Reklame / Invitation til event

Jeg var for et stykke tid siden inviteret til et event hos Bianco på Jernbanegade. Jeg tog afsted med sødeste Rikke, som jeg er SÅ glad for, at jeg har lært at kende. Rikke er en fellow-blogger, og så er vi startet på samme kandidat, og vi er endda i studiegruppen sammen – og jeg er glad for det hele! Hun er så sød en person, og vi klikker bare godt sammen – både personligt og ‘professionelt’ ift. studiet. Nå, men Rikke og jeg tog afsted til dette event, hvor vi skulle ned og høre mere omkring Bianco’s kampagne ‘One Pair Is Not Enough’, og derudover fik vi et smugkig på deres forårs- og sommerkollektion anno 2018. Der er helt sikkert 1-2 par af dem, som jeg skal kigge nærmere på, når de kommer i butikken (eller faktisk tror jeg bare de skal med hjem).I kan læse lidt mere om kampagnen og hele eventet i Rikkes fine indlæg lige her. Dette indlæg kommer nemlig til at handle om den mad vi fik serveret til eventet.

Til dette event var der super lækker mad fra Joy Streetfood, som ligger placeret i Storms Pakhus. I kan finde mit indlæg omkring Storms Pakhus lige her, hvis I endnu ikke har prøvet det vil jeg helt klart anbefale jer at tage et smut forbi. Jeg havde ikke prøvet Joy streetfood, men hold nu op det er lækkert! Joy Streetfood er thailandsk-inspireret mad, og deres Phad Thai med kylling kan virkelig anbefales, hvis I kommer forbi Storms Pakhus. Faktisk har jeg siden eventet været forbi Joy Streetfood, for det er SÅ lækkert. Jeg var nemlig i mandags forbi Storms Pakhus til en omgang bingo, som (igen) var med søde Rikke og vores kærester. Vi startede alle 4 med at dele en Carbonara-pizza fra Pizza Pazza. Den var væk på nul komma fem – pizzaen var super lækker, sprød og smagene var bare i top. Efter første del af bingo-spillet, endte vi alle 4 med at spise mad fra Joy Streetfood. Vi endte faktisk med at bestille præcis det samme nemlig: Phad Thai med kylling og en omgang forårsruller – vi delte i par, fordi portionerne er mere end rigeligt. En Phad Thai + forårsruller kostede 150 kroner, og det er bestemt ikke sidste gang, at A og jeg spiser derfra.

Jeg følte mig lidt gammel, når man sidder og går op i bingo på en hverdagsaften, men det var simpelthen så hyggeligt. En mandag-aften i godt selskab med lækker mad. Ingen af os havde bingo-heldet med os, men sådan er det. Vi har snakket om, at vi skal derned en gang til, for det var virkelig hyggeligt – men man skal altså komme i god tid, for i mandags var der virkelig proppet. Storms Pakhus kører med bingo-mandag hver mandag frem til d.18. december. I kan læse mere om Bingo i Storms Pakhus lige her.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram & Bloglovin’ 

(Reklame – invitation)

Sidste fredag fik jeg i den grad udvidet min kulturelle horisont. Jeg (og A) var nemlig blevet inviteret ind og se operaen “Elskovsdrikken” eller som den originalt hedder “L’elisir d’amore”af Odense Symfoniorkester. Det er en italiensk opera, og selvom jeg øver mig på at lære italiensk, så var jeg ufattelig glad for, at der kører oversættelse øverst på scenen – til os der nu ikke liiige helt har styr på det italienske. Jeg har aldrig før set opera, og jeg var meget spændt og egentlig også lidt nervøs for, hvad jeg ville synes om det. Hvad nu, hvis jeg bare synes det var helt hen i vejret ? Ville jeg komme til at kede mig i timevis?

Mine forældre har egentlig altid været enormt gode til at tage min bror og jeg med til diverse kulturelle tilbud. Vi har set et hav af teater, alternativ teater, musicals, stand-up, revys mm., men jeg har aldrig været i operaen. Omend var denne invitation med til at vække interessen for gøre brug af flere af de odenseanske kulturtilbud. Jeg har ikke været så god til altid at gøre brug af de kulturtilbud, som Odense virkelig er fuld af. Det handler nogle gange om at udvide sin horisont og prøve at komme ud af sin ‘comfort-zone’. Det var også derfor, da jeg modtog mailen om invitation fra Odense Symfoniorkester, at jeg straks takkede ja. Jeg elsker at prøve andre former for oplevelser end den ‘normale’ biograf-tur – omend det er markeder, udstillinger, teater eller opera, som i dette tilfælde. Jeg fik i den grad udvidet min kulturelle horisont, og det tror jeg virkelig er sundt en gang imellem, i stedet for bare at forblive i sin “Netflix-verden”.

Vi endte med at tage afsted samme med Freja (Frejjack) og hendes kæreste. Vi var alle lidt forundret over, at vi var klart blandt de yngste derinde, men det er om at have ‘Ja-hatten’ på til nye kulturelle oplevelser og være åbensindet, så det gjorde vi. Både A og jeg blev virkelig positivt overrasket. Vi var begge enormt underholdt, og de havde moderniseret operaen, så der var både smartphone, selfies osv. med i forestillingen. Men det vildeste var … sangstemmerne – sikke sangstemmer. Det er imponerende, at de kan synge med den kraft selv, når de ligger ned. Mega fordomsfuldt, så var en operasanger, inde jeg tog i operaen, en kraftigtbygget person – men det står altså ikke sådan til i real life. Det er alle størrelser, og jeg har en kæmpe respekt for den teknik og kæmpemæssige arbejde der ligger bag sådanne stemmer ! Selve musikken var også hel vildt imponerende – jeg tog mig selv i flere gange at sidde og kigge mere på orkesteret end selve scene, og det er ikke fordi det på scenen var kedeligt. Jeg har alle dage været imponeret over folks musikalske talenter, måske fordi jeg ikke selv er ‘ejer’ af et sådan talent. Men jeg var bare imponeret over, hvordan det hele “bare” fungerede. Der skal bare én til at ødelægge det hele, og det gælder også i koret, men det hele var bare en symbiose som fungerede. A og jeg gik begge derfra med en positiv stemning, og vi snakkede om, at det bestemt nok ikke var sidste gang, at vi kunne finde på at se en opera – det var rigtig hyggeligt og en anderledes positiv oplevelse !

Lille tip fra mig til dig:

Studerende og unge under 26 får halv pris af den normale billetprisen hos Odense Symfoniorkester.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram & Bloglovin’ 

A og jeg var for første gang i dag forbi Storms Pakhus, som er det store “nye” madmekka i Odense. Jeg havde en venindedate med sødeste Freja, som blogger henne på frejjack, men det endte med at være date inklusiv vores kærester. Det var super hyggeligt. Bare en “lille” (okay ret stor) omgang frokost. Vi har som sagt aldrig været der før, men jeg synes der var en masse spændende forskellige boder. Konceptet er street food, ligesom man måske kender det fra Aarhus eller København. Det ligger et stenkast væk fra Odense banegård – mere præcist på adressen Seebladsgade 21. Madboderne i Storms Pakhus har åbent alle ugens dage fra 10-22, hvor barerne har åbent til senere cirka. 02 om fredagen og lørdagen.

Freja, hendes kæreste, A og jeg mødtes der kl.12.00, og der var ikke så mange mennesker på det tidspunkt, men alligevel en god del. I løbet af de to timer vi var der endte der med at være en hel del mennesker, så det er tydeligt, at Odense har taget det nye street food koncept til sig.

A og jeg købte fish and chips fra Ohoy Fish and Chips. En burger fra Pedro’s Grill and Veggies. Derudover købte jeg en hyldeblomst juice fra en af barerne – som virkelig var god. Jeg er stor hyldeblomst saft/juice fanatiker, og den her var mere end godkendt. Freja bestilte en nudelsalat og Jacob hendes kæreste købte hotdog fra Hotdog Heaven. Vi sluttede alle fire  vores frokost af med pandekager fra GOPA (Gode Pandekager) – måske I kender dem fra Tinderbox, hvis I var der i år. Jeg synes, at det var lidt dyrt for pandekager, men de var super gode. Jeg fik en pandekage med økologisk chokolade – utrolig lækker smag. Jeg vil også lige sige, at det på ingen måde er nødvendigt med dessert for at blive mæt. Selvom fish and chips portionen ikke var særlig stor, så blev man i den grad mæt.

A og jeg var helt klart mest til fish and chips. Det smagte super godt. Pomfritterne var lige som de skulle være: dejlig salte og så havde de citronsaft eller lignende – super fantastisk! Fisken var også lige i øjet, så det kan i den grad anbefales. Burgeren fra Pedro’s var også super lækker, men hvis jeg skulle vælge mellem de to måltider, så ville jeg vælge fish and chips. Priserne er forskellige alt efter om man er der til frokost eller aftensmad. A og jeg gav 69 kroner for en portion fish and chips, og for burgeren på Pedro’s gav vi omkring 70 kroner. Har hørt flere sige, at de synes, at det er lidt dyrt – og det kan man måske også godt synes. Omvendt set, så hvis man spiser frokost nede i byen er det som minimum samme prisniveau eller endnu højere. Dyrt eller ej, så synes jeg klart, at det er en oplevelse, som man skal snyde sig selv fra.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram & Bloglovin’ 

(Sponsoreret indlæg)  

Slut fred med din krop? Hvordan gør man det, og er det ikke noget, som vi alle faktisk har gjort, når vi bliver ældre?

Jeg var for en uges tid siden efterhånden inviteret til foredraget ‘Slut fred med din krop’ af foredragsholder Kirk Rønler, der af Femina er blevet kåret som en af de 100 mest inspirerende kvinder. Kort fortalt er det et foredrag om kroppen, men i virkeligheden er det om så meget mere. For hvorfor har du ikke fred med din krop? Kirk fortæller om sin opvækst, og hvordan hendes kropssyn gennem barndommen er blevet påvirket af udefrakommende, og hvor stor en del af det mennesker siger om os og til os, vi egentlig tager til os og gør til ‘sandheden’ om os. Til trods for det måske slet ikke er sådan vi ser ud. Vi kan blive kaldt tyk, selvom vi måske er tæt på at være undervægtige og til hvad nytte? At man er med til muligvis at fremprovokere spiseforstyrrelser. I foredraget ‘Slut fred med din krop’ taler Kirk om, hvad der gør os til, hvem vi er, hvad vi skal tænke på og mest af alt, hvad vi burde pleje og passe på. Nemlig vores selvværd. Derudover talte Kirk om en selv-tale. I ved en stemme inden i hovedet, som siger ‘Du for tyk’ eller ‘Du bliver aldrig til noget’ – den der træls stemme, som bare ikke tror på en. Og hold nu op, hvor jeg tror, at alle oplever og jævnligt har denne stemme. En lille irriterende indre kritiker, som bare fylder ens hoved op med en masse ….

Særlig da jeg var mindre, fyldte det meget i mit hoved. Jeg har altid fået at vide, at jeg var lav og tynd – og måske tænker du, hvad er problemet i det? For mig blev det irriterende at høre på, at jeg var lav, at jeg var tynd, for ligegyldigt, hvad jeg spiste tog jeg hverken på i vægt eller voksede mig flere centimeter højere. Min vægt og min højde lå mere eller mindre stabilt. Det har så ændret sig med årene eller det første har. Jeg har opgivet at blive den der model-højde for flere år siden, og jeg har affundet mig med at lidt over 160 er en fin højde. Min vægt skal jeg være mere opmærksom på, og i en periode blev det hver dag jeg vejede mig, som et fast morgenrituale. Jeg tror bestemt ikke, at jeg er det eneste, som har gjort (og måske stadig gør) dette. Jeg tror, at mange har vejning som et fast rituale. Men hvorfor? Hvorfor skal jeg blive deprimeret af at min vægt siger +1 kg af, hvad den plejer. Vægten burde ikke være det afgørende. Generelt synes jeg, at det er en kæmpe problematik, at særlig os kvinder er så vægt-fikseret, for hvorfor? Der er sørme forskel på i din krop og dermed også vægt, om du er trænet eller om du aldrig har trænet i dit liv – muskler vejer mere. Nogle er spinkle af bygning, andre brede – og det er ikke noget man selv har været herre over, så hvorfor skal man bestræbe sig på at veje 55 kg, hvis man er 180 høj og bred af bygning – det er et urealistisk mål, som vi sætter for os selv.
 Kirk formåede med sit foredrag at sætte en masse tanker i gang hos publikum og genoverveje, hvor vigtig den vægt i virkeligheden er. Hun formåede at sætte fokus på vigtige emner som selvværd og skam, men samtidig skabte hun en positiv og opmuntrende stemning i lokalet, som gjorde at de til tider lidt tunge områder blev med et smil på læben. Jeg synes i den grad, at Kirk med dette foredrag har ramt hovedet på sømmet i forhold til en problematik, som vi alle kan nikke genkendende til. For hvem kender ikke at være utilfreds med og måske i direkte kamp mod sin egen krop?

Hvis du tænker, at det foredrag ville være noget for dig, så holder Kirk to foredrag mere:

Københaven d. 20. juni eller
Aalborg d. 19. september
Begge foredrag er i tidsrummet 17.30 – 19.15

Hvis du ikke kan deltage en af følgende datoer eller måske synes det er et for stort tabu for dig personligt og i samfundet til, at du skal sidde blandt ander mennesker og blive konfronteret med ‘grimme’ sandheder. Så kan Kirks foredrag findes online lige her. Kirk har været så sød at dele en kode med mig, og dermed også jer, så I kan nøjes med at betale 70,- for foredraget i stedet for normalprisen på 149,-. Alt I skal gøre er blot at skrive bloggerlove i rabatfeltet. Jeg vil i den grad opfordre jer til at tage til foredraget, da jeg virkelig synes, at det er en problematik, som vi (samfundet) burde have meget større fokus på, og derfor er det så fedt, at Kirk tør tale åbent om et ellers tabu-ramt emne.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram & Bloglovin’ 

Jeg var i fredags til bloggerbar på Privaten med en masse af Odenses søde bloggere. De fleste kendte jeg ikke, så det var simpelthen så hyggeligt lige at få sat ansigter på folk og lære dem dét bedre at kende. Det var Christina, Jeanett og Jeanette, som havde stået for at stable arrangementet på benene, og det var virkelig med fuld succes. Jeg var afsted med søde Freja, som jeg har lært at kende gennem mit ene arbejde, og hun er altså bare så fantastisk et menneske, som jeg er så glad for at have lært at kende! Freja og jeg fulgtes ad, og da vi ankom på Privaten blev vi mødt af en sød tjener med lækre Honey´’n´Spice drinks. Det var en virkelig lækker frisk drink, som indeholdte gin, hyldeblomstlikør, citronsagt, honningsirup og frisk basilikum – det var en super drink til det lidt varme vejr.

Efter vi havde siddet et lille stykke tid og de fleste havde fået drukket den første drinks, blev der serveret lækker tapasanretninger i de fineste birkeskåle. Det var virkelig anrettet så fint – det går lige i en bloggers hjerte! I skulle se alle os bloggere stå der og bare fotografere og fotografere, godt det ikke var varm mad, for så var det da blevet koldt, haha. Da vi fik serveret tapas, fik vi også serveret drink nr. 2, som var en Cucumber Delight, som indeholdte Vodka, vaniljesirup, limesaft, agurk og litchijuice. Den var virkelig virkelig også lækker – jeg tror faktisk, at det var min favorit. Den var ligesom den første drink super frisk og lækker. Jeg må indrømme, at jeg ikke var så meget til drink nr. 3, som var en Rhubarb Margarita lavet på tequila, cointreau, friskpresset Pink Grape, limesaft og rabarbersirup. Jeg er ikke så tosset generelt med tequila, så dette er formentlig grunden til, at drinken ikke faldt helt i min smag.

Alt i alt var det et fantastisk arrangement – en kæmpe tak til Christina, Jeanett og Jeanette for at have arrangeret det og tak til Privaten for at stå for at afholde det for os. Det var super fedt at få snakket med nogle af de mange vidunderlige bloggere, som Odense rummer på – Rikke har lavet et meget fint indlæg, hvor hun referer til (næsten) alle bloggerne, som var med til bloggerbaren. Jeg håber virkelig, at jeg får nogle af de mange bloggere at se igen, for det var virkelig hyggeligt.

Billederne er taget af Freja, da min iPhone simpelthen driller mig så meget med de der mærkelig live-billeder. Er der nogle, som ved om man kan slå det fra? Så lad mig endelig høre, for jeg vil meget gerne af med det.

Senere i dag smutter Freja og jeg til foredrag med Kirk Rønler, det glæder jeg mig enormt meget til, og det er bare altid hyggeligt at være sammen med Freja, så det skal nok blive godt.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram & Bloglovin’