Mit år i Instagram billeder

DIY: bordkort i selvhærdende ler (nemt)

dsc_9349

Det her er virkelig en af de mest simple DIY’s længe, og jeg synes, at selvhærdende lerhjerter/stjerner ville være de perfekte bordkort, så derfor får i denne guide on how-to. Jeg lavede disse hjerter i forbindelse med jul, tanken var egentlig de skulle hænge på alle gaver eller juletræet, men det blev ikke lige tilfældet, da de blev lavet d.23. december (liiiige i sidste øjeblik). Men de endte med at ligge på som bordpynt, som I kan se mere præcist her. Jeg var hel vild med ideen, og derfor giver jeg den videre. Det kræver virkelig ikke alverdens evner at lave denne DIY eller jo tålmodighed, såååå det var rimelig træls for mig, da det der med at vente bare ikke liiiige er mig, men det gik.

Du skal bruge:

  • Selvhærdende ler
  • Udstikkere
  • Stempelsæt
  • Kagerulle

Jeg havde for en del tid siden købt et stempelsæt i Søstrene Grene til sådan under 20 kroner, tror faktisk det var 9,98, men jeg er slet ikke sikker – ved bare det var imponerende billigt. Dem fra Søstrene Grene fungerede helt fint, men jeg kunne godt finde på at investere i nogle lidt ‘dyrere’, da det efter denne DIY næsten er et must at have. Dem fra Søstrene Grene fungerer helt fint, så hvis du først (ligesom jeg ville) ønsker at teste om du egentlig synes, at de der stempelsæt er en god ide, så kan det anbefales at købe dem fra Søstrene Grene. Jeg fandt også mine udstikkere i Søstrene Grene ellers har både Imerco og Kop & Kande ofte udstikkere relativt billigt.

Sådan gør du:

    1. Skær en mængde ler af den samlede masse
    2. Rul leren ud i den ønskede tykkelse, sørg for det er så ensartet som muligt.
      Jeg synes det pæneste resultat blev med forholdvis tynde lerhjerter, men det er alt efter smag og behag. 
    3. Udstik figurerne i leren.
      Tip: udstik alle de ønskede figurer ud først og bagefter fjern det omkring liggende ler, på den måde får du mest ud af leret.
    4. Fjern det omkring liggende ler, så du har alle de udstikkede figurer liggende alene
    5. Stempel med bogstaver den ønskede tekst
    6. Hvis de skal hænges op eller sættes på pakker, som min oprindelige tanke var. Så prik et hul foroven – jeg prikkede hul forsigtigt med enden af en tændstik.
    7. Læg figurerne et sted, hvor de kan ligge i 24 timer og tørre.
      Jeg lagde mine figurer på et spækbræt, så jeg kunne fjerne dem fra spisebordet, hvor jeg rullede leren osv. ud. Idet de også ligger på et spækbræt, så kan jeg fjerne dem undervejs, hvis jeg pludselig skal bruge den plads de optager.
      OBS: husk at vende dem, så de ikke bliver så bulet. 
    8. Efter de 24 timer er lerfigurerne klar til brug – super nemt!

Du kan selv vælge, hvorvidt du vil ligge dem ovenpå servietterne ligesom jeg gjorde her eller om du vil binde en snor i dem og binde om et glas, lille buketblomster eller hvad du nu kunne have i tankerne. Det er i hvertfald en anderledes måde at lave bordkort på, og selvom det tager lidt tid – så ville jeg i hvertfald anbefale det. Jeg blev så tilfreds med resultatet.

dsc_9341 dsc_9353 dsc_9354 dsc_9355

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit år i Instagram billeder