DIY: shoppingnet

Plitvice Lakes National Park

dsc_2925Et absolut must-see, når man er i Kroatien. Da A og jeg var i Kroatien, skulle vi selvfølgelig besøge en af deres nationalparker. De har virkelig ry for at være fantastisk smukke, og efter at have besøgt nationalparken forstår jeg godt, hvorfor de har dét ry. Vi besøgte Plitvice Lakes National Park, og parken er fantastisk smuk – scroll billederne igennem, og du vil formentlig kun være enig! Det er altid svært at fange sådan en oplevelse på kamera, da det er hele oplevelsen, som gør det smukt og unikt, men jeg vil virkelig kun anbefale jer at besøge parken. Der er en masse vandfald – både små og store, flotte bjerge, smukke søer med det klareste vand – det er virkelig bare smukt! Det skal så også siges, at det uden tvivl er en af de steder, hvor mange turister strømmer til, så det skal man være forberedt. Ligeledes skal man være forberedt på at man skal gå i lidt ujævnt terræn til tider, og man skal også gå op og ned af bakker.

A og jeg havde planlagt det således, at vi ville være der omkring kl.15.00. På det tidspunkt ville vi  nemlig ikke gå i fuld sol på det farligste tidspunkt, og så var det også et trick for at undgå nogle af alle de turister. Grundet Google Maps mente, at det lå lige så snart man ser første skilt til parken, så var vi der ikke kl.15.00 eller jo der var vi ved skiltet… men vi var ved en af indgangene kl.15.50. Så et lille tip herfra: tjek lige, at din destination er ved Entrance til Plitvice Lakes National Park. Vi boede i Matulji, og køreturen fra Matulji til nationalparken tog cirka 3 timer, hvis vi ikke kørte af motorvej. Jeg vil klart anbefale jer, hvis I kan klare at sidde i bil osv., at undgå motorveje og betalingsveje – det er så smukt og oplevelserigt at køre igennem nogle af de små lokale byer, køre op igennem bjergene/bakkerne, køre ude langs vandet, men tjek lige tidsforskellen. Nogle gange er tidsforskellen på en rute kun på 10 minutter, hvis man undgår betalings- og motorveje, andre gange er det næsten 1 time, så det skal man lige have i mente.

dsc_2739

dsc_2734Selvom vi var der en næsten en time senere end regnet med, så var det et rigtig fint tidspunkt at gå rundt i parken på. Der var ikke så mange mennesker på den første del af ruten, der gik vi nærmest helt alene, og det var ikke glohedende varmt at gå der heller. Parken lukkede først 20.30, så der var god tid til at kigge rundt, men vi brugte så også hvert et minut til de lukkede. På grund af den cirka 3 timers køretur var vi først hjemme omkring midnat, og dagen efter skulle vi tidligt op (kl.5.00) og afsted til Venedig. Det kan virkelig kun anbefales også at smutte til Venedig, men måske bare liiige planlæg det på et tidspunkt, hvor du ikke dagen inden er sent hjemme.

Det koster ikke alverden at komme ind og se parken, og der er også mange som lidt snyder sig gratis ind, da det ikke er særlig kontrolleret. Omend vil jeg jo anbefale jer at betale, for så kan man bevare så smukke seværdigheder. Fordi vi rejste i højsæsonen (1. juli – 31. august) er prisen for en voksen 180 Kuna, hvilket svarer til 180 danske kroner. Hvis du er studerende, kan du nøjes med at give 110 Kuna, så husk dit studiekort – det er trods alt en besparelse. Du kan se priser og åbningstider osv. på parkens hjemmeside. Men jeg vil klart anbefale jer, hvis I er i Istrien/nord i Kroatien, så besøg Plitvice Lakes National Park – det er så smukt, og det hele værd. Selvom køreturen tog 3 timer hver vej fra A og jeg (og A havde været der før), så fortrød vi ikke et sekund at have kørt dertil. Det er virkelig en oplevelse.

dsc_2830

dsc_2894

dsc_2833

dsc_2910

dsc_2839

dsc_2767

dsc_2762

dsc_2719

dsc_2884Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY: shoppingnet