Slut med kedelige pengegaver!

Nem DIY – filt bordskånere

DSC_5038                   DSC_5021

For et par uger siden var jeg i Søstrene Grene med kæresten og så nogle utrolig fine bordskånere i marmor, der var formet som en hexagon. Jeg købte dem ikke, da jeg mente, at jeg havde rigeligt marmor ting (tror dog jeg tog fejl).. Nå, men dagen efter fortrød jeg og i løbet af natten, var jeg blevet enig om, at jeg måtte kunne lave nogle med samme form, men bare i filt, så jeg strøg afsted til Panduro. Det der tager længst tid ved denne DIY er at købe tingene 😉 Det er virkelig den nemmeste DIY, jeg nogensinde har lavet!

Det brugte jeg:

  • Gråmalteret filt i 3 mm. – købte mit 29 kr. hos Panduro
  • Papir m. figuren, som man ønsker. Skabelonen jeg brugte, kan du finde lige her.
  • En god stofsaks
  • En hæftemaskine

Grunden til, at jeg brugte hæftemaskinen var, at jeg ikke er så god til at klippe i frihånd, så jeg hæftede skabelonen med hexagonen fast på filtstykket og klippede herefter ud. Efter bordskåneren var udklippet, så fjerne jeg clipsene, og det kan virkelig ikke ses, at de nogensinde har siddet i. På det stykke jeg havde købt i Panduro, og med den størelse skabelon jeg brugte, kan der blive til 9 bordskånere. 9 bordskånere for 29 kroner!! Hvis man er lidt bedre til at klippe end jeg er, hvilket de fleste vist er, så tager denne DIY absolut ingen tid. Jeg brugte 20 minutter på denne DIY samlet (lavede 6 bordskånere), og det var samtidig med hyggesnak med familien og dårlig klipning (; Nå, men hvis jeg selv skal sige det, er jeg ret tilfreds med resultatet, og det er lidt hyggeligere selv at have lavet dem – elsker DIY !! Så slå dig endelig løs!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slut med kedelige pengegaver!