Ovenud af begejstring

Odense #5 – Velbekomme

IMG_9076Jeg var i dag på mit første besøg hos Café Velbekomme med min gymnasieveninde, som (heldigvis) også er flyttet til Odense. Jeg er jo oprindeligt fra sjælland. Caféen er placeret på Gråbrødre Plads – altså lige i centrum. Caféen rummer af en fantastisk hyggelig atmosfære. Vi blev budt velkommen af ejeren selv Anja samt en servitrice. Selve stedet er bare fantastisk (også) udseendemæssigt – I ved træborde, kaktusser, forskellige stole, forskellige service, brunchen anrettet på træfad – amen det går lige i mit blogger- og instahjerte – jeg er en sucker for sådanne ting. Vi bestilte begge deres luksus brunch, og den koster 129 kr., for mad + juice eller kaffe. Jeg bestilte dog både en friskpresset appelsinjuice og café latte, så jeg måtte betale 159. Men hold nu op, det var virkelig lækkert. Ikke en af de der klassiske brunchtallerkner, og det er ment på den bedste måde. For selvom de brunchtallerkner er lækre, så bliver det også bare meget vante og kedelige. Denne var enorm lækker, og man fik udover, hvad I kan se på billedet også en lækker vaffel til. Råvarerne der var anvendt var gode, brødet lækkert, pestoerne smagte virkelig lækkert, tunsalaten var outstanding,  de forskellige pålæg var også fantastisk gode, kan virkelig ikke sætte min finger på noget. Servitricen var så venlig at sige til os, at vi skulle sige til, når vi ønskede vores vafler således, at de ikke stod og blev kolde. Det kan virkelig anbefales at spise på Café Velbekomme, og portionen mætter mere end almindeligt godt – jeg er faktisk i skrivende stund (mit ur skriver 18.08) ikke rigtig blevet sulten endnu, og vi spiste kl.11.00. Det var dagens første måltid efter en lille omgang træning, så det er portioner der mætter.. OG jeg spiste ikke op, men ærligt det kan jeg virkelig sjældent.  Udover brunch serveres der diverse sandwich, salater og tapas. Jeg siger bare, hvis man kan få deres tunsalat i sandwich (!!!) (kiggede ikke lige helt efter), så kan man næsten ikke blive skuffet. Det var som sagt mit første besøg, men bestemt ikke det sidste.

IMG_9074Jeg vil på det varmeste råde jeg til at tage et besøg på Velbekomme, som I kan læse mere om på deres Facebookside. Stedet ligger som skrevet på Gråbødre Plads (nr. 4) og har åbent mandag-fredag kl. 8.30-18.00 og lørdag kl. 11-16. Søn- og Helligdage har de lukket.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

2 kommentarer

  • Ej, hvor ser det bare hamrende lækkert ud! Tror jeg må være gået forbi det sted 1.000 gange, uden nogensinde at registrere, at det var en café der lå der. Det tror jeg da nok lige, der skal rettes op på snarest muligt 😉

    Kram
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var virkelig fantastisk lækkert Lisbeth! Der har vist også ligget noget andet der på et tidspunkt, men det er virkelig fantastisk hyggeligt sted, så vil næsten garantere, at du ikke vil blive skuffet, når du retter op på du ikke har været der 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ovenud af begejstring