Nu på facebook

Fødselsdagsboller

DSC_5429

Jeg har så længe, jeg kan huske altid fået boller fra den samme opskrift til fødselsdage. Opskriften er en min far har noteret ned fra en Amo opskrift, og det ville føles helt forkert at prøve en ny eller prøve nogle sunde nogle – nix, til fødselsdage skal det være dejligt hvidt brød! I virkeligheden burde overskriften nok hedde teboller, men jeg får altid denne type boller til fødselsdage, deraf navnet fødselsdagsboller. Det er en fantastisk opskrift, de smager super godt, dejlige luftige og lette + simple at lave – what’s not to love? Min bedste ven havde forleden fødselsdag, og derfor var der gang i opskriften, for han skulle da smage den fantastiske opskrift – og de var et hit! Der bliver brugt følgende ingredienser:

Opskriften

Antal boller 16-18 (afhængig af størrelse)
Samlet tilberedningstid: 1 time 30 minutter (inkl. hævetid)

Ingredienser:

  • 50 gram gær
  • 75 g smør
  • 2,5 dl mælk
  • 50 g flormelis
  • 1 æg (+1 æg til pensling)
  • 500 g mel
  • 1,5 teske salt
  • 1,5 teske kardemomme

Sådan gør du:

  1. Smelt smøret, bland mælken oveni. Sørg for det har en nogenlunde temperatur (cirka 35 grader)
  2. Smuldr gæren i blandingen, rør rundt med en gaffel til det er opløst
  3. Sigt mel og flormelis i en skål (undgår klumper + er en vane jeg har)
  4. Bland salt + kardemomme og æg op i skålen og hæld samtidig smør-mælk-gær blandingen op i skålen
  5. Ælt til du får en samlet masse. Dejen er er forholdsvis klisteret, så der skal ikke bare fyldes mel i, hvis det virker klisteret, hvis man gør dette, bliver bollerne tørre og kedelige
  6. Lad dejen hvilke et par minutter
  7. Rul dejen ud i en pølse, del den op i 16-18 stykker og form bollerne
  8. Bollerne lægges på en bageplade, tryk let ned på dem, så de bliver en smule flade på toppen. Læg et fugtigt viskestykke henover og lad bollerne hæve i 1 times tid
  9. Tænd ovnen på 220 grader almindelig ovn
  10. Pensl bollerne med et sammenpisket æg
  11. Bag bollerne i ca 12-15 minutter (til de er gyldne brune)

DSC_5451

  Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu på facebook