DIY: shoppingnet

dsc_3279Dem som har fulgt mig i noget tid eller kender mig ved efterhånden godt, at jeg elsker små såkaldte DIY-projekter. Jeg har ofte rigtig mange i hovedet… Også flere end jeg nogensinde kan nå at lave. Det er virkelig tiden, som er en fjende her med de her DIY-projekter, men det ved du godt, hvis du også selv er typen som får mange af sådan nogle ideer. Nogle ideer ligger i glemmebogen i 100 år og bliver aldrig til noget, mens andre bliver udført nærmest før tanken er der.

Denne taske var egentlig lavet som et strandnet jeg kunne have med til Kroatien, hvilket jeg også havde. Jeg har lavet nettet for en del tid siden efterhånden, men jeg er sikker på, at det bestemt ikke er sidste gang jeg laver det. For selvom nettet er perfekt til at have med til stranden, så er det også ideelt til at have med, når man er ude at handle ind. Det er super nemt at have med i tasken, da man let kan pakke det samme. Jeg har været så heldig at få lov til at dele denne DIY henne på søde Frejjack’s blog. Så hvis I står og vil lave et lignende net, så hop der over og læs, hvordan jeg har gjort.

I er flere, som nogle gange spørger, hvor jeg får mine ideer fra. Ofte finder jeg inspiration hos andre: boligmagasiner, Instagram eller Pinterest. Særlig Pinterest er en rigtig god inspirationskilde til DIY-projekter – jeg har i hvertfald flere gange fundet inspiration der. Man kan også nemt finde inspiration i blogosfæren. Jeg er blandt andet helt vild med at følge med hos Sabinasverden, hun har virkelig nogle kreative ideer. Og på Instagram følger jeg @carolineophelia – jeg elsker hendes små finurlige gør-det-selv-projekter OG så har hun den sødeste kælekanin. Det er altid godt at finde inspiration hos andre, men nogle gange får man altid også bare en pludselig ide og har ingen anelse om, hvor den ide kommer fra. Jeg har selv et par DIYs i ærmerne lige for tiden, men nu må vi se, hvad det bliver til – den står snart på studiestart på kandidat, så det bliver super spændende og nok også travlt.

dsc_3280Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

DIY: baby kjole

dsc_3434

dsc_3411
Min folkeskoleveninde Maja har næsten lige født den sødeste babymus, så jeg har været i gang med at sy. Jeg tror uanset, hvad man syr i denne størrelse, så bliver det sødt, men jeg synes virkelig den her kjole er blevet så sød og så er jeg bare vild med stoffet! Jeg købte stoffet hos Krestoffer i Odense (virkelig anbefalesværdigt stofsted), og de havde -30% på en masse jersey blandt andet dette. Jeg så stoffet og vidste bare, at jeg måtte købe det og bagefter finde på noget at lave med det – det var simpelthen for sødt til at lade ligge. Hvis I syr, så forstår I – man har pludselig meget stof liggende, fordi det også liiiige var sødt eller flot eller .. Ja you get it!

Det skal du bruge:

  • 0,45 meter stof
  • Ribkant (i Stof og Stil kan man mindst købe 25 centimeter)

Kjolen er syet efter Stof og Stils mønster 8300962. Det er et easy mønster, og det her er virkelig easy. Det eneste, som gør det svær er, at det er så småt det man syr. Mønsteret er en str. 62, og det er desværre den mindste størrelse, som Stof og Stil har – men når man syr den igennem en overlocker, så bliver det altså en lille 62. Jeg klippede mønsterdele og syede kjolen i søndags (dagen efter jeg var kommet hjem fra Kroatien), og det tog virkelig ikke lang tid. Man kan nemt sy kjolen på et par timer. Som sagt købte jeg stoffet på tilbud, og jeg gav 45 kroner for det, og da jeg havde en hvid rib, så havde jeg kun i denne omgang købt stoffet. Jeg havde købt 0,6 meter af stoffet, og jeg har stof tilbage til en tilsvarende kjole, t-shirt eller andet. Kjolen har derfor cirka kostet den nette sum af 22,5 kroner. Hvis jeg skulle have købt ribben, så havde jeg kunne nøjes med 15 centimeter, og dermed ville det have været cirka 35 kroner i alt for så sød og fin en kjole.

dsc_3404 dsc_3402Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

DIY: nem sommerkjole

dsc_3371-1Lige et lille indlæg her fra Kroatien af. Det er sidste hele dag vi har i Kroatien, og jeg har været så dygtig at få soleksem, og jeg havde derfor tid til dette indlæg. Jeg lavede, inden jeg smuttede til Kroatien, den her kjole. Og det er virkelig inden jeg smuttede til Kroatien, for den er lavet dagen inden vi smuttede afsted. Den er super nem at lave og mega behagelig at have på. Jeg havde den på i går, da vi var i Rovinj – den hyggeligste og mest “romantiske” by, som vi har set her i Kroatien. Billedet er fra i går, som var en virkelig en varm dag, og jeg har derfor ingen make-up på. Det har jeg generelt sjældent på ferie, men jeg har intet haft på hernede, da det simpelthen er for varmt til at gå med det. I går var den varmeste dag vi har haft hernede 35 grader, da det var på sit højeste og ellers 32 grader det meste af den resterende tid. Den her kjole var virkelig en life-saver, da den luftig og som skrevet super behagelig at have på.

Kjolen er lavet efter mønster 2314538 fra Stof og Stil, og den er lavet i en str. 38. Jeg tror optimalt, at jeg skulle have lavet den i en 36, men jeg (og min søde mor) tilpassede mønsteret lidt, så det passede mere min størrelse. Jeg er ikke super høj, og derfor tog vi noget af længden af kjolen, men mål efter din størrelse og se om du evt. skal tage noget af længden eller måske tilføje noget. Mønsteret er super nemt og følge, og det jeg elsker allermest ved at købe et mønster hos Stof og Stil er at mønsteret allerede er tegnet og klippet, så du kan bare lægge det på dit stof, klippe og så sy – det er super nemt. Stoffet er købt hos Engstrøm Gourmet & Design i Langeskov Centeret til -30% – jeg ved ikke, om hun stadig har tilbuddet kørende, men det kan virkelig anbefales at smutte forbi den stofforretning, da hun har en masse spændende og anderledes stof.

I mønsteret er der en udførlig guide til, hvordan du skal gøre, men hvis I har nogle spørgsmål omkring guiden, må I gerne skrive til mig, og jeg vil forsøge bedst muligt at hjælpe jer på vej igen. Det var lige dét det blev til i dette korte indtjeknings-indlæg her fra Kroatien af. Jeg vil få pakket lidt af min kuffert, da A og jeg inden så længe smutter på tur og formentlig er sent hjemme i aften.

dsc_3376-1Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

DIY: nøglering nu som bordkort

dsc_2111Denne DIY er egentlig en, som jeg har fået lov til at dele af min søde veninde Astrid – det er nemlig hende, som står bag den. Jeg elsker bare ideen, og jeg synes det er så fin en måde at lave personlige bordkort (og en lille gave) til ens gæster. Som jeg skrev i mit tidligere indlæg blev min veninde Astrid og hendes kæreste, nu med titlen hendes mand, gift i lørdags. De havde virkelig arrangeret det så flot, og mange af gæsterne var særlig vilde med deres bordkort.

De havde nemlig lavet nøgleringe som bordkort til alle gæsterne. Det er selvfølgelig et lidt større arbejde end ‘bare’ at skrive folks navne på et stykke papir, men det er så sød en idé. På den måde giver man også gæsterne et lille minde med hjem fra dagen, så kan gæsterne altid beslutte om de vil bruge den som en nøglering eller blot gemme den som et minde. Det er nemt  at lave, men det kræver dog du har noget forskelligt udstyr. Astrid havde overvejet at få det lavet hos en butik, som laver nøgleringe, men fandt hurtigt ud af, at det kunne hun gøre billigere selv også selvom hun skulle ud og købe al materiale og værktøj. Alt materialet er købt hos Skindhuset.

Det skal du bruge:

  • Et stykke læder
  • 1 stk. nitte (til lukning af nøgleringen)
  • 1 stk. nøglering
  • Nittestempel
  • Hammer
  • Bogstavpunsel (alfabet- og talsæt)
  • Hammer
  • Hultang

dsc_2116Sådan gør du:

  • Først væder du læderet med en fugtig klud, for at det er lettere at arbejde med.
  • Så slår du bogstaverne i – husk at tjekke, at bogstavet vender korrekt inden du slår det i. Og husk at slå bogstaverne i et stykke inde fra læderets start cirka 2 centimer.

Astrid foreslår: punkt 2: Hvis det er muligt, så lad bogstav-formerne stå på læderet, så kan du stille det næste bogstav op ad. På den måde får du samme afstand til alle bogstaverne.

  • Når hele navnet står der, klipper man af, ca. 2.5 cm fra navnet slutter.
  • Så skal der laves  huller, som passer til de nitter man har købt (Astrid brugte 3mm hul).
  • Der skal laves 3 huller – det er nemmest hvis du bøjer læderet, således at du faktisk samler din nøglering. På den måde er det nemmere at se, hvor hullerne præcis skal være.
  • Når hullerne er lavet, skal du have nøgleringe på. Tag nøgleringen og bøj bagstykket af læderet 1-1,5 centimeter, således at nøgleringen er lukket inde (se på billederne). Du kommer til at have 3 lag læder i enden ved nøgleringen.
  •  Så lukker du nøgleringen (altså de tre lag læder) med en nitter og voilá så har du en nøglering, som du kan bruge til bordkort.

Jeg synes virkelig, at det var så en fin ide og det er blot et bevis på, at et navneskilt kan være enormt kreativt. Bordkortene/nøgleringene var i hvert fald noget  mange af gæsterne (særligt kvinderne) kommenterede og synes var et hyggeligt minde for Astrid og Nicolais store dag.

dsc_1913

dsc_1907

dsc_1908

dsc_1934

dsc_2110Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Min DIY i et magasin

dsc_1209 Man må nogle gange gerne være stolt af sig selv og sige fuck janteloven, og det er jeg lige nu.En af mine DIY’s er nemlig blevet en del af en artikel i et dansk magasin omhandlende at være kreativ på nettet med magneter. Jeg ved ikke, hvorfor der efterhånden lidt er en regel om, at man ikke rigtig må sige, når man er stolt af sig selv, men den regel bryder jeg altså nu. For jeg er stolt og mega glad over, at jeg i denne uge kunne finde en af mine (MINE!) DIY’s i et magasin.

Jeg modtog en mail for efterhånden mange uger siden, hvor jeg blev spurgt om de måtte bringe min DIY i deres blad, og jeg sagde selvfølgelig ja uden den store tøven. Derfor er en af mine DIY’s nu at finde i denne uges udgave af ‘Hendes Verden’. Det gør mig simpelthen så glad, når mine DIY’s bliver brugt og delt enten af jer eller nu som i dette magasin. Jeg kan se på bloggens trafik, at denne magnet-DIY har fået sit eget liv nu, det er lidt vildt. Personligt er det også en af de DIY jeg er mest glad for, da jeg synes det er så fin en måde at bruge ens børnebilleder på. I kan finde det oprindelige indlæg lige her, hvor guiden til at lave magneterne også er at finde. Jeg vil virkelig anbefale jer at lave den (det skal jeg selvfølgelig skrive), den er super nem, hyggelig og koster ikke alverdens, men jeg er sikker på den vil glæde bedsteforældrene, mor og far eller lignende. Jeg er i hvertfald glad for at se, at nogle af mine DIY’s vækker interesse ud for mine egne kreative grænser, det er fantastisk !

dsc_1207 dsc_1217Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Older posts