Min første operaoplevelse

Rejseguide til Venedig

dsc_3073Nu, hvor vejret er lidt gråt og trist, og min dag primært består af lektielæsning – så drømmer jeg mig væk til et varmere og mere solrigt sted.  Jeg ser tilbage på vores sommerferie, som resulterede i en endagstur til Venedig. I den forbindelse tænkte jeg, at jeg ville give en lille Venedig-guide.

Inden vi smuttede til Kroatien, havde jeg, som jeg altid gør, når jeg skal på ferie, søgt lidt rundt på nettet. I ved bare den sædvanlige med: “Hvad skal man lave, når man er i Kroatien / Riejka?” Det resulterede i et foreslag om, at man kunne tage en færge fra Kroatien til Venedig. Man kan tage flere færger og flere forskellige steder fra: Porec, Pula, Rovinj – sikkert også flere. Vi sejlede med det selvskab, som hedder: Venezia Lines, og vi sejlede fra Porec, da det var “kortest” afstand fra hvor vi boede. Jeg vil anbefale jer, at I ikke arrangere det store dagen før, at I skal til Venedig. A og jeg havde været i Plitvice Lakes nationalpark, virkelig anbefalesværdigt, hvis du er i Kroatien. Vi var dog først hjemme omkring midnat fra nationalparken og skulle op kl.5.00 for at køre afsted til havnen, hvor vi skulle med færgen til Venedig. Selve turen fra Porec til Venedig tager i omegnen af 3 timer (hver vej), og koster omkring 500 kroner pr. person – i hvertfald i højsæsonen, men jeg synes det var og er alle pengene værd, og så slår man lidt to fluer med et smæk på én og samme rejse.

Jeg har altid gerne vil se Venedig, men jeg har hørt både godt og dårligt om det. Faktisk mest dårligt. Det er en by, som er kendt for at være turistet – for turistet. Det er en by, som er kendt for at lugte. Det er en by, som er kendt for at have dårlig mad. Og jeg er helt enig i, at der er mange turister – rigtig mange turister. Men det handler altså om også at turde gå de små veje. Turde dreje tilfældigt til højre, venstre osv., for så ser man den del af byen, som ikke er fuld af turister, men som er hyggelig. Først når man kommer væk fra hele turist-mængden, kommer byen til sin egentlige ret. For hold op Venedig er smuk. Smukke små gader, smukke bygninger, smukke altaner – bare smukt. Mit største tip til jer, hvis I skal til Venedig er: drej ned af mærkelige veje – og se hvor det fører hen.

Jeg var virkelig betaget af Venedig, måske endnu mere, fordi jeg havde hørt så dårlig om det. Så mine forventninger var sat relativt lavt. Men jeg blev virkelig sådan forelsket i byen. A og jeg var virkelig også gode til at dreje ned af tilfældige veje, og vi blev hurtige enige om, at selvom vi begge gerne ville se Markuskirken, så orkede ingen af os at stå i 30 graders varme i en kø i flere timer for at komme ind. Derfor:

Lille (faktisk stort) tip: Hvis du gerne vil ind i diverse seværdigheder, så undersøg inden du tager afsted om det er muligt at købe sådan nogle free-pass, hvor man kan springe køen over.

dsc_3123

dsc_3097A og jeg snackede frugt og lækre smoothies ved middagstid i en lille gade, hvor vi sad ud til kanalerne, og sad og kiggede på gondolerne fuld af turister sejle forsigtigt forbi. Byens små kanaler er virkelig fyldt med gondoler, som transportere alverdens turister rundt. Fact: en gondol koster cirka 80 euro, og man kan være 6 personer i den. Vi havde købt juice og frugt hos et sted der hedder Frulala – det kan virkelig anbefales. Jeg fik en juice med noget vandmelon, og den var virkelig bare fantastisk god! Der var ikke rigtig noget sted at sidde ved Frulalà så vi satte os ned til kanalen og hold op det var åbenbart spændende at vi sad der, for næsten alle de forbipasserende gondoler fotograferede os.

Mit største rejsetip til jer, hvis I skal til Venedig er: nyd bygninger og kig rundt. Det er så smuk en by, og man skal virkelig huske at kigge op og rundt på de flotte bygninger. Så skal man som skrevet huske at gå andre veje, så man kommer væk fra de turistede områder. Og så skal man selvfølgelig have italiensk is ! Eller det var i hvertfald et must for os.

dsc_3252

dsc_3263Vi tog fra Venedig omkring kl.17.00, og ankom til Porec omkring spisetid. Igen efter lidt søgen på det store internet, fandt jeg et sted, som serverede tapas. Stedet hedder Wine Corner – og kan virkelig anbefales. A er altid rigtig sød til at vente med at spise, når vi er på ferie inden jeg har fotograferede maden. Har I nogensinde set videoen Instagram Husband ? Haha, han er en af dem. Hvis I ikke har set videoen, så se den – det er et godt grin. Særlig stykket fra 2:00 er bare spot on for alle Instagram/blogger partnere, som fotograferer mad. Så husk lige, at når du ser et lækket billede af mad på en blog eller på Instagram, så er der ofte en sød og tålmodig mand, som igen igen venter på at få lov til at spise haha.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min første operaoplevelse