Min første operaoplevelse

(Reklame – invitation)

Sidste fredag fik jeg i den grad udvidet min kulturelle horisont. Jeg (og A) var nemlig blevet inviteret ind og se operaen “Elskovsdrikken” eller som den originalt hedder “L’elisir d’amore”af Odense Symfoniorkester. Det er en italiensk opera, og selvom jeg øver mig på at lære italiensk, så var jeg ufattelig glad for, at der kører oversættelse øverst på scenen – til os der nu ikke liiige helt har styr på det italienske. Jeg har aldrig før set opera, og jeg var meget spændt og egentlig også lidt nervøs for, hvad jeg ville synes om det. Hvad nu, hvis jeg bare synes det var helt hen i vejret ? Ville jeg komme til at kede mig i timevis?

Mine forældre har egentlig altid været enormt gode til at tage min bror og jeg med til diverse kulturelle tilbud. Vi har set et hav af teater, alternativ teater, musicals, stand-up, revys mm., men jeg har aldrig været i operaen. Omend var denne invitation med til at vække interessen for gøre brug af flere af de odenseanske kulturtilbud. Jeg har ikke været så god til altid at gøre brug af de kulturtilbud, som Odense virkelig er fuld af. Det handler nogle gange om at udvide sin horisont og prøve at komme ud af sin ‘comfort-zone’. Det var også derfor, da jeg modtog mailen om invitation fra Odense Symfoniorkester, at jeg straks takkede ja. Jeg elsker at prøve andre former for oplevelser end den ‘normale’ biograf-tur – omend det er markeder, udstillinger, teater eller opera, som i dette tilfælde. Jeg fik i den grad udvidet min kulturelle horisont, og det tror jeg virkelig er sundt en gang imellem, i stedet for bare at forblive i sin “Netflix-verden”.

Vi endte med at tage afsted samme med Freja (Frejjack) og hendes kæreste. Vi var alle lidt forundret over, at vi var klart blandt de yngste derinde, men det er om at have ‘Ja-hatten’ på til nye kulturelle oplevelser og være åbensindet, så det gjorde vi. Både A og jeg blev virkelig positivt overrasket. Vi var begge enormt underholdt, og de havde moderniseret operaen, så der var både smartphone, selfies osv. med i forestillingen. Men det vildeste var … sangstemmerne – sikke sangstemmer. Det er imponerende, at de kan synge med den kraft selv, når de ligger ned. Mega fordomsfuldt, så var en operasanger, inde jeg tog i operaen, en kraftigtbygget person – men det står altså ikke sådan til i real life. Det er alle størrelser, og jeg har en kæmpe respekt for den teknik og kæmpemæssige arbejde der ligger bag sådanne stemmer ! Selve musikken var også hel vildt imponerende – jeg tog mig selv i flere gange at sidde og kigge mere på orkesteret end selve scene, og det er ikke fordi det på scenen var kedeligt. Jeg har alle dage været imponeret over folks musikalske talenter, måske fordi jeg ikke selv er ‘ejer’ af et sådan talent. Men jeg var bare imponeret over, hvordan det hele “bare” fungerede. Der skal bare én til at ødelægge det hele, og det gælder også i koret, men det hele var bare en symbiose som fungerede. A og jeg gik begge derfra med en positiv stemning, og vi snakkede om, at det bestemt nok ikke var sidste gang, at vi kunne finde på at se en opera – det var rigtig hyggeligt og en anderledes positiv oplevelse !

Lille tip fra mig til dig:

Studerende og unge under 26 får halv pris af den normale billetprisen hos Odense Symfoniorkester.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram & Bloglovin’