Opskrift på lækker morgenmadscrumble

Hverdagsglimt

dsc_4688

Jeg synes, at jeg deler for lidt af de der små hverdagsglæder, som bare giver mig et lykkerus og gør mig mere end almindeligt glad for min hverdag. Det kan være de der helt små ting, som nogle gange bare fylder en med glæde indeni, og derfor har jeg valgt at lave dette indlæg – måske der bliver flere – det ved jeg ikke endnu. Men jeg synes, at det er vigtigt, man husker at sætte pris på de små ting i hverdagen, som giver en et kæmpe smil på læberne. Og det fik søde Rikke mig til at huske med sit fine indlæg, som I kan læse lige her. Derfor jeg har valgt at lave et lignende indlæg, med ting fra de sidste par uger, som har gjort (og måske stadig gør) mig så glad. Det er disse ting, som har fået mig til at smile:

  • Vi har fået malet vores soveværelse. Det gør mig bare glad at vågne op til det her syn hver dag.
  • Molly – vores kat. I know crazy cat lady, men hold nu op det vækker glæde at have det lille monster
  • A og jeg var i biffen sidste lørdags og se Jumanji. En film, som virkelig fik sat gang i hele salens latter. Vi var i hvert fald godt underholdt
  • A’s fødselsdag. Alt gik godt, og vi fik bagt lækre boller og lækre kager – blandt andet den her lækre instaværdige kage, og så kommer den anden kage forhåbentlig snart op. Vi lavede to slags boller nemlig: (verdens bedste) fødselsdagsboller og de her lækre sunde boller
  • Det er bliver tidligere lyst og det lyst i længere tid – altså i går var det lyst frem til omkring kl.17.30, det er altså bare fedt !
  • Tanken om, at jeg skal i praktik næste semester. Jeg er i fuld gang med at kigge efter spændende praktiksteder.
  • A’s mormor roste vores ene projekt til skyerne. Det er dette pegboard, som jeg efterhånden har fået en del henvendelser på, hvordan vi har lavet.
  • Jeg var ude spiste med nogle af mine søde kollegaer på Storms Pakhus – så hyggelig en aften !

Og så håber jeg, at mit indlæg kan inspirere andre til at tænke lidt mere over de der små hverdagsglæder, lige som Rikkes indlæg fik mig til at værdsætte dem lige dét ekstra. Nogle gange i ens travle hverdag, kan de små hverdagsglimt godt overses og blive glemt, men det er altså vigtigt at huske, hvad der i ugens (eller månedens) løb har bragt en glæde.

 Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin‘ 

6 kommentarer

  • Jeg håber sådan, at du vil fortsætte med de her indlæg – glæden smitter altså bare <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh du er så sød ! Blev også så glad, da jeg læste dit, så det kan sagtens være, at det bliver en fast ting <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så godt at huske på de små hverdags glimt af lykke! OG tak for en hyggelig aften i Storms! Jeg har faktisk selv et ligende indlæg liggende i støbeskeen som forhåbentlig bliver færdigt til i morgen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er nemlig så godt (og vigtigt) at huske. Selv tak det var så hyggeligt !

      Hvor pudsigt ! Jeg blev så inspireret af søde Rikkes, at jeg måtte lave en lignende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super godt billede og skønne højdepunkter, du punkterer. 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for din søde kommentar Nikki !

      Og ja det er nogle gode hverdagsstunder, som har bragt stor glæde – og de stunder er altså vigtige at huske 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift på lækker morgenmadscrumble