Mød vores nye familiemedlem

Storms Pakhus – Odense nye madmekka

dsc_3556

dsc_3554A og jeg var for første gang i dag forbi Storms Pakhus, som er det store “nye” madmekka i Odense. Jeg havde en venindedate med sødeste Freja, som blogger henne på frejjack, men det endte med at være date inklusiv vores kærester. Det var super hyggeligt. Bare en “lille” (okay ret stor) omgang frokost. Vi har som sagt aldrig været der før, men jeg synes der var en masse spændende forskellige boder. Konceptet er street food, ligesom man måske kender det fra Aarhus eller København. Det ligger et stenkast væk fra Odense banegård – mere præcist på adressen Seebladsgade 21. Madboderne i Storms Pakhus har åbent alle ugens dage fra 10-22, hvor barerne har åbent til senere cirka. 02 om fredagen og lørdagen.

Freja, hendes kæreste, A og jeg mødtes der kl.12.00, og der var ikke så mange mennesker på det tidspunkt, men alligevel en god del. I løbet af de to timer vi var der endte der med at være en hel del mennesker, så det er tydeligt, at Odense har taget det nye street food koncept til sig.

dsc_3550dsc_3541-1A og jeg købte fish and chips fra Ohoy Fish and Chips. En burger fra Pedro’s Grill and Veggies. Derudover købte jeg en hyldeblomst juice fra en af barerne – som virkelig var god. Jeg er stor hyldeblomst saft/juice fanatiker, og den her var mere end godkendt. Freja bestilte en nudelsalat og Jacob hendes kæreste købte hotdog fra Hotdog Heaven. Vi sluttede alle fire  vores frokost af med pandekager fra GOPA (Gode Pandekager) – måske I kender dem fra Tinderbox, hvis I var der i år. Jeg synes, at det var lidt dyrt for pandekager, men de var super gode. Jeg fik en pandekage med økologisk chokolade – utrolig lækker smag. Jeg vil også lige sige, at det på ingen måde er nødvendigt med dessert for at blive mæt. Selvom fish and chips portionen ikke var særlig stor, så blev man i den grad mæt.

A og jeg var helt klart mest til fish and chips. Det smagte super godt. Pomfritterne var lige som de skulle være: dejlig salte og så havde de citronsaft eller lignende – super fantastisk! Fisken var også lige i øjet, så det kan i den grad anbefales. Burgeren fra Pedro’s var også super lækker, men hvis jeg skulle vælge mellem de to måltider, så ville jeg vælge fish and chips. Priserne er forskellige alt efter om man er der til frokost eller aftensmad. A og jeg gav 69 kroner for en portion fish and chips, og for burgeren på Pedro’s gav vi omkring 70 kroner. Har hørt flere sige, at de synes, at det er lidt dyrt – og det kan man måske også godt synes. Omvendt set, så hvis man spiser frokost nede i byen er det som minimum samme prisniveau eller endnu højere. Dyrt eller ej, så synes jeg klart, at det er en oplevelse, som man skal snyde sig selv fra.

dsc_3560

dsc_3564 Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mød vores nye familiemedlem