DIY gaveæske
Jeg forsøgte mig for noget tid siden med at lave gaveæsker udover farverige mønstrede papkrus, da jeg havde set en YouTube video med én, som gjorde det med ‘kedelige’ hvide papakrus. Jeg synes ideen er super sød, og det er en hyggelig måde at gøre en gaveæske personlig på. Derudover tager det virkelig ikke særlig lang tid, og det er på ingen måde besværligt! Jeg har derfor lavet en video som viser, hvor super simpelt det er at lave. Både papkrus og silkebåndet er købt i Søstrene Grene til ingen penge. 5,98 kr. for 10 m. silkebånd. Papkrusene kan jeg ikke huske den eksakte pris på, men det var under 10 kroner, og jeg mener faktisk, at det var sådan 7,98 kroner eller sådan noget i den dur. Så det er en simpel, nem, personlig måde at lave gaveæsker på. Man kan jo passende lægge denne halskæde ned i en sådan gaveæske evt. til en venindegave eller kvindelig værtindegave.
Du skal bruge:
Papkrus
Silkebånd (0,7 cm)
Hulmaskine
Saks
Som I kan se, I videoen jeg har lavet foroven er det ikke særlig besværligt, og ellers har jeg også lavet en guide her. Siden jeg er kommet på YouTube har jeg dog erfaret, at Søstrene Grene faktisk for år tilbage har lavet en lignende DIY, så intet banebrydende i det. De har desuden en super spændende YouTube-kanal, som jeg ikke kendte til, før jeg selv oprettede mig på YouTube. Jeg forsøger at få lavet lidt flere DIY-videoer, samt forhåbentlig blive bedre til at optage og redigere dem, hvis I har nogle ønsker eller forslag til videoer, så sig endelig til. Jeg ville blive super glad, hvis I har lyst til at subscribe på min YouTube kanal her.
Ingen kommentarer endnu