New-in mønstret jakke

DIY: nøglering nu som bordkort

dsc_2111Denne DIY er egentlig en, som jeg har fået lov til at dele af min søde veninde Astrid – det er nemlig hende, som står bag den. Jeg elsker bare ideen, og jeg synes det er så fin en måde at lave personlige bordkort (og en lille gave) til ens gæster. Som jeg skrev i mit tidligere indlæg blev min veninde Astrid og hendes kæreste, nu med titlen hendes mand, gift i lørdags. De havde virkelig arrangeret det så flot, og mange af gæsterne var særlig vilde med deres bordkort.

De havde nemlig lavet nøgleringe som bordkort til alle gæsterne. Det er selvfølgelig et lidt større arbejde end ‘bare’ at skrive folks navne på et stykke papir, men det er så sød en idé. På den måde giver man også gæsterne et lille minde med hjem fra dagen, så kan gæsterne altid beslutte om de vil bruge den som en nøglering eller blot gemme den som et minde. Det er nemt  at lave, men det kræver dog du har noget forskelligt udstyr. Astrid havde overvejet at få det lavet hos en butik, som laver nøgleringe, men fandt hurtigt ud af, at det kunne hun gøre billigere selv også selvom hun skulle ud og købe al materiale og værktøj. Alt materialet er købt hos Skindhuset.

Hvis du gerne vil se flere indlæg fra mig af, så hop hen på min nye blog: http://sarabau.dk. 

Det skal du bruge:

  • Et stykke læder
  • 1 stk. nitte (til lukning af nøgleringen)
  • 1 stk. nøglering
  • Nittestempel
  • Hammer
  • Bogstavpunsel (alfabet- og talsæt)
  • Hammer
  • Hultang

dsc_2116Sådan gør du:

  • Først væder du læderet med en fugtig klud, for at det er lettere at arbejde med.
  • Så slår du bogstaverne i – husk at tjekke, at bogstavet vender korrekt inden du slår det i. Og husk at slå bogstaverne i et stykke inde fra læderets start cirka 2 centimer.

Astrid foreslår: punkt 2: Hvis det er muligt, så lad bogstav-formerne stå på læderet, så kan du stille det næste bogstav op ad. På den måde får du samme afstand til alle bogstaverne.

  • Når hele navnet står der, klipper man af, ca. 2.5 cm fra navnet slutter.
  • Så skal der laves  huller, som passer til de nitter man har købt (Astrid brugte 3mm hul).
  • Der skal laves 3 huller – det er nemmest hvis du bøjer læderet, således at du faktisk samler din nøglering. På den måde er det nemmere at se, hvor hullerne præcis skal være.
  • Når hullerne er lavet, skal du have nøgleringe på. Tag nøgleringen og bøj bagstykket af læderet 1-1,5 centimeter, således at nøgleringen er lukket inde (se på billederne). Du kommer til at have 3 lag læder i enden ved nøgleringen.
  •  Så lukker du nøgleringen (altså de tre lag læder) med en nitter og voilá så har du en nøglering, som du kan bruge til bordkort.

Jeg synes virkelig, at det var så en fin ide og det er blot et bevis på, at et navneskilt kan være enormt kreativt. Bordkortene/nøgleringene var i hvert fald noget  mange af gæsterne (særligt kvinderne) kommenterede og synes var et hyggeligt minde for Astrid og Nicolais store dag.

dsc_1913

dsc_1907

dsc_1908

dsc_1934

dsc_2110Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

5 kommentarer

  • Det er virkelig en god idé!
    Et bordkort som virkelig giver mening. Det er simpelthen så sød en tanke, at folk kan tage deres bordkort med hjem og faktisk bruge det til noget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Belinda

    Okej mange tak 👌🏻😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var så lidt.
      God fornøjelse, hvis du går i gang med dette projekt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Belinda

    Hej 🙂 vil du høre hvor din veninde har købt bogstavspunslen henne?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New-in mønstret jakke