Snorkling/ø-hop i Thailand

Zipline i Thailands regnskov

_MG_0270

40 meter op i den thailandske regnskov med harness omkring – tjo hvorfor ikke? Som lovet igår stod dagen i dag på en oplevelse, som jeg ikke har prøvet før, og det er til trods for der efterhånden er blevet krydset et par ting af på listen, som I kan læse lidt om her. Mette og jeg havde via vores hotel fundet ud af, at man kunne komme ud og zipline i regnskoven her på Phuket, og det ville vi enormt gerne – vi var lidt bekymret for regnen, men ligesom vi gjorde her, trodsede vi vejrudsigten og bookede vores tur. Og igen var vi bare mega heldige, der kom intet regn på vores tur – så godt vi trodser vejrudsigterne. Turen er booket gennem det der hedder Hanuman World, og vi bookede Program C+, som indeholdte 3 ziplines, en spiral trappeopgang (sådan 40 meter), sky walk og en roller zipline. Der var virkelig ikke mange reviews på Trip Advisor (man tjekker jo altid lige op på andres erfaringer ik’? Eller måske er det bare os), så vovede vi os ud i det, og det var FANTASTISK! Det var så sjovt, og vi fik virkelig prøvet noget forskelligt. Jeg har altid lidt meget af højdeskræk, det blev dog bedre efter min tur med DSC, da jeg ligesom fik overskredet visse grænser der, men stadigvæk er højder og jeg bare ikke bedste venner. Det værste for mig ved denne oplevelse var den der spiral trappe – den gyngede, virkede ustabil (det var den ikke) og man kunne kigge ned mellem de bitte små trin, meeen jeg klarede den! Mette og jeg skulle som sagt 3 zipline, og vi var mega heldige, at vi virkelig kun var os to afsted. Normalt er der 10 på hvert hold (cirka), men denne morgen var det kun os der havde booket program C+. Vi fik derfor to guider/instruktører med helt selv + en fotograf, jep de var flere ansatte end os haha, men det var fedt, og der blevet taget så godt hånd om os – virkelig top service hele vejen igennem. Lige fra ankomsten – hjemturen var det bare et så venligt og imødekommende personale, selv dem, hvis engelsk haltede lidt efter. Vores ene instruktør lavede en masse sjov, da vi fik instrukserne, men de var enormt obs på sikkerheden og kontrollede under hele turen, at alt var som det skulle være.  Her kan I lige kort se os blive briefter i sikkerhedsinstrukserne.

_MG_0271

Vi startede med den dumme trappe, og skulle så zipline et godt stykke, og vores instruktør spørger mig om jeg ville lave super women øhh? Det vil sige, at han kørte med mig, holdte min ben, mens jeg svævede frit. Det sagde jeg ja til, og selvom det var virkelig grænseoverskridende at give slip på platformen var det så sjovt at suse afsted. Mette var mega sej og tog første lange tur helt selv, og var så super women i nr. 2 zipline. Vi skulle ned af nogle reb (40 meter cirka), og jeg troede faktisk vi skulle   , men vi blev firet ned. Og det var så sjovt, vores instruktører var virkelig gode til at skabe en fantastisk stemning. Vi havde læst os til, at roller zipline var en utrolig sjovt, og vi havde derfor tilkøbt pluspakken, og hold nu op – det var som en tur i tivoli, det var så sjovt! Man kører på sådan en skinne gennem regnskoven 800 meter, og man kører ikke – nej man suser afsted. Flere gange tænkte jeg ‘shit nu rammer jeg det der træ’, for det fede er at regnskoven er jo en del af oplevelse, så de har bygget ‘forlystelserne’ mere eller mindre uden om træerne. Det var så sjovt! Bagefter fik vi den sødeste guide med os Paul, og vi skulle afsted på skywalk. Paul fortalte alverdens ting om træerne, regnskoven, Thailand og ja bare viste os regnskoven ‘fra toppen’. Vi gik på sådan en bro, som er bygget højt oppe omkring træerne, og på et tidspunkt kom vi hen til en stor platform, hvor der var tid til, som Paul sagde ‘relax relax’, og det gjorde vi virkelig! Vi fik en masse lækker frugt, nogle lækre juice, som blev lavet og vi sad bare oppe i trætoppene, helt stille – med undtagelse fra de råb man kunne høre fra gæsterne i zipline og roller zipline – det var så fantastisk at opleve. Det var sådan en sjov oplevelse at dele med ens veninde, og Mette og jeg havde bare den bedste venindetur – dejlig med så gode veninder. Billederne taget fra platformen er taget med min iPhone, mens de resterende er taget af vores søde fotograf. Vi takker Hanuman World for en fantastisk dag. Resten af ferien byder på en smuttur til Patong og kigge markeder og ellers bare absolut intet – så lækkert!

_MG_0277_MG_0285 _MG_0289_MG_0362 _MG_0308 _MG_0312IMG_8795 IMG_8803 IMG_8807IMG_8834_MG_0276

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snorkling/ø-hop i Thailand