Tak er et fattigt ord

Jeg havde på ingen måde forestillet mig, hvordan mit sidste indlæg ville blive taget imod. Jeg havde ikke vidst om det overhovedet vil blive læst, reageret på og i det hele taget tænkt over. Jeg har følt et behov for at gemme mig lidt væk efter det indlæg, hvilket også er grunden til min manglende tilstedeværelse her og på Instagram, men jeg skulle lige komme mig over det. Komme mig over jeres SÅ positive reaktioner, for I tog så pænt imod det – pænere end jeg havde turde håbe på – så af hjertet tak.

Jeg var så i tvivl om jeg skulle udgive indlægget, da det er et virkelig personligt og ømt emne for mig, men jeres reaktioner gjorde det ‘så nemt’ at dele. Tusind tak for jeres søde kommentarer som jeg har modtaget personligt, på bloggen, Instagram, Facebook og via mail. Tak til jer, som har læst indlægget, tak til jer som har delt det, tak til jer som har støttet min egen lille ‘kys sclerose farvel’-indsamling. Af hjertet tak!

Efter jeg havde trykket ‘udgiv’ på indlægget, følte jeg et behov for straks at trække det tilbage. Følelsen af at blotte sig så meget omkring et emne al for få taler om var virkelig ubehagelig. Men jeg stod ved, gravede mig lidt ned i sengen og vågnede op til den mest positive respons, som ingen gang min vildeste fantasi havde kunne forestille sig. Tak er et alt for fattigt ord til at beskrive, hvor værdsat jeres respons af – men et ydmygt og kæmpe tak skal der lyde fra mig til jer på den anden side af skærmen.

Jeg tilbringer aftenen med musik, stearinlys tændt i hele lejligheden, forberedelse til ugens forløb og en kop varm te – total afslapning og lige, hvad jeg har brug for.