Slut fred med din krop

Farverigt sommer-outfit

test3

1. Jakke her / 2. T-shirt her / 3. Bukser her / 4. Støvler her / 5. Ur her /

Jeg har de sidste par mange dage efterhånden ligget super syg og bare været trist og haft ondt af mig selv. Vejret har ikke ligefrem været det mest farverige, så derfor drømmer jeg om farverige outfits at iføre mig i. Jeg elsker virkelig outfits med farver og særlig i sommer-månederne, synes jeg endelig bare man skal slå sig løs med farver. Man bliver så glad. Jeg er ikke så stor fan af udelukkende sorte outfits året rundt. Ikke fordi det gør noget, at andre går i det, det må de endelig gerne, men jeg elsker bare farver! Det synes jeg man bliver glad af, så hvorfor ikke iføre sig det?

Til gengæld kan jeg godt være dårlig til at turde mixe nogle farver, som umiddelbart ikke er the perfect match, som eksempelvis lyseorgange og lyseblå, men jeg må indrømme, at jeg virkelig tror det bare handler om mod. Jeg er personlig helt vilde med de lyseblå bukser de er super pæne på en casual måde, men samtidig er de af den type bukser, som bare (stort set) altid er behagelige at iføre sig. T-shirten er fra Ganni, og jeg synes virkelig de laver fede t-shirts. Jeg er helt vild med den her, fordi der sker noget på t-shirten, men uden at det ‘råber’ for meget efter opmærksomhed. Og så tror jeg efterhånden, at det er kendt herinde på bloggen, at jeg elsker ure som accessories – se her og her. Jeg synes virkelig ure kan være et utrolig pænt smykke, og så er jeg så vild med urene fra Cluse – hold nu op de er flotte. Jeg har selv et i sort (det kan virkelig anbefales), men jeg overvejer virkelig om jeg skal ønske mig det grå Cluse ur til min fødselsdag – det er bare så fint!

Frakken kan jeg på ingen måde stå for hold nu op, jeg synes den er fed. Men jeg er typen, som køber overtøj efter at kunne bruges flere sæsoner igen. Selvom det er fornuftigt nok i sig selv at tænke på om man kan bruge det mere end én gang, så ved jeg ikke, hvorfor det kun lige er ift. overtøj at fornuften slår ind. Jeg ville være mega glad, hvis der hang en så flot og speciel frakke i mit klædeskab. Jeg ved godt, at man ikke vil kunne bruge den til alt, men jeg tænker, at man igennem tiden får købt sig meget l… som bare er spild af penge. Jeg har i hvertfald et par fortrydelseskøb angående tøj, hvor det aldrig er blevet brugt. Det har vi alle nok prøvet ik’? Nå, men Toga Pulla støvlerne er og bliver bare en klassiker at style med. De er simple og elegante, og de er bare et hit hos mig. De er sat ned lige her fra 3199 til 1919, hvis man altså er en størrelse 40 eller 41. Jeg havde virkelig overvejet at klikke dem hjem, hvis de havde været der i min størrelse… Måske det var meget godt de ikke var det – nu hvor A og jeg skal bruge en masse penge på den nye lejlighed.

Hvordan har I det med farver på outfits er det et go eller no go?

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Indlægget indeholder affiliate linksbillede1

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slut fred med din krop