Yellowstone sneak peek

Vi har været afsted i lidt over to uger nu, og vi har allerede oplevet en masse. En oplevelse, som jeg havde set særlig frem til, og som altid har stået på min bucket list (okay min voksne bucket list) var: Yellowstone.

Jeg har altid været enormt fascineret af naturen både landskaberne og dyrene, som er at finde der. Det er formentlig noget, som jeg har særlig har lært fra min far. Jeg er opvokset med, at man skulle værdsætte naturen, og vi har altid ‘dyrket’ at se naturoplevelser, når vi har været på ferie. Om det var i Danmark, Prag eller Dubai. Derfor vidste jeg også, at det var et must at se Yellowstone nu, når A og jeg skulle herhen. Og hold nu op Yellowstone var alt det jeg havde drømt om og turde håbe på – og mere til.

Vi var blevet anbefalet at være minimum to dage i Yellowstone, og det er jeg så glad for, at vi fik anbefalet. For hold nu op man kan bruge mange timer i Yellowstone. 1) fordi der er mange turister og 2) fordi der er så meget at se. Jeg kommer til at dele en guide med, hvad skal man se i Yellowstone, gode tips til ens besøg derhenne, og hvad man skal være særlig opmærksom på. Som I kan se nedenfor så er landskabet i sig selv imponerende, men som I vil kunne se længere nede, så vi også en del dyr.

A og jeg var imponeret over naturen, og var mega oppe at køre over, hvor flot det i sig selv var. Lige pludselig holder vi i uventet kø. Det skal forstås som, at man ved, man holder i kø, når man nærmer sig nogle af de stops, som er rundt omkring i Yellowstone, men der var intet. Derfor tænkte vi straks, at der måtte være et eller andet. Så jeg finder kameraet frem, og ganske rigtigt..

Lige på vores side, hvor vi kommer kørende, står der ikke kun én, men to bisoner. A går lidt i panik over, hvor store de er, men jeg er bare så betaget af dem og tænker, at jeg skal have det bedst-mulige billede. Så jeg ruller selvfølgelig mit vindue ned, så jeg har et clear shot til den. Og hold nu op ! Altså det var så imponerende at se den. Vi var sådan helt oppe at køre over det. Der går dog ikke længe før, at vi er omgivet af dem, og i visse dele af parken (jeg skal nok dele det i min guide), er der en overflod af bisoner eller i hvert fald, da vi var der.

Udover bisoner så vi også andre dyr. Blandt andet dette søde hun mule-deer, som vi måtte lave en uvending for at komme tilbage til. De stod lige ud til vejen, så mange bremsede bare, og det er generelt en ting, jeg vil fraråde folk at gøre. Kommer der en bison, bjørn eller andet dyr gående ud foran bilen, så selvfølglig brems, men ellers så maks sænk farten. Folk omkring kan godt blive rimelig irriteret over, at trafikken går i stå, og det kan skyldes, at det måske er 700. gang, at de ser et mule-deer eller en bison. Så hvis du har mulighed for at holde inde på en af de mange parkeringspladser der er, så undgår du at være til gene for andre.

Derudover så vi en han mule-deer. Nogle turister snakkede om det var en elk, men såvidt vi kan se, så skulle det ‘blot’ være en han mule-deer. Vi så også jordegern (og almindelige egern) og så så vi den sødeste lille skabning, og der er en sjov historie bag det sidste billede. A og jeg kører, og var egentlig så småt ved at ville til at køre ud af parken. Vi manglede dog et sidste stop, så der kørte vi hen. Mens vi kører snakker vi om, at vi gerne gad se et dyr mere (allerhelst en bjørn, men det skete ikke), og lige pludselig på en mur sidder der bare det her dyr, og vi er helt oppe og køre over det – men vi kan ikke holde inde, og vi har masser af biler bag os. Så det resulterer i, at A smider bilen ind til siden så snart det var muligt, laver en uvending og så kan vi fint få taget et billede af det søde dyr, for så igen at lave en uvending og køre hen og se det sidste punkt.

Mit allerførste tip til Yellowstone må derfor være: Hold øje – for du ved ikke, hvornår der er et dyr.

Vi snakkede med nogle danskere i et storcenter i Salt Lake City, og de havde set både sortebjørne og grizzlybjørne, så det er muligt at se dem.  Vi så dem desværre bare ikke.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Kaos med kaos på

Til de af jer, som følger med henne på Insta-story, ved I allerede, at vores tur til USA ikke gik helt problemfrit. Vi fløj fra Hamborg lufthavn, da det var en del billigere, og vi tog til Hamborg lufthavn med et tog fra Nyborg station. Først gik turen helt problemfrit. Jeg fik sovet lidt, A så en masse Formel 1 – alt var fint. Men på et tidspunkt, havde vi holdt stille i cirka 40 minutter, og selvom vi var i meget god tid, så blev vi begge lidt nervøse. Mest af alt fordi der ingenting blev sagt over højtalerne. Vi ender med at sidde stille i 1 times tid, og først da vi kører derfra, får vi besked om, at det skyldes noget sporarbejde. Heldigvis er jeg sådan en Monica-planlægger-type. Det kan være irriterende, og er det nok ofte, men lige der var det det hele værd. For vi havde på ingen måde travlt, da vi havde estimeret med, at vi kunne risikere at blive forsinket – fordi ja tog.

Da vi flyver fra Hamborg, skal vi have et stop i Köln. Alt går fint derhen, men da vi så ankommer til Köln, skal vi hen mod vores gate. For at komme derhen skal vi passere en paskontrol, og det er så herefter, at det virkelig bliver irriterende. A og jeg går igennem paskontrollen, alt er helt fint, og så kan vi se, at der er en kø, hvor der står et skilt med ‘USA’. Grunden til, at der er kø er, at Euro Wings skal afholde små interview med os alle, før vi får lov til at komme ombord på flyet. Her spurgte de standard spørgsmål og tjekker efter visum/ESTA ellers får man ikke lov til at flyve. Køen bevæger sig bare ikke, og ingen ved hvorfor. En dame fra selskabet går, efter vi har stået i køen i 20 minutter, langsomt køen igennem. Hun fortæller, at grunden til vi ikke kan blive ‘lukket ind’, skyldes, at flyet ikke skal afgå fra det oplyste gatenummer, men et andet (som stadig var i samme bygning!!). Hun fortæller, at vi nok kommer til at vente 1/2 times tid, så hvis man har lyst til kaffe, kan man gå tilbage for at få det. Problemet er bare, at det kan man ikke ! Det betyder, at vi er fanget på sådan 200-300 meter og skal bare vente. Flere prøver at finde ud af at komme hen til restauranter og lignende, for de fleste er sultne eller tørstige, men det er ikke muligt. Vi ender med at sidde i kø i omkring halvanden times tid.

Da det så endelig bliver vores tur til at blive interviewet, giver interview-manden mig vores boardingpas og siger (på tysk) “Du kan bare gå ud, så kommer han”. Tyskere er ikke ligefrem de mest servicemindede mennesker, så jeg får faktisk ikke at vide, hvorfor A ikke får lov til at gå med mig eller noget, og jeg kan heller ikke følge med ham. Det viser sig så, at han er taget ud til et rutinecheck. Han bliver visiteret, tjekket for stoffer osv., og får så lov til at komme igennem. Vi begge er mega lettet og har grundet, personalets dårlige håndtering hele vejen igennem, været mega forvirret over hele situationen. Dog stopper det ikke her.

Da vi skal boarde, går A før mig, og får tjekket sit boardingpas og alt er fint. Da medarbejderen så får mit boardingpas siger hun (på engelsk) “Hvor er dit stempel?”. Jeg spørger, hvilket stempel hun snakker om, og hun siger meget irriteret “Det stempel, som alle får, når de bliver interviewet”. Jeg siger, at det ved jeg ikke, men at jeg blev interviewet af ham der (peger)”. Hun siger så til mig, “Hvis du var blevet interviewet, så havde du fået et stempel” og beder mig om at følge med en mand. Igen får A og jeg ikke lov til at følges. A må faktisk ikke stå og vente på mig, så han skal ned af trappen og ud på pladsen til bussen, som vi skal tage hen til flyet. Heldigvis giver en sød medarbejder ved bussen ham lov til at vente på mig. Jeg bliver imens ført hen af medarbejderen til en anden medarbejder, som så stiller mig VIRKELIG mange spørgsmål. Hun siger til mig, at jeg ikke blot kan springe over og lade være med at blive interviewet, og da jeg fortæller, at medarbejderen blot må have glemt at stemple mit boardingpas, fniser hun. Meget uhøfligt. Hun stempler mit boardingpas og beder mig følge med medarbejderen tilbage til gaten, hvor jeg så får lov til at komme ombord – som den sidste! De af jer, som kender mig, ved, hvordan jeg har haft det. Jeg kan på ingen måde lide at være i dårlig tid, og A havde virkelig også en dårlig fornemmelse med det hele. Han frygtede, at hvis han steg ombord på flyet, så ville det være en ægte scene for Friends. I ved den, hvor Rachel sidder i flyet, og Ross ikke kommer med, og hun går i panik over, at flyet begynder at bevæge sig og råber op om det i flyet. Heldigvis skete det ikke, og vi kom begge med flyet – men puha for en oplevelse. Heldigvis er alt gået smooth lige siden på turen (7, 9, 13).

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Heartland var…

(“Reklame” – jeg havde søgt presseakkreditering) 

Hygge, lyskæder, lækker mad, musik, solskin, og total søskendetid. Jeg har virkelig haft det her indlæg liggende længe. Jeg har blot manglet at sætte billeder ind og få smidt det op, fordi I ved eksamensræs.. Men here we go. Jeg var afsted som presse på Heartland Festival med min bror under armen. Det var SÅ hyggeligt! Min bror og jeg har alle dage haft et godt forhold til hinanden, og vi har også (næsten) altid været bedste venner. Eller han er i hvert fald min – uden tvivl. Så det var helt oplagt at tage afsted med ham og bare have noget alene tid ham og mig. Ingen af os havde været på Heartland festival før, så det hele var nyt. Omgivelserne, stemningen og idéen.

Heartland er nemlig ikke som alle andre festivaler. Det er Egeskovs festival eller festivalen foregår på Egeskov Slot. De har enormt meget forskelligt på programmet: talks, art, musik, workshops, og en masse lækre madboder rundt omkring! Min bror og jeg var mega fan af pølsevognen som var der. Det lignede en standard pølsevogn, men det var det LANGT fra. Det er den bedste franske hotdog, som jeg har fået til dags dato, og så til sølle 35 kroner – virkelig intet at klage over. Det var jo ufatteligt varmt, da vi var afsted, og så to af dagene var vi et smut forbi denne skønne milkshakebar. Ellers fik vi en fantastisk god burger fra Gourmensch, som var en Asiatisk porchetta burger. Den var virkelig virkelig god. Sprød og saftig – helt perfekt !

Jeg var enormt fan af stemningen på Heartland. Der er så smukt på Egeskov året rundt, men om muligt var det endnu smukkere til Heartland. Jeg må indrømme, at jeg er klart mest til musikken, men den var der også massere godt af på programmet. Både min bror og jeg var enig om, at Jonah Blacksmith og Peter Sommer var de ultimative bedste musikoplevelser. Begge koncerter var ‘intim’ koncerter i et af teltene, og til begge var stemningen noget helt unikt, som er lidt svært at sætte ord på. Benal var eller er også på vores liste over de bedste musikoplevelser på Heartland 2018.

Heartland har også gjort enormt meget ud af, at der er hyggekroge rundt omkring. Der er spil – blandt andet petanque og backgammon, og det var jeg især fan af. Jeg er nemlig ikke typen, som bare drikker mig fra sans og samling, så for mig er det perfekt, at der andre ting til dem, som ikke vælter rundt. Heartland gemmer også på mange ‘hemmelige’ steder, så man har massere at udforske. Da jeg havde mit kamera med, så var det mega hyggeligt at gå på opdagelse i de små spidsfindigheder, som festivalen gemte rundt omkring på pladsen.

Heartland var super godt, og selvom jeg var med som presse i år, så vil jeg ikke udelukke, at jeg ikke skal med igen næste år. Men jeg må dog indrømme, at det kommer mest an på musikken, da det er det, som jeg særligt kommer for på festivaller.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, InstagraBloglovin’ 

Når nok bare er nok

Jeg har været ufattelig stille herinde og for den sags skyld også på Instagram, men det har været en beslutning, som jeg har prioriteret og følt nødvendig for at have mig selv med i min eksamensperiode. Jeg har alle dage været enormt perfektionistisk omkring mine eksaminer, og jeg har ofte bestræbt mig på at få 10 og12. Jeg er dog heldigvis nået til den erkendelse, at det ikke er karakteren, som er vigtigst. Det vigtigste er, at jeg føler, at jeg har gjort mit absolut bedste og haft mig selv med i processen. Jeg har nemlig oplevet i andre eksamensperioder, at jeg har ‘mistet’ mig selv.

Jeg ved, at det lyder mærkeligt og måske lidt overdrevet, hvis man ikke selv er studerende, men jeg har virkelig haft og tildels stadig har en tendens til at ofre mig selv alt for meget til fordel for mine eksaminer. Jeg har i mange eksamensperioder ligget syg, fordi min krop simpelthen bare har fået nok. Jeg har glemt at prioritere veninder, familie og kæreste. Det er jo tosset, at jeg og min perfektionisme skubber og presser mig selv derud, hvor jeg ikke længere kan bunde, og hvor jeg egentlig heller ikke længere er mig. For jeg glemmer at have mig selv med, og det har jeg prioriteret enormt højt det sidste års tid, og jeg er blevet meget mere bevidst omkring det.

Læs også: Er jeg en dårlig kæreste, fordi jeg har brug for mig-tid? og Jeg synes, det er svært.

Det skal ikke lyde som, at jeg stadig ikke er perfektionistisk, for det er jeg. Det er både en styrke og svaghed, som påvirker mig i min tilgang til livets opgaver. Men jeg prøver, og ordet er virkelig PRØVER at blive bedre til at huske mig selv, mærke efter i maven: er jeg okay? For det er det vigtigste. Jeg tror langt fra, at jeg er den eneste studerende, som enten en gang har eller stadig presser sig selv alt for meget. Jeg havde forleden et total meltdown. Jeg var bare sur, trist, irritabel – alt negativt – det var jeg. Jeg græd, og jeg kunne ikke forklare rigtig hvorfor, og dér ved jeg, at jeg har glemt at mærke efter min krops signaler. Jeg havde siddet hele dagen med opgaveskrivning, glemt at spise og drikke, og jeg havde ikke tilladt mig selv at holde pause – lige at trække stikket – bare et kort øjeblik.

Og selvom man skal arbejde koncentreret, så skal man også huske at give sig tid til at trække stikket uden den dårlige samvittighed, for i det lange løb, så giver det mere energi lige at puste ud og lade op. Som I kan læse, så er jeg stadig ikke i mål med at have mig selv med i hele min eksamensperiode, men jeg prøver virkelig. Og netop derfor har jeg også følt, at jeg har haft brug for, at jeg måtte trække stikket til sociale medier. Nu har jeg dog lysten igen til at skrive og opdatere – ikke fordi jeg er færdig med eksamensperioden, men fordi jeg kan mærke, at det har JEG brug for! Og det er i sidste ende det som tæller, at man gør, hvad der er rigtig for en selv og sine omgivelser.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, InstagraBloglovin’ 

Sommerferieplaner

dsc_3279Jeg afleverede i går min anden eksamensopgave sammen med søde Rikke, og nu er der kun én tilbage, og så er semesteret slut. Jeg har den næste uges tid en miniferie, og det har jeg ikke prøvet før midt i eksamensperioden, men hold nu op, hvor er det tiltrængt. Både Rikke og jeg har drømt om eksaminer de sidste mange dage. I ved drømt som i, at man er vågnet i total panik: “Har vi husket det her?”, “Har vi fået rettet det her?”.. Altså for søren eksaminer er ikke en rar ting for ens helbred. Man får for lidt søvn, stresser sig selv, og jeg er særlig god til at glemme at spise – altså det er opskriften på en dårlig cocktail eller bare en irriteret og træt Sara. Jeg er ikke fan, men heldigvis hænger jeg i, da jeg kan se lyset for ‘enden af tunnelen’. De næste 2 måneder er spækket med en masse lækkerier! Og derfor tænkte jeg, at jeg ville dele med jer, hvad mine sommerplaner går ud på. Jeg skal nemlig:

  1. På Heartland Festival – jeg skal (og var i går) for første gang på Heartland Festival med min søde bror under armen. Hold nu op, Heartland har smukke omgivelser – alle andre festivaler kan altså gå hjem på det punkt. To be fair, så synes jeg også, at Egeskov er fantastisk smukt til hverdag, men de har gjort så meget ud af detaljerne, at det (hvis muligt) bliver endnu smukkere. Jeg vil de næste par dage henne på Instagram dele billeder fra Heartland, så hvis du er interesseret i at se små hightligts , så hop hen på min Instagram og følg med.
  2. På Tinderbox Festival – det er efterhånden blevet en tradition (eller altså det er anden gang vi gør det, men så kan man vel også tale om en tradition ik’?). Min familie – bror, far og mor og jeg og A, tager på festival, og min brors og mit fællesvennepar tager så med. De er efterhånden blevet en integreret del af min familie, så det er simpelthen så hyggeligt med sådan en familieudflugt til Tinderbox. Det er tredje år i træk, at jeg skal på Tinderbox, og jeg synes virkelig, at det er en fantastisk festival.
  3. Nyde vores skønne altan. Hvis det solrige vejr fortsætter – og det siger DMI det gør, så skal jeg altså indtage en del solstråler på vores fantastiske altan den næste uges tid.
  4. Til USA. A og jeg rejser til det vestlige USA i 26 dage, og jeg glæder mig som et lille barn glæder sig til juleaften. Jeg tror efterhånden også folk omkring mig er trætte af at høre om USA, men den tur er altså længe ventet ! Vi har booket cirka halvdelen af turen og resten tager vi, når vi kører rundt derhenne. Vores rute er pt: Seattle – Portland – Yellowstone – Antelope Canyon – Grand Canyon – Sedona – Las Vegas – LA – Yosemite – San Francisco. Har du tips til nogle af spisesteder, ting man skal se i de områder eller andre ting vi bør se på vores rute, så skriv endelig !
  5. Starte i praktik. Til august starter jeg i praktik, og jeg glæder mig virkelig meget. Jeg glæder mig til at omsætte min viden til noget praktisk, indgå i et team, arbejde mere med kommunikation. Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang !

Læs også: Rejseguide til Venedig og Plitvice Lakes National Park (Kroatien)

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, InstagraBloglovin’