Jeg kan slet ikke få armene ned

Slut fred med din krop

dsc_1276 (Sponsoreret indlæg)  

Slut fred med din krop? Hvordan gør man det, og er det ikke noget, som vi alle faktisk har gjort, når vi bliver ældre?

Jeg var for en uges tid siden efterhånden inviteret til foredraget Slut fred med din krop’ af foredragsholder Kirk Rønler, der af Femina er blevet kåret som en af de 100 mest inspirerende kvinder. Kort fortalt er det et foredrag om kroppen, men i virkeligheden er det om så meget mere. For hvorfor har du ikke fred med din krop? Kirk fortæller om sin opvækst, og hvordan hendes kropssyn gennem barndommen er blevet påvirket af udefrakommende, og hvor stor en del af det mennesker siger om os og til os, vi egentlig tager til os og gør til ‘sandheden’ om os. Til trods for det måske slet ikke er sådan vi ser ud. Vi kan blive kaldt tyk, selvom vi måske er tæt på at være undervægtige og til hvad nytte? At man er med til muligvis at fremprovokere spiseforstyrrelser. I foredraget ‘Slut fred med din krop’ taler Kirk om, hvad der gør os til, hvem vi er, hvad vi skal tænke på og mest af alt, hvad vi burde pleje og passe på. Nemlig vores selvværd. Derudover talte Kirk om en selv-tale. I ved en stemme inden i hovedet, som siger ‘Du for tyk’ eller ‘Du bliver aldrig til noget’ – den der træls stemme, som bare ikke tror på en. Og hold nu op, hvor jeg tror, at alle oplever og jævnligt har denne stemme. En lille irriterende indre kritiker, som bare fylder ens hoved op med en masse ….

Særlig da jeg var mindre, fyldte det meget i mit hoved. Jeg har altid fået at vide, at jeg var lav og tynd – og måske tænker du, hvad er problemet i det? For mig blev det irriterende at høre på, at jeg var lav, at jeg var tynd, for ligegyldigt, hvad jeg spiste tog jeg hverken på i vægt eller voksede mig flere centimeter højere. Min vægt og min højde lå mere eller mindre stabilt. Det har så ændret sig med årene eller det første har. Jeg har opgivet at blive den der model-højde for flere år siden, og jeg har affundet mig med at lidt over 160 er en fin højde. Min vægt skal jeg være mere opmærksom på, og i en periode blev det hver dag jeg vejede mig, som et fast morgenrituale. Jeg tror bestemt ikke, at jeg er det eneste, som har gjort (og måske stadig gør) dette. Jeg tror, at mange har vejning som et fast rituale. Men hvorfor? Hvorfor skal jeg blive deprimeret af at min vægt siger +1 kg af, hvad den plejer. Vægten burde ikke være det afgørende. Generelt synes jeg, at det er en kæmpe problematik, at særlig os kvinder er så vægt-fikseret, for hvorfor? Der er sørme forskel på i din krop og dermed også vægt, om du er trænet eller om du aldrig har trænet i dit liv – muskler vejer mere. Nogle er spinkle af bygning, andre brede – og det er ikke noget man selv har været herre over, så hvorfor skal man bestræbe sig på at veje 55 kg, hvis man er 180 høj og bred af bygning – det er et urealistisk mål, som vi sætter for os selv.
 dsc_1297dsc_1288Kirk formåede med sit foredrag at sætte en masse tanker i gang hos publikum og genoverveje, hvor vigtig den vægt i virkeligheden er. Hun formåede at sætte fokus på vigtige emner som selvværd og skam, men samtidig skabte hun en positiv og opmuntrende stemning i lokalet, som gjorde at de til tider lidt tunge områder blev med et smil på læben. Jeg synes i den grad, at Kirk med dette foredrag har ramt hovedet på sømmet i forhold til en problematik, som vi alle kan nikke genkendende til. For hvem kender ikke at være utilfreds med og måske i direkte kamp mod sin egen krop?

Hvis du tænker, at det foredrag ville være noget for dig, så holder Kirk to foredrag mere:

Københaven d. 20. juni eller
Aalborg d. 19. september
Begge foredrag er i tidsrummet 17.30 – 19.15

Hvis du ikke kan deltage en af følgende datoer eller måske synes det er et for stort tabu for dig personligt og i samfundet til, at du skal sidde blandt ander mennesker og blive konfronteret med ‘grimme’ sandheder. Så kan Kirks foredrag findes online lige her. Kirk har været så sød at dele en kode med mig, og dermed også jer, så I kan nøjes med at betale 70,- for foredraget i stedet for normalprisen på 149,-. Alt I skal gøre er blot at skrive bloggerlove i rabatfeltet. Jeg vil i den grad opfordre jer til at tage til foredraget, da jeg virkelig synes, at det er en problematik, som vi (samfundet) burde have meget større fokus på, og derfor er det så fedt, at Kirk tør tale åbent om et ellers tabu-ramt emne.

dsc_1303Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg kan slet ikke få armene ned