What to wear for a wedding?

DIY vase + lysestager

DSC_7592

Jeg har været i gang med spraymalingen for at shine et par vinflasker op (uden indhold) samt lave en glaskrukke om til en vase. Du kan virkelig bruge alt til denne diy: vinflasker, olivenglas, olieflasker mm., kun fantasien sætter grænser. Denne DIY kræver virkelig ikke særlig meget. Det skal du bruge: 1) vinflasker 2) glaskrukke 3) spraymaling 4) aviser. Vinflaskerne var selvfølgelig blot nogle genbrugs, som blev brugt efter de var drukket, og glaskrukken var en jeg fandt i Søstrene Grene for lidt tid siden. Jeg købte min spraymaling i Panduro til 89 kroner, (jeg betalte 80 kr. grundet 10% studierabat). Spraymalingen jeg brugte hedder Anthracite og kan ses her. Sørg for at glaskrukke/vinflaske/patentglas, hvad du end bruger er rengjort (så der ikke er fedtfingrer på, som du kan se på mit før billede). Det er vigtigt at ryste spraymalingen godt og grundigt, og derudover at holde den anbefalede afstand, når man sprayer – på den måde opnås det pæneste resultat. Hvis man sprayer for tæt på flasken, vil spraymalingen have større tendens for at løbe. Det der tog længst tid var næsten at ryste spraymalingen, da det anbefales, at ryste den i 3 min (!!!) ikke 10 sek ligesom en Cocio – men hvad gør man ikke for et DIY-projekt? Lig en avis ud på græsplænen, gårdpladsen, garagegulvet – hvor du nu end sprayer henne, og stil ét objekt ad gangen, så du ikke får sprayet noget der er fint og færdigt. Derudover vil jeg råde jer til at gøre det en vindstille dag (medmindre I sprayer indendørs af en art), min tålmodighed slap op, da jeg har ventet lidt længe med den her DIY grundet blæst. Når det blæser er der større tendens for at din spraymaling vil løbe eller blæse væk fra eksempelvis vinflasken, og du vil ende med at bruge mere end højst nødvendigt. Nå, men jeg fik sprayet disse 3 ting en ikke-vindstille dag, og jeg er ret så tilfreds med resultatet. Så hvis du har en gammel krukke, vinflaske etc., så overvej lige om den kan shines op til noget helt nyt med lidt spraymaling, inden du smider det ud. Jeg var lidt bange for hele ‘projektet’ omkring glaskrukke, da der er tekst på, men jeg synes faktisk det fungerer super godt. Hvad siger I til det?

Info tip: Hvis I gerne vil vinde Danmarkskortet som I kan se på de nedenstående billeder, så kig her – jeg har nemlig lige nu gang i en konkurrence, hvor vinderen kan vælge en valgfri plakat i 30×40 fra By JKM.

DSC_7323collageDSC_7600collage2Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

4 kommentarer

  • Diana

    hvor mange vinflasker vil du mene man kan male med en spraymaling?:)
    Og det er super fint!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Puha, det kommer virkelig an på vind og vejr. Hvis det blæser det mindste, så er der ikke særlig mange, da meget ligesom ‘forsvinder’. Jeg har spraymalet overstående + en ting mere og har cirka en halv tilbage, og sidste ting blev sprayet i (optimistisk) blæsevejr – burde nok have ventet til en anden dag, men det skulle ske nu hehe.

      Tusind tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P.Y.T.

    Så fint!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

What to wear for a wedding?