New-in de skønneste sommersko

Det perfekte bryllup

dsc_1984(Indeholder reklamelinks)

Min weekend har virkelig stået i kærlighedens tegn. Min veninde Astrid, som jeg har kendt siden gymnasiet, skulle i lørdags giftes med hendes kæreste Nic0lai. Hold nu op de begge strålede, og det var så smukt et bryllup hele dagen igennem. Jeg var så heldig at tilbringe ja faktisk hele sidste uge med Astrid. Vi mødtes hver dag for liiige at få styr på de sidste ting. Vi havde den ene dag aftalt, at vi skulle lave risposer, men de blev bare slet ikke som Astrid ønskede. Vi søgte derfor på nettet efter nogle, som hun havde fået fra en, som holdte bryllup sidste år, og de blev bestilt hjem. Vi var lidt nervøse for de kom, men det gjorde det, og om torsdagen fik vi pakket ris i de fineste små poser, vi fik lavet de sidste bordkort (som nok er de fedeste bordkort nogensinde). Vi fik lige styr på alle de der sidste forberedelser, og der var kun én bekymring tilbage – nemlig vejret. I ugen optil havde diverse vejrudsigter ikke lovet særlig godt vejr. Der var tale om overskyet, regn og 18 gradeer, men på selve dagen vendte det lige 180 grader, da dagen stod på solskin, blå himmel og 25 grader – et perfekt vejr at blive gift i, som Astrid så fint selv pointerede om morgenen.

Traditionen tro havde Nicolai fået lavet brudebuketten, og Astrid havde været lidt nervøs for resultatet. Jeg ville uden tvivl være det samme, man har ingen indflydelse på det udover de der små hints man nu kan gå at give i ny og næ. Men resultatet var så fint, og han havde virkelig fået lavet SÅ fin en buket. Den passede perfekt til Astrids kjole og farverne var nedtonet så de ikke tog for meget opmærksomhed for kjolen. I baggrunden af billedet med brudebuketten ser I nok verdens bedste bryllupskage. Den var dejlig frisk, og ikke tung i det, som kager ellers ofte kan blive. Bryllupskagen var fra Lagkagehuset, og de havde valgt en udgave, som minder meget om deres Christianshavnerkage med nøddebund og hindbærmouse. Alle roste kagen til skyerne – bare et lille hint, hvis du står selv og skal vælge bryllupskage, så er det i den grad værd at tjekke Lagkagehuset ud.

dsc_2086Deres vielse og reception foregik begge i Birkerød. De var begge så yndige i tøjet. Astrids svigermor er skrædder og ejer butikken Den Gyldne Tråd i Hillerød, og hun havde syet den mest fantastiske brudekjole (og slør) til Astrid – sikke et arbejde der er lagt i den, men hold nu op altså ! Den blev så mega flot. Astrid har været med i processen lige fra start af og samme har de designet hendes kjole, udvalgt stoffet, blonden osv., så Astrid fik i dén grad akkurat den kjole, som hun havde drømt om.

Selve middagen og festen afholdte de på restaurant Lerbækgaard, som ligger i Hørsholm lige ved Hørsholm golfbane. Jeg havde aldrig været der før, men selve stedet er super fint med grønne områder, en sø. Til middagen fik vi kammuslinger til foret, oksetournedos til hovedret og desserten var noget citron creme med bær, små marengs og lakrids. Det var lige i øjet det hele, men særlig deres oksetournedos var bare lige, som den skulle være. Det var virkelig et godt sted de havde valgt af afholde det: flotte omgivelser, lækker mad og fantastisk betjening. Derudover havde Astrid og Nicolai lavet de fedeste bordkort, som jeg har fået lov til at dele med jer en af de kommende dage. Det var alt i alt en helt fantastisk dag, og jeg har sjældent set et par stråle så meget, som Astrid og Nicolai gjorde – ingen tvivl om, at de virkelig bare er og bliver det perfekte par. Se lige, hvor meget de klæder hinanden. Man er slet ikke i tvivl om deres kærlighed til hinanden.

dsc_2068-1Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New-in de skønneste sommersko