“Jeg burde…”

img_3466

Kender I sætningen “Jeg burde”? Det er en sætning, som jeg har det virkelig ambivalent med. Til tider kan sætningen være en motivation til at få ordnet de der ting, som man ellers ikke får gjort, men ofte er det noget fanden har skabt. Egentlig er det ens evige dårlige samvittighed, som tynger en i sætningen ”jeg burde”. ”Jeg burde lave lektier”, ”Jeg burde motionere”, ”Jeg burde arbejde frivilligt” – jeg burde.. jeg burde.. jeg burde.

Sætningen er særligt en, som har tynget mig ekstra meget her i min universitetstid – særlig i eksamensperioderne. Jeg har i eksamensperioder svært ved at finde ro i min krop, og jeg føler mig evigt sløj. Stort set alle mine vågnetimer bliver brugt på eksamenslæsning, arbejde og ”jeg burde”-tænkning. For når jeg tillader mig selv en times afslapning fyldes mit hoved med ”jeg burde”-tænkning. Jeg ved med mig selv, når det er særligt slemt ift. den dårlige ‘jeg bude’-tænkning. Det er når jeg i min søvn ikke kan lægge den dårlige samvittighed fra mig. Drømmer om ting jeg burde, kommer i tanke om noget midt i min søvn, drømmer om ’ligegyldige’ eksamensting, som jeg har planlagt og struktureret, men som min hjerne minder mig om ‘jeg burde gøre’.

Jeg er sikker på, at det ikke kun er mig som desværre har al for meget den evige dårlige samvittighed sidende som den lille røde djævel på skulderen – nogle gange føler jeg den sidder på begge og tynger mig ned. Jeg må erkende, at mit døgn (ja alles) ikke har mere end 24 timer, og selvom jeg gerne ville arbejde mere frivilligt, så er tiden lige nu bare ikke til det. Det handler om prioritering, og jeg må prioritere lige nu, at jeg ikke har tiden til det, og derfor nedprioriteres det – det er dog ikke lig, at jeg ikke kan opprioritere det på et andet tidspunkt.

Da jeg startede på min kandidat, var jeg sikker på, at jeg burde kunne finde tid til at arbejde frivilligt, men jeg blev klogere. Med jonglering af et fuldtidsstudie, 2 jobs og nu en kat, så er der nok at se til – foruden fritid selvfølgelig også burde blive prioriteret. Rigtig sjældent er sætningen ”Jeg burde” relateret til afslapning. Det er i hvert fald sjældent, at jeg har sætningen ”jeg burde slappe af” i hovedet. Eller det har jeg egentlig, hvis jeg lytter efter, for jeg ved godt i min travle hverdag, at jeg burde slappe af. Desværre er det bare ikke den stemme og den samvittighed, som råber højest. Det er den dårlige og den som tynger.

Jeg burde i virkeligheden blive bedre til at sige ”Pyt” – pyt med at alt ikke er perfektionistisk. Pyt med at rengøringen bliver udskudt en uge. Pyt med at der lige går en time ekstra før skraldet bliver taget ned. Pyt!

Jeg tror det kræver en hel del af min tankegang, for det er noget af en omvæltning at gå fra at gå op i små petitesser til at tænke pyt, men jeg tror det er sundt. Jeg har i den grad kunne mærke, at jeg har kørt min krop hårdt, særligt de sidste 2 måneders tid, hvor vi har haft eksaminer. Jeg vidste, at ligeså snart jeg afleverede min ene eksamensopgave, ville jeg gå ned med flaget (altså blive syg) – og ganske rigtigt. Min krop havde fået nok. Min krop havde fået nok af ”Jeg burde”. Nok af den evige dårlige samvittighed. Nok – ja bare nok. Og det fortæller mig, at jeg i den grad bør havde flere ’jeg burde slappe af’-tænkninger, og det er virkelig noget jeg arbejder på.

Kender I selv til den her ‘jeg burde’-tænkning ?

 Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Min DIY i et dansk magasin

dsc_4257Jeg kom i tanke om, her midt i eksamenstravlheden, at en af mine DIYs i denne uge ville blive bragt i et dansk magasin. Det er anden gang, at en af mine DIY bliver trykt, og jeg er lige så stolt og beæret denne gang som første. Nogle gange må man gerne bare være stolt af sig selv, og det er i momenter som dette, at jeg får et kæmpe selvtillids boost. Det er også, når jer læsere deler med mig jeres kreationer lavet med inspiration fra mig. Jeg bliver helt inde i hjertet glad og stolt, og det må man godt nogle gange ! Det var faktisk lige præcis dét selvtillids boost jeg havde brug for her i eksamenstiden. I går fik jeg besked om, at jeg er bestået min ene (det er en bestået/ikke-bestået), og det er en lettelse, at den eksamen er ude af verdenen for good! Så generelt har denne uge, trods eksamenstravlhed, bare været god.

Måske flere af jer husker denne DIY – det er i hvertfald en af de mere læste indlæg, og det er den, som Hendes Verden har valgt at bringe i deres magasin i denne uge.

Det var også Hendes Verden, som delte min DIY sidste gang. Jeg havde lidt glemt, at min DIY ville blive bragt i denne uge. Grunden til, at jeg lidt havde glemt det, er delvist grundet min eksamenshjerne. Jer der er i eksamensperioder ved, at det er nok bare at kalde det en eksamenshjerne, for der foregår ting oppe i hovedet på en, som man ikke kan forklare med andet end sætningen: “Det er eksamenstid”. Og delvist skyldes det, at det efterhånden er lang tid siden, at de kontaktede mig for at spørge, hvorvidt de måtte have lov til at dele min DIY i deres blad – hvilket jeg selvfølgelig sagde ja til !

Jeg er i hvert fald den lykkelige ejer af to magasiner, som beretter om, at man til tider gerne må være stolt af sig selv, og det er uanset, hvem der finder på at sige andet. Jeg vil vende tilbage til min eksamens-boble, og grave mig dybt ned med (endnu) en kop kaffe, for dem bliver der vist drukket rigeligt af her i eksamensperioden.

dsc_4259Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

2017 – året der gik

dsc_2556 2017 sluttede ikke lige på den måde jeg havde håbet på. Jeg var halvsløj juleaften, og nytårsaften var jeg fuldkommen sengelagt grundet sygdom. Det er faktisk først her de sidste par dage, at jeg er begyndt at komme ovenpå igen og kunne spise. Selvom det er en effektiv nytårskur, så er måden at tabe sig på nok ikke lige kun at spise en pære og en krydderbolle på 3 dage, men jeg er endelig ved at være på benene igen og derfor tænker jeg, at jeg lige ville give et lille tilbageblik på mit 2017. Hvis jeg skulle sige, hvad der definerede mit 2017 i en sætning er det: “nye muligheder og udfordringer”. Generelt er 2017 faktisk et år, som jeg er rigtig stolt over. Jeg har prøvet en masse nye ting, fået personlige sejre og generelt har det bare været et år, som har været så godt. Samtidig har det været et år med fuld fart på, og hvor jeg til tider har gabt over for meget. Jeg siger det bare, 2 x flytning og eksamensperiode er ikke en god kombi for ens sjæl.

Det blev året, hvor en af mine DIYs blev bragt i et dansk magasin for første gang nogensinde. I kan finde indlægget lige her. Noget som jeg personligt er meget stolt af, og jeg kunne også se på mine læsertal, at det skabte en del trafik, hvilket jo altid er dejligt i bloggerverdenen. Generelt er 2017

dsc_16122017 bød på, at min kæreste (A) og jeg flyttede sammen i den skønneste lejlighed. Det var med et kæmpe lykkesus i hele kroppen, at dette indlæg blev skrevet. Det at flytte sammen var ikke nemt forstået på den måde, at vi valgte at flytte i vores mest travle periode nemlig eksamenstiden. Som I kan se skabte det en del flytterod, og da vi begge havde næsten al vores tid booket med eksamenslæsning, stod det på længere end ønsket. Vi havde nemlig samtidig med eksamenslæsning 2 flytninger at tage os af. Først skulle vi flytte mig hen i A’s lejlighed og efter fra A’s lejlighed til den nye. Det var den største udfordring i hele vores flytteri at skulle balancere flytning og eksaminer oveni hinanden – det kan IKKE anbefales ! Dog var det meste noget som vi har kunne tage med et smil, og dagligdagen i vores lejlighed er ikke noget, jeg ville bytte for noget i verden.

dsc_1530I 2017  blev jeg færdig med min bachelor i Medievidenskab, og jeg søgte ind på en anden kandidat uddannelse nemlig: International Virksomhedskommunikation. Et studie, som jeg heldigvis blev optaget på, og det er jeg så glad for. Det er et super spændende studie, og jeg finder mig meget mere tilrette i fagligheden hér end jeg gjorde på min bachelor. Det blev derfor også et år med en masse nye bekendskaber gennem kandidatuddannelse (og diverse bloggerevents). Et bekendtskab, som jeg er særlig glad for er netop kommet gennem min kandidatuddannelse, og det er søde Rikke, som blogger henne på Flyv med mig. Hun er virkelig blevet en fantastisk veninde, som kan sætte sig ind i min stressede hverdag, blogsnak og bare forstå mig.

2017 bød også på en lille familieforøgelse. Selvom A og jeg begge er studerende og stadig ‘nye’ i forholdet, så fik vi et ekstra medlem af vores lille ‘familie’. Det er Molly the cat, og hun er seriøst det skønneste lysglimt i dagligdagen. Man kan sige meget om dyr, men når først man har et i sit liv, så kan man bare ikke undvære.

dsc_2739Det var året jeg rejste til Berlin og Kroatien med A – mine første rigtige rejser kun med en kæreste. Det ovenstående billede er fra lille uddrag af den smukke natur, som vi oplevede i Plitvive Lakes National Park. Alt i alt var 2017 et fantastisk år, men midt i alt det fantastiske fik jeg også tid til at stoppe op og skrive om de ting, som gør mig til den jeg er. I var mange der læste med, da jeg delte lidt om, hvad det vil sige at være vokset op med sclerose tæt inde på livet. Jeg fik så mange positive tilbagemeldinger på netop det indlæg: fra familie, venner, kollegaer og folk ja ikke kender, som selv har haft eller har sclerose tæt inde på livet.

Det var også året, hvor jeg delte lidt af mine tanker om, hvad det vil sige at være en kæreste, og hvordan jeg til tider føler mig, som verdens dårligste kæreste. Hvis I ikke læste indlægget, kan I finde det lige her. Det var igen et indlæg, som flere af jer kunne relatere til, og det bekræfter mig bare i, at der nogle gange er behov for, at jeg også tør tage de mere personlige emner op – for jeg er formentlig ikke den eneste, som går rundt med disse tanker summende inde i hovedet.

Slutvis vil jeg bare sige tusind tak, fordi I har læst med i år 2017. Jeg håber, at I fortsat har lyst til at læse med i 2018, og hvis I har ønsker til fremtidige indlæg, opskrifter, DIYs, bolig, flere personlige indlæg, så vil jeg meget gerne høre fra jer.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Er jeg en dårlig kæreste, fordi jeg har brug for mig-tid?

dsc_2334 Dette indlæg er ét, som jeg længe har overvejet, hvorvidt jeg har skulle dele, og det er også med lidt frygt i maven, at jeg har valgt at trykke udgiv. Men nu deler jeg det med jer. Det er det første indlæg, hvor jeg decideret skriver lidt mere omkring al det her parforholds halløj, og hvor jeg deler nogle af mine tanker fra “den verden” med jer. Måske nogle af jer tænker, at jeg er en dårlig kæreste, måske nogle kan relatere til mine tanker – og det hele er velkomment uanset om I forstår mine tanker eller ej.

Indlægget handler nemlig om, hvordan jeg nogle gange kan tænke, at jeg er en dårlig kæreste, fordi jeg prioriterer ’mig-tid’. Jeg ved udmærket, at A ikke er enig, men det ændrer ikke på det faktum, at jeg godt kan føle mig som verdens dårligste kæreste, fordi jeg lige har brug for at sidde for mig selv og stene Instagram eller tage hjem til mine forældre og puste ud. Det skal ikke forstås, som om A og jeg har det dårligt – det er slet ikke der vi er. Det handler om, at jeg alle dage har nydt og haft enormt meget behov for ’mig-tid’, og hvordan jeg til tider føler, at det er forkert, at jeg har det sådan. Jeg har altid ladt enormt meget op ved lige at have en time for mig selv, hvor jeg ikke skal tænke eller tage hensyn til andre og deres gøren. Og det gør, at jeg til tider tænker mig selv som verdens dårligste kæreste. Det kan A ikke ændre på eller du – det er ikke formålet med dette indlæg. Formålet er egentlig at vise, at man sagtens kan have et godt forhold, selvom man ikke er klistret sammen, publicerer det dagligt på Facebook og lever i en kontant tosomhed.

Jeg tror ikke, at det er dårligt at indrømme, at jeg har behov for de her pusterum, hvor jeg bare er mig selv. Jeg kan sagtens få pusterummene hjemme i lejligheden, mens A er her, men jeg har behov for en gang imellem at trække mig tilbage og bare ligge under dynen til en dødssyg serie, mens han er på computeren eller lave lektier. Jeg har behov for, at vores parforhold ikke bliver den der ’klamme’ tosomhed, hvor vi ikke kan tåle, at vi laver hver vores ting.

I skal forstå mig ret, jeg elsker også forelskelsen, men jeg tror, at det er enormt vigtigt i et forhold, at man prioriterer hinandens hobbyer og hinandens pusterum. Selvfølgelig skal man i et forhold også gå på kompromis, og man skal smide, hvad man har i hænderne, hvis partneren har behov for det, hvis lokummet en dag brænder – det gælder desuden også i venskaber, men det er en anden historie. Blot fordi man er kærester eller gift, så behøves man ikke lave alt sammen. Og jeg tror mest af alt, at det er det jeg gerne vil frem til i dette indlæg. Jeg bliver forarget, når jeg hører om kærestepar, som nærmest ikke kan trække vejret uden hinanden eller skal foretage sig alt sammen. Jeg er nemlig af den tro, at jeg mener, at det er sundt, at man en gang imellem er ’væk’ fra hinanden – forstået på den måde, at man giver hinanden plads til at lave hver sine ting. Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at man ikke forsvinder væk i hinanden og den tosomhed, som hurtigt kan opstå i et forhold med forelskelsen.

Selvom forelskelsen er skøn – og det er den! Så er jeg faktisk mere vild med ’dagligdagen’. Det lyder måske mærkeligt, men for A og jeg er der sket så meget, og at vi begge kan fungere så godt både sammen, men også hver for sig – det værdsætter jeg virkelig. Jeg værdsætter, at der i vores forhold er plads, og mindst af alt, at det er tilladt at give sig selv denne ’mig-tid’. Det gør ikke, at A tænker mindre om mig, og det gør heller ikke, at jeg ikke elsker ham – tværtimod. Jeg må nok erkende, at jeg i takt med vores forhold er blevet bedre til at smide tanken om, at jeg er verdens dårligste kæreste væk, men den kommer stadig frem en gang i mellem, når jeg suser alene hjem til min forældre og trækker stikket. Særlig også fordi jeg nogle gange oplever de der skeptiske blikke, når man siger: ”Jeg havde bare brug for at være mig selv” – som om det er noget dårligt. For mig er det livsnødvendigt, at jeg får denne mig-tid, og hvis du ikke forstår det, så er det helt i orden, men hvis noget af dig har kunne nikke genkendende til visse af mine tanker, så ved du nu, at du ikke er alene. Og du skal overhovedet ikke føle dig som en dårlig kæreste, fordi du prioriterer din alene tid.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Jeg synes det er svært..

dsc_3123Dette indlæg er et af de lidt mere personlige af slagsen. Det handler om, at jeg til tider synes, det kan være rigtig svært… Svært at sige nej. Det handler om at sætte grænser, finde sig tilpas i sig selv, sine holdninger og endnu mere om at kunne overskue en travl hverdag. Jeg er, som mange af jer måske ved, startet på en kandidat-uddannelse direkte efter min bachelor. Jeg elsker uddannelsen, men jeg må også erkende, at den giver mig en travl hverdag. Jeg har altid elsket at have travlt, og jeg jonglerer ofte med flere bolde i luften og har altid været tilpas med det – og det er jeg stadig. Jeg havde dog den forestilling om, at jeg dette år kunne begynde på noget mere frivilligt, for det elsker jeg virkelig at engagere mig i. Jeg må dog sande, at lige nu og her er tiden ikke til det, og det synes jeg er svært.

Jeg er generelt rigtig dårlig til at sige nej, og jeg får tit påtaget mig for mange opgaver. Det er ikke fordi opgaverne ikke blive gjort, for det gør de, om jeg så skal miste en uges søvn – og det er dér problemet ligger. Når jeg har svært ved at sige nej, så er det på bekostning af noget andet. Om det så er at sige nej til et frivilligt arbejde, en aftale med en veninde eller familietid – så er det altså bare svært. Det at sige nej handler i virkeligheden om at turde at sige det. Jeg er altid bange for at sige nej til aftaler, opgaver eller andet. Bange for at det ikke er okay at sige ordet nej. Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, som ikke mestrer denne opgave med at sige nej til UG, men jeg ville virkelig gerne. For helt ærlig, hvem skader det så at sige “Nej desværre, jeg har lidt meget for tiden” ? Ikke nogle. Forhåbentlig vil det være noget, som de fleste ville kunne forstå, og hvis de ikke kan det, så er det måske mennesker man skal revurdere, om man virkelig behøver i sit liv. Det at sige nej handler om at turde, og det handler om at indse, at det er helt okay at sige nej. Det er helt okay, hvis man har behov for at ligge på sofaen og lave absolut intet. Det er helt okay at prioritere visse ting over andre, og det er vigtigt at huske at prioritere sig selv, hvilket jeg tror, at mange er dårlige til.

Jeg har altid været et organiseret og struktureret menneske ift. min tid. Det er særlig noget, som jeg har måtte tillære mig gennem universitetstiden, hvor jeg har haft to jobs, frivilligt arbejde, og samtidig skulle finde plads helt almindelig familie- og kærestetid. Det er super svært at vide, hvad man skal til- og fravælge, men det er hér, hvor jeg er blevet bedre til at prioritere dét som gør mig glad, det som giver mig energi i dagligdagen og holder mig ovenpå. Jeg er efterhånden blevet ‘lidt’, og det er kun lidt, bedre til at sige ordet “nej”. Det er virkelig sværere end man tror, hvis man er en person, som gerne vil det hele. Desværre har jeg bare måtte sande, at jeg ikke har tiden til det hele – der er simpelthen ikke nok timer i døgnet til at nå alt det jeg gerne vil. Det betyder også, at mine kreative projekter ligger lidt længere end jeg ønsker, at bloggen står lidt mere stille end ønsket er, men sådan er det. Det handler om prioritering, og jeg har bare skulle vænne mig til, hvordan min dagligdag med kandidat-uddannelse, lektielæsning, kæreste og Molly (kat) skal organiseres.

Jeg har efterhånden struktureret min kalender, mere end jeg måske ønsker, men det er det, som giver mig plads. Når jeg har styr på min kalender, så kan jeg bedre tage mig tid til det, som giver mig det virkelig overskud: at ses med veninder, kæresten, familien, lave kreative projekter og bloggen – for det er de ting, som giver mig et energiboost i dagligdagen. Jeg tror, at det er ufatteligt vigtigt, at man får prioriteret de ting, som gør en glad, for det giver energi. Jeg er stadig ikke, hvor jeg ønsker ift. “lære at sige nej”-projektet, men jeg bliver bedre, og jeg tror generelt det er en ting, som mange mennesker burde øve sig på og blive bedre til.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Older posts