Kaos med kaos på

Til de af jer, som følger med henne på Insta-story, ved I allerede, at vores tur til USA ikke gik helt problemfrit. Vi fløj fra Hamborg lufthavn, da det var en del billigere, og vi tog til Hamborg lufthavn med et tog fra Nyborg station. Først gik turen helt problemfrit. Jeg fik sovet lidt, A så en masse Formel 1 – alt var fint. Men på et tidspunkt, havde vi holdt stille i cirka 40 minutter, og selvom vi var i meget god tid, så blev vi begge lidt nervøse. Mest af alt fordi der ingenting blev sagt over højtalerne. Vi ender med at sidde stille i 1 times tid, og først da vi kører derfra, får vi besked om, at det skyldes noget sporarbejde. Heldigvis er jeg sådan en Monica-planlægger-type. Det kan være irriterende, og er det nok ofte, men lige der var det det hele værd. For vi havde på ingen måde travlt, da vi havde estimeret med, at vi kunne risikere at blive forsinket – fordi ja tog.

Da vi flyver fra Hamborg, skal vi have et stop i Köln. Alt går fint derhen, men da vi så ankommer til Köln, skal vi hen mod vores gate. For at komme derhen skal vi passere en paskontrol, og det er så herefter, at det virkelig bliver irriterende. A og jeg går igennem paskontrollen, alt er helt fint, og så kan vi se, at der er en kø, hvor der står et skilt med ‘USA’. Grunden til, at der er kø er, at Euro Wings skal afholde små interview med os alle, før vi får lov til at komme ombord på flyet. Her spurgte de standard spørgsmål og tjekker efter visum/ESTA ellers får man ikke lov til at flyve. Køen bevæger sig bare ikke, og ingen ved hvorfor. En dame fra selskabet går, efter vi har stået i køen i 20 minutter, langsomt køen igennem. Hun fortæller, at grunden til vi ikke kan blive ‘lukket ind’, skyldes, at flyet ikke skal afgå fra det oplyste gatenummer, men et andet (som stadig var i samme bygning!!). Hun fortæller, at vi nok kommer til at vente 1/2 times tid, så hvis man har lyst til kaffe, kan man gå tilbage for at få det. Problemet er bare, at det kan man ikke ! Det betyder, at vi er fanget på sådan 200-300 meter og skal bare vente. Flere prøver at finde ud af at komme hen til restauranter og lignende, for de fleste er sultne eller tørstige, men det er ikke muligt. Vi ender med at sidde i kø i omkring halvanden times tid.

Da det så endelig bliver vores tur til at blive interviewet, giver interview-manden mig vores boardingpas og siger (på tysk) “Du kan bare gå ud, så kommer han”. Tyskere er ikke ligefrem de mest servicemindede mennesker, så jeg får faktisk ikke at vide, hvorfor A ikke får lov til at gå med mig eller noget, og jeg kan heller ikke følge med ham. Det viser sig så, at han er taget ud til et rutinecheck. Han bliver visiteret, tjekket for stoffer osv., og får så lov til at komme igennem. Vi begge er mega lettet og har grundet, personalets dårlige håndtering hele vejen igennem, været mega forvirret over hele situationen. Dog stopper det ikke her.

Da vi skal boarde, går A før mig, og får tjekket sit boardingpas og alt er fint. Da medarbejderen så får mit boardingpas siger hun (på engelsk) “Hvor er dit stempel?”. Jeg spørger, hvilket stempel hun snakker om, og hun siger meget irriteret “Det stempel, som alle får, når de bliver interviewet”. Jeg siger, at det ved jeg ikke, men at jeg blev interviewet af ham der (peger)”. Hun siger så til mig, “Hvis du var blevet interviewet, så havde du fået et stempel” og beder mig om at følge med en mand. Igen får A og jeg ikke lov til at følges. A må faktisk ikke stå og vente på mig, så han skal ned af trappen og ud på pladsen til bussen, som vi skal tage hen til flyet. Heldigvis giver en sød medarbejder ved bussen ham lov til at vente på mig. Jeg bliver imens ført hen af medarbejderen til en anden medarbejder, som så stiller mig VIRKELIG mange spørgsmål. Hun siger til mig, at jeg ikke blot kan springe over og lade være med at blive interviewet, og da jeg fortæller, at medarbejderen blot må have glemt at stemple mit boardingpas, fniser hun. Meget uhøfligt. Hun stempler mit boardingpas og beder mig følge med medarbejderen tilbage til gaten, hvor jeg så får lov til at komme ombord – som den sidste! De af jer, som kender mig, ved, hvordan jeg har haft det. Jeg kan på ingen måde lide at være i dårlig tid, og A havde virkelig også en dårlig fornemmelse med det hele. Han frygtede, at hvis han steg ombord på flyet, så ville det være en ægte scene for Friends. I ved den, hvor Rachel sidder i flyet, og Ross ikke kommer med, og hun går i panik over, at flyet begynder at bevæge sig og råber op om det i flyet. Heldigvis skete det ikke, og vi kom begge med flyet – men puha for en oplevelse. Heldigvis er alt gået smooth lige siden på turen (7, 9, 13).

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram & Bloglovin’