Vind smykker fra BoutiQue16

Hjemmelavet afskedsgave til den rejsende

dsc_9922 Min søde veninde Line, som jeg faktisk har mødt, da jeg var på min ‘sabbatårs’-rejse, drager til New Zealand for at læse et semester – jeg er ikke den mindste smule misundelig! Okay jeg er mega misundelig – men hold op, hvor hun får en fed tur, og hun er satme sej, at hun gør det – kæmpe respekt her fra! Men inden hun tager afsted, hvilket hun desværre allerede gør i morgen, afholdte hun i weekenden en afskedsfest, hvor hun samlede et par af hendes venner og veninder for at sige farvel med gode manér. Jeg ville gerne have en gave med til hende, men gad ikke købe et eller andet standard, som chokolade eller lignende – derfor tænkte jeg, at jeg ville lave min egen lille rejsekuffert til hende anno børnestørrelse – ret sikker på hun ikke kan nøjes med denne kuffert til sin rejse (; Jeg købte lidt forskellige ting, som jeg lagde i kufferten – ting, som ALTID er praktiske at have med på ens rejser. I kufferten var der:

  • Tandbørste etui
  • Regnslag
  • Skopose
  • Plaster
  • Ørepropper
  • Kuffertmærker
  • Rejsesæt med nakkestøtte, natbriller og ørepropper
  • Unyttig viden bog – det er en virkelig lang flyvetur, så det var egentlig lidt ment som sjov.

Kufferten er købt i Søstrene Grene, og de fleste af tingene er købt i enten TIGER eller Søstrene Grene. Derudover vil det være oplagt at give en lille tandpasta, som kan medbringes på selve flyvetyren, hånddesinfektion – der er mange bakterier i omløb ombord på et fly og generelt alle steder. Eventuelt en lille sum af landets valuta. Tørshampoo i en praktisk rejsestørrelse, ville klart også være en favorit hos mange – jeg ville i hvertfald være fan. Man kan købe tørshampoo i rejsestørrelse fra Batiste i Normal i små søde rejsestørrelser – tror de fleste (særlig folk med langt hår) ville værdsætte dette, tørshampoo er altså bare en favorit. Man kan finde på alt muligt, det kan også være ynglingsslikket. Hvis man er lakrids freak, så er det oplagt at give dette med, da det er en mangelvare, når man er på længere rejser. Derudover gav jeg Line nogle ‘Open when’-breve med på turen, som uden at afsløre for meget er nogle breve, hvor der står en specifik følelse eller situation på, og når Line oplever det, mens hun er væk, må hun så åbne brevet. Jeg skal nok forklare mere om det, når hun en gang kommer hjem igen, hvad jeg mere præcist havde gjort ved mine breve.

Rejselabel

Jeg havde dekoreret kufferten med min egen lille rejselabel til kufferten, så den var ‘klar’ til at checkes ind i Kaastrup lufthavn – igen bare ment som en gimmick. Jeg håber, at I kan bruge ideen med rejselabelen – jeg synes i hvertfald lige, at det sætter prikken over i’et – I kan se og downloade den rejselabel, som jeg har lavet lige HER.

dsc_9918 dsc_9906 dsc_9897Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind smykker fra BoutiQue16