Brownie à la Instagram

Opskrift på lækker morgenmadscrumble

0417311a-bdf1-498c-aad5-c7f5139fce41

Mangler du en lækker opskrift til weekendens strabadser? Så frygt ej – jeg har opskriften til dig. Om det er til morgenbordet eller som en sundere dessert, så kan denne opskrift klart anbefales. I forrige weekend var jeg sammen med søde Grødgrisen (Anna), og det kom der 2 lækre opskrifter ud af. Den ene opskrift er disse sunde morgenboller, og den anden opskrift er en sundere udgave af crumble – nemlig en lækker æble-brombær-crumble, som du vil blive præsenteret for i dette indlæg. Det er super nemt at lave, og det smager virkelig godt. Crumblen kan bruges til brunchbordet, men samtidig kan den også bruges som en sundere dessert. Jeg foreslår sidst i indlægget, hvordan du kan peppe både morgenmaden og desserten op, hvis du føler der er behov for lidt ekstra.

Det gode ved crumble er, at man kan tilpasse det med næsten lige det fyld man ønsker. Jeg har tidligere lavet denne rabarber-crumblekage. At lave crumble handler om at tage, hvad man har i fryseren eller hvad der er tilgængeligt på det pågældende tidspunkt at få i butikkerne eller ude i naturen. Hvis du ikke kan lide æble, som fx indgår i denne opskrift, kan du erstatte det med en masse forskellige bær. Det er virkelig kun fantasien, som sætter grænser for, hvad din crumble kan indeholde. Om end får du her Annas og mit bud på, hvordan en crumble-opskrift kunne lyde.

Læs også: sunde morgenboller eller hjemmelavede kanelsnurrer.

56a86b15-b4dd-41b7-8f8b-f22d282c491e

Opskriften

Antal: 4 små skåle
Samlet tilberedningstid: cirka 30-40 minutter

Ingredienser:

Bunden:
  • 1 æble
  • 150 g brombær (vi brugte frosne)
Crumbledejen:
  • 50 g grovvalsede havregryn
  • 50 g finvalsede havregryn
  • 50 g mandler
  • 10 g kokosflager
  • 1/2 tsk vanilje
  • 2 spsk honning
  • 1 spsk kokosolie

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn
  2. Skær æblet i små tern – de skal fordeles i fire små ovnfaste forme. Vi brugte Staubs små gryder
  3. Æblestykkerne bages til de er møre (cirka 10-15 min)
  4. Imellem tiden laves dejen; bland havregryn, mandler, kokosflager, 1/2 tsk vanilje
  5. Honningen og kokosolien smeltes på lav varme og kommes i dej-blandingen
  6. Rør godt rundt i crumble-dejen, så alle ting fordeles
  7. Når æblerne er møre, tages skålene ud af ovnen.
  8. Fordel brombærene først og herefter crumbledejen ovenpå æblerne
  9. Sæt formene ind i ovnen og bag (cirka 10-15 min). Hold godt øje – de skal kun blive gylden brune på toppen

Tip: kan serveres med en smule vaniljeskyr, neutral yoghurt eller cremefraise. Eventuelt vaniljeis, hvis du vælger at lave dem som et alternativ til en sundere dessert. 

d7cf5a2c-f459-4324-b655-8fffae05a8e9

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brownie à la Instagram