Ankommet til Thailand

Snorkling/ø-hop i Thailand

thumb_DSC_6906_1024

Dag 6 i Thailand, vi trodser vejrudsigten og andre folks tidligere erfaringer! Jeg er som tidligere nævnt i skrivende stund i Thailand, vi tager hjem herfra om fire dage – tiden er virkelig bare fløjet afsted, men sådan er det, når man morer sig, siger nogle kloge mennesker! Grundet regntiden havde vi fået at vide af flere, at det var umuligt at lave øhop, at det ikke ville være det værd mm., men vi sked (undskyld sproget) lidt på det og krydsede alt der krydses kunne og bookede en tur via hotellet, hvor vi dog ville få pengene tilbage, hvis turen blev aflyst. Heldigvis kom vi afsted, og vi har haft den mest fantastiske dag i dag! Vejrudsigten havde sagt, at der ville komme en del regn, og det ville være overskyet, men vi fik i alt 1 minuts stille regn på turen, og det meste af turen var himmelen klar – vi slap billigt var? Vi tog afsted med Siam Adventure Worldhvor vi valgte turen til Phi Phi Islands  – det var virkelig værd at stå op kl.5.30 om morgenen fra – jep, vi blev hentet af en vogn (fra Siam Adventure World) kl.6.00 på hotellet og afsted gik det. 

Første stop var Maya Bay, som er meget kendt fra The Beach med Leonardo DiCaprio, og vores guider sagde, at vi var heldige for der var ikke sååå mange turister endnu, da vi var på ‘Early Bird’-turen.. Og det er jeg virkelig glad for, for Mette og jeg blev overrendt af asiater med deres kameraer og manglende forståelse for at folk får taget billeder – ja, sorry (lover det er mit eneste sure opstød i det her indlæg, alt andet var godt). Men helt ærlig, hvorfor ikke bare lige give folk en chance for at tage et billede. Mette og jeg ville gerne have taget et par hver, og de begyndte at overrende det spot vi havde valgt, istedet for lige at vente et minut eller to.. Især da Mette skulle tage billeder af mig var der invasion, og jeg var helt chokeret, da der ligefrem var nogle af asiaterne der blev så begejstret over mit lyse hår, at de ville have taget et billede med mig, så fik nærmest smidt deres barn foran og en ældre dame i siden – ‘amen I skal endelig bare tro, at jeg stod og posede for ingenting – nå, men det er vel en del af oplevelsen ikke ? Det lykkedes dog at få et par gode af Mette og et enkelt af mig efter mange afbrydelser haha!

thumb_DSC_6917_1024thumb_DSC_6918_1024thumb_DSC_6969_1024thumb_DSC_6973_1024

Ligesom i det her billede blev taget, så blev vi igen overrandt af asiater, da de nu ville tage billeder her – hvad kan man gøre? Ikke andet end at grine, og Mette og jeg fik os et godt grin over den mindre ‘asian invasion’ (haha) vi oplevede !thumb_DSC_6976_1024

Det var virkelig flot på Maya Bay – som i virkelig flot ! Og videre gik turen til Pileh Cove “The Lagoon”, hvor vi skulle snorkle. Jeg har snorklet 3 gange før men ikke i så ‘store’ bølger, og min snorkel drillede bare, fordi den hele tiden væltede ned i vandet, så jeg fik indhaleret en masse vand (det er ikke et surt opstød, hihi bare en konstatering).. Men hold op, hvor var vandet bare klart og fiskene og koralrevet var så flot! Det var virkelig virkelig en oplevelse. Efter en halvtimes tid i vandet, gik turen videre forbi Viking Cave og herfra videre til Monkey Beach, hvor der som navnet nok fortæller er aber. Altså du kommer ind på stranden og bliver mødt af synet af fritgående aber, virkelig noget af en oplevelse. Men hold på hat og briller, for aberne er nogle snu nogle med lange fingre, så de tager altså bare ting, hvis de interessere dem. Turen gik herefter videre til et nyt spot med snorkling, og der havde jeg fået justeret min snorkel, så jeg ikke fik indhaleret halvdelen af havet (DEJLIGT!). Igen det var virkelig flot, og vi så nogle helt andre end første spot, hvilket var virkelig fedt! Bagefter gik turen til Bamboo Island, hvor den stod på frokost, det er med i tur-pakken hos Siam Adventure World, og ellers stod den bare på lækre dukkert i klart vand og ‘sol’bade på den skønneste strand, hvor der var en hel unik stilhed til trods for de mange turister. Det var virkelig virkelig en oplevelse, og vi var så tilfredse med at have booket Siam Adventure World. Personalet var super venligt, professionelt og var gode til at skabe en god stemning ombord på speedbåden. I morgen står dagen på en oplevelse, som jeg aldrig har prøvet før, men hvad det er må I vente til i morgen at finde ud af – ægte cliffhanger var? I mellemtiden kan I lige lure på de understående billeder, som er et udsnit af dem jeg fik taget, da vi var afsted. Kvaliteten er formindsket væsentlig, da internettet hernede ellers ikke ville samarbejde, men opdatere det til god kvalitet så snart jeg kommer hjem. God søndag til jer !

thumb_DSC_6947_1024thumb_DSC_6887_1024thumb_DSC_6893_1024thumb_DSC_7035_1024thumb_DSC_7031_1024thumb_DSC_7086_1024

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ankommet til Thailand