Er jeg en dårlig kæreste, fordi jeg har brug for mig-tid?

Personliggør din adventskalender

dsc_8800Sidste år fik jeg af min søde veninde denne skønne adventskalender – den var simpelthen så fin, så fin ! Det er faktisk relativt ‘nemt’ at lave en personlig adventskalender, som ikke behøver koste alverden, men som har en masse tanker bag. Min veninde havde været så sød og kreativ, at ved hver advent, havde hun skrevet nogle ord, som hun synes beskrev mig som person. 1. advent var det ét ord, 2. advent to ord – you get the point ! Hun havde skrevet, hvorfor lige netop det ord, beskrev mig som person – – super sød tanke. Den lille besked hver søndag gjorde min adventskalender så personlig og unik. Det var også tydeligt at se, at gaverne også var købt med mig i tankerne. Man behøver ikke give de største og dyreste gaver – for langt de fleste er det tanken der tæller. Hvis man kan vise, at man har haft personen i tankerne fx købe deres ynglings slik eller lignende, så er jeg sikker på det glæder. Herhjemme har vi også lavet adventskalender til hinanden i år, og jeg glæder mig til hver søndag både for at se, hvad han har fundet på, men mest for at se hans reaktion på de gaver, som jeg har købt til ham. Nogle af gaverne har været lidt dyrere end andre, men størstedelen af dem har slet ikke været dyre. Jeg tænker, at jeg hver advent lægger en lille story op på min Instagram, hvor I kan se, hvilke gaver vi giver til hinanden. I søndags gav jeg ham en hjemmelavet julekugle – I ved dem, hvor man ryster og så ‘sner’ det. Derudover havde jeg købt et verdenskort til ham, hvor man skraber de destinationer, som man har besøgt. Af ham fik jeg en masse bagegrej – så dejligt, da jeg har i tankerne, at jeg gerne vil blive bedre til at bage og ikke mindst pynte kager ! Derudover har mine forældre været så søde at lave en fælles adventskalender til os, og i søndags fik vi en altankasse, som Molly allerede har testet ved at ligge i den. Det er SÅ hyggeligt, hvis I spørger mig både at give og få gaver, og vi har selvfølgelig også den klassiske skrabejulekalender fra Danske Spil.

Hvem har ikke et lille barn gemt inde i sig, som bare elsker at få gaver? Jeg synes, at det er så hyggeligt at give gaver – jeg ved godt, at det er en klassiker, men jeg elsker virkelig at give gaver – særligt i julen. I år har min bror, mine kusiner og jeg (igen) lavet en pakkekalender til min farmor. 24 pakker med diverse ting i. Jeg vil ikke skrive, hvad der er i, da hun formentlig læser med her på bloggen. Min pointe er, at man sagtens kan gøre det for billige penge, hvis man er lidt kreativ. Min bror og jeg har også lavet en hjemmelavet the-pakkekalender til min faster. Jeg havde set, at flere butikker solgte diverse the-julekalendere, men jeg ville egentlig helst lave den selv. Det er virkelig kun kreativiteten som sætter grænserne ift. adventskalender og pakkekalender. Jeg synes, det er vigtigt at pointere, at man ikke behøver købe for 500 kroner for, at det glæder folk – nej de små gaver giver altså også glæde – det er tanken bag, som glæder mig.

Får I adventsgaver eller pakkekalendere her i julen?

dsc_8832 dsc_8831 dsc_8813Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er jeg en dårlig kæreste, fordi jeg har brug for mig-tid?