Når nok bare er nok

Jeg har været ufattelig stille herinde og for den sags skyld også på Instagram, men det har været en beslutning, som jeg har prioriteret og følt nødvendig for at have mig selv med i min eksamensperiode. Jeg har alle dage været enormt perfektionistisk omkring mine eksaminer, og jeg har ofte bestræbt mig på at få 10 og12. Jeg er dog heldigvis nået til den erkendelse, at det ikke er karakteren, som er vigtigst. Det vigtigste er, at jeg føler, at jeg har gjort mit absolut bedste og haft mig selv med i processen. Jeg har nemlig oplevet i andre eksamensperioder, at jeg har ‘mistet’ mig selv.

Jeg ved, at det lyder mærkeligt og måske lidt overdrevet, hvis man ikke selv er studerende, men jeg har virkelig haft og tildels stadig har en tendens til at ofre mig selv alt for meget til fordel for mine eksaminer. Jeg har i mange eksamensperioder ligget syg, fordi min krop simpelthen bare har fået nok. Jeg har glemt at prioritere veninder, familie og kæreste. Det er jo tosset, at jeg og min perfektionisme skubber og presser mig selv derud, hvor jeg ikke længere kan bunde, og hvor jeg egentlig heller ikke længere er mig. For jeg glemmer at have mig selv med, og det har jeg prioriteret enormt højt det sidste års tid, og jeg er blevet meget mere bevidst omkring det.

Læs også: Er jeg en dårlig kæreste, fordi jeg har brug for mig-tid? og Jeg synes, det er svært.

Det skal ikke lyde som, at jeg stadig ikke er perfektionistisk, for det er jeg. Det er både en styrke og svaghed, som påvirker mig i min tilgang til livets opgaver. Men jeg prøver, og ordet er virkelig PRØVER at blive bedre til at huske mig selv, mærke efter i maven: er jeg okay? For det er det vigtigste. Jeg tror langt fra, at jeg er den eneste studerende, som enten en gang har eller stadig presser sig selv alt for meget. Jeg havde forleden et total meltdown. Jeg var bare sur, trist, irritabel – alt negativt – det var jeg. Jeg græd, og jeg kunne ikke forklare rigtig hvorfor, og dér ved jeg, at jeg har glemt at mærke efter min krops signaler. Jeg havde siddet hele dagen med opgaveskrivning, glemt at spise og drikke, og jeg havde ikke tilladt mig selv at holde pause – lige at trække stikket – bare et kort øjeblik.

Og selvom man skal arbejde koncentreret, så skal man også huske at give sig tid til at trække stikket uden den dårlige samvittighed, for i det lange løb, så giver det mere energi lige at puste ud og lade op. Som I kan læse, så er jeg stadig ikke i mål med at have mig selv med i hele min eksamensperiode, men jeg prøver virkelig. Og netop derfor har jeg også følt, at jeg har haft brug for, at jeg måtte trække stikket til sociale medier. Nu har jeg dog lysten igen til at skrive og opdatere – ikke fordi jeg er færdig med eksamensperioden, men fordi jeg kan mærke, at det har JEG brug for! Og det er i sidste ende det som tæller, at man gør, hvad der er rigtig for en selv og sine omgivelser.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram & Bloglovin’