Hverdagsglimt #2

Pengegave idé

b2e17aa7-2a23-4e24-b8cf-5b07d2ca3afaJeg har været i det kreative hjørne for at tænke over muligheder til, hvordan man kan spice de ellers kedelige pengegaver op. Jeg synes nemlig hurtigt, at det bliver kedeligt med penge i en konvolut. Jeg kan se på bloggens trafik, at der er andre, som har det ligesom mig, da det mest læste indlæg den sidste måned er et 3 år gammelt indlæg – som I kan finde lige her.

Jeg er sikker på, at det særligt er til konfirmationer, at man giver pengegaver, som man måske vil gøre lige dét mere ud af. Men den her idé er måske en man også kan bruge til et bryllup, hvis man altså giver penge til det? Eller til en konfirmation, en rund fødselsdag eller lignende. Inspirationen er selvfølgelig hentet fra et bryllup, og pengesedlerne skal derfor ligne de konservesedåser, som ofte hænger efter bilen.

Bilen jeg har brugt er vores Kay Bojesen bil, og det er nok lige lidt pebret at give, hvis det ikke er fordi personen selv ønsker den. Jeg mener, at den lille bil koster 400 kroner, og forhandles vist kun i Magasin. Jeg tænker et billigere alternativ til bilen kunne være en genbrugsbil. Jeg ved gennem mine genbrugsjagte, at man nemt kan finde små biler dér, og det er ofte til ingen penge.

Læs også: slut med kedelige pengegaver og slut med kedelige pengegaver #2.

357b303f-3828-4c2a-82fe-d98e08e9f686Det skal du bruge:

  • En bil
  • Silkebånd eller noget snor
  • Pengesedler
  • En saks

Sådan går du 

  • Klip båndet, så langt du ønsker det – mit bånd målte 42 cm og er købt i Søstrene Grene til 5,98 kroner for 11 meter
  • Bøj sedlerne på langs
  • Rul sedlerne én efter én og bind dem forsigtigt på båndet
  • Bind båndet på bilen
  • Voilá en fin hjemmelavet pengegave

Jeg prøver generelt at gøre lidt mere ud af pengegaver, da jeg synes det nemt er kedeligt at give. Det her tog max 2 minutter, så det er ikke fordi det behøver tage afsindig lang tid, men det er bare så meget mere personligt, hvis I spørger mig, end blot at give en konvolut. Jeg er ofte på udkig efter pengegave inspiration, da jeg synes, det er hyggelig måde at give penge på.

cba61c9b-8cac-47c4-8392-9a10d746d148Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagsglimt #2