Den bedste drømmekage opskrift

Hjemmelavede kanelsnurre

dsc_9641
Jeg så forleden dag på Facebook en video med de fineste kanelsnurrer og har bare ikke kunne få dem ud af hovedet siden jeg så den video. Derfor tænkte jeg, at det var et passende weekend projekt at prøve at kaste mig ud i. Jeg elsker virkelig kanelboller/kanelsnurrer – man kan købe de skønneste kanelboller i København, og jeg savner dem så meget. Du kan læse lige her, hvor jeg mener man kan få Københavns bedste kanelboller henne. Nå, men nevertheless kastede jeg mig ud i projekt kanelsnurrer og krydsede fingrer for det bedste resultat. Altså de smager fantastisk, men udseende tænker jeg godt kan blive lidt bedre – meeeen så er der jo en passende undskyldning for at lave dem igen ik’? Jeg bliver jo simpelthen nødt til at lave dem for at øve mig på at gøre dem pæne og ensartede. Jeg har mere eller mindre fulgt Meyers opskrift til punkt og prikke med undtagelse for, at jeg lavede flere kanelsnurrer end hans opskrift foreslår. Desuden kæmpe tak til min fars dejlige røremaskine. Jeg tror sagtens, man selv kan ælte dejen, men sådan en røremaskine – hold op det gør det hele tyve gange lettere.

Dejen:
5 dl kold sødmælk
50 g gær
1 stort æg
1 kg hvedemel
150 g sukker
10 g havsalt
15 g stødt
Kardemomme
150 g smør

Remonce (fyld):
200 g blødt smør
200 g sukker
20 g stødt kanel

Ekstra: 
1 sammenpisket æg til pensling
Evt. lidt sukker til at drysse med

Sådan gør du:

  1. Hæld kold mælk i en skål, smuldr gæren ned i skålen og rør gæren ud (jeg bruger oftest en gaffel til dette)
  2. Tilsæt æg, hvedemel, sukker, salt og kardemomme og ælt dejen – dejen skal blive glat og blank.
    OBS! Tilsæt melet lidt af gangen og ikke alt sammen på én gang. Hvis du ikke har en røreskål, så sigt hvedemelet – så undgår man dumme klumper i dejen.  
  3. Skær smørret i små terning og kom dem i dejen, som nu skal æltes igen til den er helt blank og galt.
  4. Tag smørret du skal bruge til remoncen ud af køleskabet, så den kan lægge og blive blød
  5. Lad dejen hvile med et klæde over i cirka 1 1/2 time
  6. Efter den 1 1/2 time, slås dejen ned til en lille klump
  7. Pak dejklumpen ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet minimum 1 times tid
  8. Rør sukker, kanel og smør sammen i en skål til en fast smøragtigt masse
  9. Når du tager dejen ud af køleskabet, vendes den ud på et meldrysset bord – rul den ud, så den er cirka 30×60 cm. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  10. Smør remoncen ud på dejen – helt ud til kanterne og så den dækker det meste.
    Jeg brugte en dejskraber til at smøre det ud med
  11. Fold en tredjedel af dejen ind mod midten. Fold den anden tredjedel indover det, som du lige har foldet – på den måde får du en dej, som består af 3 lag
  12. Rul dejen ud igen, så den er cirka 30×30
  13. Ifølge den oprindelige opskrift skal den skæres ud i 12 strimler, men vi skar den ud i 15 – og synes godt man kunne have lavet dem lidt mindre endnu, men det er nok smag og behag.
  14. Sno dejstrimlerne fra hver ende af – således du snor mod hinanden. Du kan se teknikken bedre lige her.
  15. Sno dejstrimmelen som en cirkel og læg på en bageplade.
  16. Pensl kanelsnurrerne med et æg (eller mælk) og bag dem ved 200 grader i cirka 15. minutter
  17. Lad kanelsnurrerne afkøle på en rist
  18. Spis dem !

Det er virkelig svært at begrænse sig til kun at spise én, og det er til trods for de er forholdvis store, men de smager simpelthen så fantastisk!

dsc_9585dsc_9599 dsc_9623 dsc_9616Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den bedste drømmekage opskrift