VIND (sidste chance)

Ovenud af begejstring #2

DSC_7700Kan I huske, at jeg lavede dette indlæg for et par uger siden, hvor jeg fortalte om en nyhed, som jeg ikke havde delt med jer før. Jeg havde jo dengang fået (endnu) et job. Jeg har faktisk endnu en nyhed, som jeg ikke ‘officielt’ har meldt ud – i hvert fald ikke på bloggen. Jeg er nemlig i gang med at skrive en artikel sammen med en tidligere studiemakker og min tidligere underviser i faget interpersonel kommunikation. Det er enormt spændende og udfordrende, men hold nu op det er tidskrævende. Vores underviser skriver simpelthen så akademisk korrekt og flot, så vi føler et kæmpe pres og bliver virkelig sat på prøve. Artikel-skrivningen kunne umiddelbart lyde simpelt og hurtigt overstået, men tro om igen! Det tager tid – virkelig meget tid. Der er et kæmpe forarbejde, og vi er faktisk først begyndt at skrive på selve artikel her i augustmåned, og det er spændende. Derudover er jeg begyndt mere på mit nye arbejde, og det er virkelig spændende og udfordrende. Jeg elsker atmosfæren, og jeg føler virkelig, at jeg har en ‘stemme’ på arbejdet, hvilket jeg tror er enormt vigtigt. I den her uge skal jeg afholde samtaler med et par nye potentielle frivillige, det er lidt spændende. Jeg elsker udfordringer, da man lærer noget nyt – enten om sig selv, sine evner eller ens omgivelser gennem arbejdet, og det giver dette arbejde mig virkelig.

Udover de to jobs og artikelskrivning, så skal jeg til at skrive BA. Puha, er jeg allerede så gammel? Er I sikre på det ikke er en fejl, at jeg skal skrive min BA nu? Jeg kan slet ikke få ind i mine tanker, at der allerede er gået 2 år på universitet. De er virkelig fløjet afsted. Jeg har valgt emne og haft min første vejledning, og dette er endnu en udfordring jeg ser frem til, men som jeg ikke kan forstå allerede er her. Jeg mødtes med Line (hende jeg skriver artiklen med) i dag, og vi fik lavet lidt på artiklen og snakket om det hele, både BA, jobs og artiklen – det hele. Efter Line og jeg havde skrevet lidt, var vi lige forbi Bog & Idé, da vi begge skulle få købt en kalender. Det er faktisk ikke noget jeg plejer at anvende. Jeg har alle dage været elendig til at få skrevet ting i en fysisk kalender, men med alt det jeg har om hovedet for tiden, så kan jeg mærke, at jeg havde behov for at skrive mine ‘to-do’ ned til fx næste vejledning eller næste møde med Line. Nå men, det var bare en update på, hvad dagligdagen kommer til at byde på det næste stykke tid – og ved I hvad? Jeg glæder mig! Og jeg er stolt af de muligheder jeg får. Både arbejdet og artikelskrivningen, og helt ærlig – man må gerne være stolt af sig selv, må man ikke? Ha’ en god dag!

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

2 kommentarer

  • Hvor lyder det bare spændende! Og BA-skrivning er altså også en spændende proces i sig selv, selvom det både er hårdt og opslidende. Held og lykke med det hele 🙂

    Kram
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er så spændende søde Lisbeth! Ja, jeg glæder mig også til at komme ordentlig igang med BA-skrivningen, men tvivler ikke på det nok skal blive en process fuld af op- og nedture. Tusind tak du, og tak for dine altid venlige kommentarer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND (sidste chance)