"Make-over" af soveværelset

Er jeg en dårlig kæreste, fordi jeg har brug for mig-tid?

dsc_2334 Dette indlæg er ét, som jeg længe har overvejet, hvorvidt jeg har skulle dele, og det er også med lidt frygt i maven, at jeg har valgt at trykke udgiv. Men nu deler jeg det med jer. Det er det første indlæg, hvor jeg decideret skriver lidt mere omkring al det her parforholds halløj, og hvor jeg deler nogle af mine tanker fra “den verden” med jer. Måske nogle af jer tænker, at jeg er en dårlig kæreste, måske nogle kan relatere til mine tanker – og det hele er velkomment uanset om I forstår mine tanker eller ej.

Indlægget handler nemlig om, hvordan jeg nogle gange kan tænke, at jeg er en dårlig kæreste, fordi jeg prioriterer ’mig-tid’. Jeg ved udmærket, at A ikke er enig, men det ændrer ikke på det faktum, at jeg godt kan føle mig som verdens dårligste kæreste, fordi jeg lige har brug for at sidde for mig selv og stene Instagram eller tage hjem til mine forældre og puste ud. Det skal ikke forstås, som om A og jeg har det dårligt – det er slet ikke der vi er. Det handler om, at jeg alle dage har nydt og haft enormt meget behov for ’mig-tid’, og hvordan jeg til tider føler, at det er forkert, at jeg har det sådan. Jeg har altid ladt enormt meget op ved lige at have en time for mig selv, hvor jeg ikke skal tænke eller tage hensyn til andre og deres gøren. Og det gør, at jeg til tider tænker mig selv som verdens dårligste kæreste. Det kan A ikke ændre på eller du – det er ikke formålet med dette indlæg. Formålet er egentlig at vise, at man sagtens kan have et godt forhold, selvom man ikke er klistret sammen, publicerer det dagligt på Facebook og lever i en kontant tosomhed.

Jeg tror ikke, at det er dårligt at indrømme, at jeg har behov for de her pusterum, hvor jeg bare er mig selv. Jeg kan sagtens få pusterummene hjemme i lejligheden, mens A er her, men jeg har behov for en gang imellem at trække mig tilbage og bare ligge under dynen til en dødssyg serie, mens han er på computeren eller lave lektier. Jeg har behov for, at vores parforhold ikke bliver den der ’klamme’ tosomhed, hvor vi ikke kan tåle, at vi laver hver vores ting.

I skal forstå mig ret, jeg elsker også forelskelsen, men jeg tror, at det er enormt vigtigt i et forhold, at man prioriterer hinandens hobbyer og hinandens pusterum. Selvfølgelig skal man i et forhold også gå på kompromis, og man skal smide, hvad man har i hænderne, hvis partneren har behov for det, hvis lokummet en dag brænder – det gælder desuden også i venskaber, men det er en anden historie. Blot fordi man er kærester eller gift, så behøves man ikke lave alt sammen. Og jeg tror mest af alt, at det er det jeg gerne vil frem til i dette indlæg. Jeg bliver forarget, når jeg hører om kærestepar, som nærmest ikke kan trække vejret uden hinanden eller skal foretage sig alt sammen. Jeg er nemlig af den tro, at jeg mener, at det er sundt, at man en gang imellem er ’væk’ fra hinanden – forstået på den måde, at man giver hinanden plads til at lave hver sine ting. Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at man ikke forsvinder væk i hinanden og den tosomhed, som hurtigt kan opstå i et forhold med forelskelsen.

Selvom forelskelsen er skøn – og det er den! Så er jeg faktisk mere vild med ’dagligdagen’. Det lyder måske mærkeligt, men for A og jeg er der sket så meget, og at vi begge kan fungere så godt både sammen, men også hver for sig – det værdsætter jeg virkelig. Jeg værdsætter, at der i vores forhold er plads, og mindst af alt, at det er tilladt at give sig selv denne ’mig-tid’. Det gør ikke, at A tænker mindre om mig, og det gør heller ikke, at jeg ikke elsker ham – tværtimod. Jeg må nok erkende, at jeg i takt med vores forhold er blevet bedre til at smide tanken om, at jeg er verdens dårligste kæreste væk, men den kommer stadig frem en gang i mellem, når jeg suser alene hjem til min forældre og trækker stikket. Særlig også fordi jeg nogle gange oplever de der skeptiske blikke, når man siger: ”Jeg havde bare brug for at være mig selv” – som om det er noget dårligt. For mig er det livsnødvendigt, at jeg får denne mig-tid, og hvis du ikke forstår det, så er det helt i orden, men hvis noget af dig har kunne nikke genkendende til visse af mine tanker, så ved du nu, at du ikke er alene. Og du skal overhovedet ikke føle dig som en dårlig kæreste, fordi du prioriterer din alene tid.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

   

2 kommentarer

  • Jeg kan så godt følge dig, nogle dage har jeg bare brug for at være mig selv, bare gå i soveværelset og lukke døren. Og andre gange har jeg rigtig meget brug for at Jacob er til stede. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lige præcis – det er en balancegang, og jeg tror bare, at det er vigtigt, at man indser, at nogle gange er der forskellige behov.
      For ligesom dig har jeg andre gange også bare brug for, at A er der.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Make-over" af soveværelset