Bloggens 'nye' design

Det vundne polaroid kamera

dsc_1176Se hvad der kom med posten her for en uges tid siden… Et Fujifilm polaroid kamera i den skønneste lyseblå farve. Kameraet havde jeg vundet i en konkurrence på Instagram, som jeg ingengang vidste, at jeg rigtig deltog i. Ja, jeg ved godt det lyder underligt, men jeg havde taget dette billede og lagde det på min Instagram-profil, og jeg havde hashtagget #ifroosh og #frooshsmoothie, uden at tænke yderligere over det. Jeg ‘krediterer’ altid de ting der er på mit billede, det tror jeg er en meget generel ting i Instagram-verdenen. Om mandagen da jeg så er på arbejde, tjekker jeg min telefon og kan se der står en Instagram-notifikation fra @frooshdenmark, hvor jeg kan læse “Vinderen er trukket, og det blev..” – så jeg vandt dette top lækre Fujifilm polaroidkamera – så lækkert ! Faktisk lidt pudsigt, at jeg vandt, for jeg havde et par dage forinden leget lidt med tanken om, hvorvidt jeg skulle bruge nogle penge på et, så det var godt jeg lige væbnede mig med tålmodighed.

Lille tip herfra:
Hvis du drikker Froosh smoothies (de kan anbefales), og alligevel er Instagram-bruger, så husk at upload et billede med #ifroosh og #frooshsmoothie, de holder nemlig løbende konkurrencer, hvor billeder med hashtagget #ifroosh bliver udvalg – bare et lille tip herfra, hvis du også kunne tænke dig at blive den heldige ejer af et polaroidkamera. Jeg skynder mig lige at pointere det ikke er et sponsoreret indlæg – jeg ville blot give tippet videre til jer.

Jeg glæder mig i hvertfald til at få taget et par billeder med dette kamera. Det er bare en lidt hyggelig måde at bruge et kamera på – jeg elsker at man får sit billede med det samme udprintet. Kameraet skal uden tvivl med på min sommerferie. Hvor min sommerferie går til, vil der komme et indlæg om i snarest fremtid, måske allerede i morgen, hvem ved? Og der er et ferietip eller to til en billig ferie i et flot land med høj varme, kan I gætte, hvor jeg skal til?

dsc_1174Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bloggens 'nye' design