Odense tip : 2 timers gratis stand-up

De bedste kokostoppe

dsc_9247Vi bagte i weekenden småkager til julen – eller min far gjorde nok mest for at være retfærdig og ærlig. Jeg tog billeder, pakkede gaver ind og alt muligt andet imens han bagte. Men never the less laver vi hvert år de bedste kokostoppe, og opskriften skal I selvfølgelig ikke snydes for. Jeg har som yngre godt kunne lide at bage kokostoppe, da det er super nemt, og vi har derfor også prøvet et par opskrifter af. Men nu bruger vi altid Mette Blomsterbergs opskrift – den er så god, hvis I spørger mig – ja, man får de bedste kokostoppe ! Ifølge Blomsterberg skulle der komme 15 kokostoppe ud af en portion, men vi laver altså 20 – så er de nemmere at spise. Den her gang lavede min far dobbelt op på portionen, fordi de altså virkelig bare forsvinder her hjemme – de er et kæmpe hit. Og i år blev det virkelig uden tvivl årets bedste. Mine forældre havde været i Lübeck på en weekendtur, og der havde de købt noget lækkert marcipan med hjem, og det brugte vi – det gjorde bestemt ikke opskriften dårligere. De blev så gode, så hvis du lige mangler lidt bagning til juletiden, så vil jeg næsten garantere, at disse ville blive et kæmpe hit (også hvis du ikke har marcipan fra Lübeck).

Du skal bruge til én portion:

  • 3 stk.  æg
  • 300 g  sukker
  • 300 g  kokosmel
  • 100 g  revet marcipan
  • 200 g  mørk chokolade
  • 2 stk.  lime 

Sådan gør du:

  1. Riv marcipanen på et rivejern (groft)
  2. Hæld æg, sukker, kokosmel og den revet marcipan op i en skål
  3. Riv limeskal ned i skålen og rør sammen til det samler sig.
  4. Lad dejen køle i køleskabet en times tid
  5. Tænd ovnen på 180 grader
  6. Fordel dejen i 20 portioner og sæt på en bageplade. Man kan forme kokostoppene med hjælp af to skeer, hvis man ikke ønsker at bruge hænderne – det er dog det nemmeste.
  7. Dyp fingrene i lidt vand og glat kokostoppene meget forsigtigt med vandet
  8. Sæt kokostoppene ind i ovnen (180 grader) i cirka 15-20 minutter – de skal blive let brune eller gyldne, som Blomsterberg kalder det.
  9. Lad kokostoppene køle – sæt evt. et koldt sted, hvis det skal gå lidt hurtigere (vi satte vores i garagen)
  10. Smelt chokoladen i et vandbad og dyp bundene i chokolademassen, læg dem hen på bagepapir, de kan lægges på siden – så man ikke sætter dem på chokoladen. Voilà mega lækre kokostoppe med chokolade lige klar til at spise!
  11. SPIS DEM ! (det er det bedste og mest vigtige punkt)

VIND julegaven til dig selv eller dine kære lige her – konkurrencen slutter d.17/12 – så skynd dig! Psssst. der er for en samlet værdi på over 1000 kroner, så det er ikke en lille gave af slagsen.

dsc_9193dsc_9206 dsc_9249Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

2 kommentarer

  • Mmh, de lyder lækre! Jeg håber sådan, at jeg snart kan få tid til en lille smule julebageri. Det er bare ikke rigtig jul, hvis ikke man stopper sig med julegodter 😉

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • De er så lækre søde Lisbeth ! Uh, er din december også fuld af eksamensskriveri?

      Haha nej, det er nemlig ikke jul, hvis man ikke får liiidt for mange julegodter 😉 Håber du får tid til lidt julebageri !

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Odense tip : 2 timers gratis stand-up