“Jeg burde…”

Kender I sætningen “Jeg burde”? Det er en sætning, som jeg har det virkelig ambivalent med. Til tider kan sætningen være en motivation til at få ordnet de der ting, som man ellers ikke får gjort, men ofte er det noget fanden har skabt. Egentlig er det ens evige dårlige samvittighed, som tynger en i sætningen ”jeg burde”. ”Jeg burde lave lektier”, ”Jeg burde motionere”, ”Jeg burde arbejde frivilligt” – jeg burde.. jeg burde.. jeg burde.

Sætningen er særligt en, som har tynget mig ekstra meget her i min universitetstid – særlig i eksamensperioderne. Jeg har i eksamensperioder svært ved at finde ro i min krop, og jeg føler mig evigt sløj. Stort set alle mine vågnetimer bliver brugt på eksamenslæsning, arbejde og ”jeg burde”-tænkning. For når jeg tillader mig selv en times afslapning fyldes mit hoved med ”jeg burde”-tænkning. Jeg ved med mig selv, når det er særligt slemt ift. den dårlige ‘jeg bude’-tænkning. Det er når jeg i min søvn ikke kan lægge den dårlige samvittighed fra mig. Drømmer om ting jeg burde, kommer i tanke om noget midt i min søvn, drømmer om ’ligegyldige’ eksamensting, som jeg har planlagt og struktureret, men som min hjerne minder mig om ‘jeg burde gøre’.

Jeg er sikker på, at det ikke kun er mig som desværre har al for meget den evige dårlige samvittighed sidende som den lille røde djævel på skulderen – nogle gange føler jeg den sidder på begge og tynger mig ned. Jeg må erkende, at mit døgn (ja alles) ikke har mere end 24 timer, og selvom jeg gerne ville arbejde mere frivilligt, så er tiden lige nu bare ikke til det. Det handler om prioritering, og jeg må prioritere lige nu, at jeg ikke har tiden til det, og derfor nedprioriteres det – det er dog ikke lig, at jeg ikke kan opprioritere det på et andet tidspunkt.

Da jeg startede på min kandidat, var jeg sikker på, at jeg burde kunne finde tid til at arbejde frivilligt, men jeg blev klogere. Med jonglering af et fuldtidsstudie, 2 jobs og nu en kat, så er der nok at se til – foruden fritid selvfølgelig også burde blive prioriteret. Rigtig sjældent er sætningen ”Jeg burde” relateret til afslapning. Det er i hvert fald sjældent, at jeg har sætningen ”jeg burde slappe af” i hovedet. Eller det har jeg egentlig, hvis jeg lytter efter, for jeg ved godt i min travle hverdag, at jeg burde slappe af. Desværre er det bare ikke den stemme og den samvittighed, som råber højest. Det er den dårlige og den som tynger.

Jeg burde i virkeligheden blive bedre til at sige ”Pyt” – pyt med at alt ikke er perfektionistisk. Pyt med at rengøringen bliver udskudt en uge. Pyt med at der lige går en time ekstra før skraldet bliver taget ned. Pyt!

Jeg tror det kræver en hel del af min tankegang, for det er noget af en omvæltning at gå fra at gå op i små petitesser til at tænke pyt, men jeg tror det er sundt. Jeg har i den grad kunne mærke, at jeg har kørt min krop hårdt, særligt de sidste 2 måneders tid, hvor vi har haft eksaminer. Jeg vidste, at ligeså snart jeg afleverede min ene eksamensopgave, ville jeg gå ned med flaget (altså blive syg) – og ganske rigtigt. Min krop havde fået nok. Min krop havde fået nok af ”Jeg burde”. Nok af den evige dårlige samvittighed. Nok – ja bare nok. Og det fortæller mig, at jeg i den grad bør havde flere ’jeg burde slappe af’-tænkninger, og det er virkelig noget jeg arbejder på.

Kender I selv til den her ‘jeg burde’-tænkning ?

 Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram & Bloglovin’