Min ebay mødom

Film set i biografen

Jeg har været en del i biografen på det sidste – egentlig ikke noget jeg plejer, men der var bare nogle must-see, og I skal ikke snydes for en kort gennemgang af filmene.
The Danish Girl, en dramafilm der omhandler den danske transkvinde Lili Elbe – virkelig godt skuespil og kunstnerisk udført – se min længere anmeldelse her.
Deadpool, en superheltefilm, som bare tager tykt pis (undskyld) på hele genren, og man er virkelig underholdt fra start til slut. Det er en blanding af aktionfilm og komedie, nok aller mest komedie. Hvis man har brug for et godt grin, så er den en god kandidat. Allerede fra introen, når de medvirkendes navne ruller over skærmen, får man sig et godt grin.
Zootropolis – en animationsfilm om en kanin, som ønsker at blive politibetjent, men møder fordomme om at være den første kanin som betjent. Den er et klassisk eksempel på Disneys fantatiske verdner. Hvis man elsker Frost eller Big Hero 6, så vil man helt sikkert også være vild med dette univers de har skabt. Der er så mange små fede detaljer og punch-lines, som børn helt sikkert ikke vil opfange, hvilket er et godt bevis på den er lavet til at skulle underholde hele familien (eller 4 unge mennesker på +20 år som jeg så den med). Flaskepost fra P – den 3. film i rækken af filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens krimier om Afdeling Q. Filmen omhandler religiøse problematikker og sekter. Det er virkelig en barsk film, jeg synes faktisk de bliver voldsommere og voldsommere. Den her var måske særlig voldsom grundet det omhandlede børn, det er altid et ømt punkt for mig. Dog har den også de der små fede kommentarer, som bringer lidt humor til den ellers seriøse film. Den er klart værd at se, men man skal indstille sig på, det er en barsk omgang. Det er lidt ‘sjovt’ at se disse film, og især læse bøgerne, da de foregår i Allerød, så der er nævnt alt muligt lokalt som eksempelvis ombygningen af Kvickly, virkelig nogle bøger, som er værd at læse ! Har I fornyligt set nogle film i biografen, som I vil anbefale?

blog

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min ebay mødom