Gaveideer til last-minute

Det behagelige og pæne vinteroutfit

 

collage-esprit

1. Taske her / 2. Jumper her / 3. Jakke her / 4. Glimmersokker her / 5. Bukser her / 6. Ur her / 7. Tørklæde her / 8. Ankelstøvler her /

Nu er vinteren vist definitivt kommet til Danmark. Det er i hvert fald faldet betydeligt i graderne. Og vinteren er for mange lig med store striktrøje, tørklæder og flest mulige lag for at pakke sig ind. Jeg giver her et bud på et outfit, som er behageligt og varmt, men stadig stilfuldt samt et outfit man ville kunne tage på på sit arbejde eller på sin uddannelse. Jeg er helt forelsket i jakker med enten ruskindsskind eller læder-look. Synes virkelig det er så pænt til et hvert outfit. Jeg ved godt, at der sikkert er nogle af jer der tænker “Ja ja, men er det en vinterjakke” – og det kan selvfølgelig godt diskuteres, men altså jeg er selv iført læderjakke for tiden (cykler heller ikke i skole, væsentlig bemærkning), og det er lige før, at den jakke ville være en forkølelse værd – den er virkelig så fin ! Jumpers eller striktrøjer er virkelig også bare altid en sikker vinder og især her henover vinteren, så er det så fantastisk at iføre sig.

Ankelstøvler er virkelig hittet for tiden i hvertfald hos mig. Jeg har selv nogle ankelstøvler, som minder lidt om dem på billedet. Mine er dog ikke Steve Madden, men jeg ville ønske de var – for det er altså bare så lækre sko. Lille tip: de er sat ned fra 1250 til 875 kroner, så der er altså nogle penge at spare, hvis nu man lige skal bruge en begrundelse for at købe dem (normal pigelogik eller i hvertfald min shopping-logik). Når man har ankelstøvler på til et outfit, hvor man kan se ens strømper, synes jeg det er oplagt ikke at vælge kedelige sorte eller hvide strømper, men vælge nogle, som lige er dét mere detaljerige. Hvis man ikke tør bevæge sig ud i de mangefarvet glimmerstrømper der findes, så synes jeg de blåglimmer strømper fra Selected er en god mulighed, og det er altså så fint at iføre. Bukserne jeg har valgt at style outfittet med er ankelkorte, det vil sige – de vil passe perfekt til støvlerne, og så er det samtidig nogle bukser, som nogle måske vil kalde chillerpants, og de er så behagelig, men samtidig super stillige, når du lige vælger at style dem med et par støvler eller et par stiletter. Tørklæderne kommer vi bare ikke uden om er en essentiel accessories henover vinteren. Tørklæder har den fordel, at de varmer, men samtidig kan de være enormt dekorative i sig selv. Jeg er helt vild med ovenstående tørklæde, og har savlet lidt over det i noget tid, meeeeen synes godt nok det er mange penge at smide efter det ‘bare’ for et tørklæde, men hvem ved – måske man er heldig til januarudsalg ? Det var lige et lille inspo-indlæg fra mig af. Jeg håber, I alle er ved at have købt julegaverne og klar til juleaften, og hvis I ikke når at læse med de andre dage inden juleaften – så rigtig glædelig jul! 

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Indlægget indeholder affiliate links

billede1

2 kommentarer

  • Lifestylebloggerne

    Lækkert outfit! Er også glad for at du skriver lidt længere tekster til indlægget så det ikke bare er en collage, fordi så synes jeg at man som læser får mere ud af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak! Og jeg er glad for du værdsætter de lidt længere tekster til collagerne – synes selv det nogle gange er en mangelvare ved collagerne. Jeg vil selv som læser gerne vide, hvorfor netop disse styles er sat sammen.

      Rigtig glædelig jul til dig, og tak fordi du altid er sød til at smide en kommentar (-:

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gaveideer til last-minute