8 DIYS på under 20 minutter

untitled-designSå fantastisk at solen er kommet frem de sidste par dage, jeg synes, at jeg får en helt anden energi så snart man kan fornemme solen og foråret. Ny energi betyder ofte nye projekter (i hvert fald i min verden), og der er også et par af dem på trapperne, som jeg glæder mig til at vise jer! Men jeg har kigget mine indlæg igennem og fundet 8 DIY’s, som er vidt forskellige, men alle har det til fælles, at de tager under 20 minutter at lave – og derfor er et perfekt søndags eller hverdagsprojekt.

De 3 øverste tager alle sammen max 10 minutter at lave. Halskæden lavede jeg oprindelige som venindegave, hvilket faldt i god jord. Den er super enkel og nem at lave. Jeg har siden hen også lavet en til mig selv, da jeg simpelthen synes den var så fin i dens enkle design. Magneterne var et forsøg jeg prøvede at lave, fordi jeg simpelthen synes man burde kunne lave det selv, og det kan man. Alt det kræver er bare lige et par billeder, som man er villig til at klippe i, og voilá så har man de fineste magneter. Gaveæsken er et forsøg på at lave sin egen lidt mere personlige gaveæske f.eks. hvis man skal give et smykke til en af de kommende konfirmationer. Igen super simpelt, og det tager ingen tid og kræver heller ikke alverdens, guiden er lige her.
De to billeder i midten er nok de sværeste af de i alt 8 DIYS. Vasen er en som jeg har lavet ud af et opbevaringsglas købt i Søstrene Grene. Jeg spraymalede den og nogle vinflasker (til lysestager). Den her er ‘svær’, da det ikke må blæse alt for meget og ellers skal man have mulighed for at stå i en garage eller lignende – men det er også kun vinden der er svær. Ellers er det et super nemt og sjovt projekt. Det ‘marmor’-malede porcelæn kan være svært, da det ikke altid lige bliver som man vil, men så skal man bare skynde sig at fjerne det og så kan man prøve på ny. Jeg er i hvertfald meget tilfreds med det resultat, som jeg fik til et morgenmads porcelænsæt.
T-shirten er en, som jeg næsten lige har lavet, I kan se den bedre her. Det er en nem DIY – alt det kræves er et strygemærke, en t-shirt og et strygejern og voilá så har man sin helt egen t-shirt. Jeg elsker det! Filtbordskånerne er efterhånden et gammelt projekt, men jeg bruger dem næsten dagligt på mit stuebord. De er super simple, koster lige omkring 30 kroner at lave, og så igen tager det ingen tid. Sidst men ikke mindst, så har jeg fornyligt lavet dette bogmærke af en smule garn – den tager virkelig max 2 minutter, så den kan I roligt kaste jer ud i.

Jeg håber, at I er blevet inspireret og ellers får nydt den skønne sol, som titter frem i dag. Husk I altid kan finde mine diverse DIY’s ved at vælge kategori og ‘DIY’ eller trykke lige her.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

DIY: bogmærke

dsc_0417Er du også træt af at skulle folde dine bøgers sider? Så kommer der her kommer endnu en lille hurtig DIY på en idé til et bogmærke, og den er virkelig hurtig – den tager i omegnen af 2-3 minutter – så det må siges at være hurtigt! Jeg har tidligere lavet et bogmærkeidé-indlæg , som I kan finde her, men jeg må indrømme, at denne klart er min favorit. Jeg så ideen på Søstrene Grenes YouTube-kanal lige her

Alt du skal bruge er:
– Garn
– Et par stykket papir
– En saks

Guiden til, hvordan man laver bogmærket er virkelig lige til, og det kræver virkelig ikke noget teknisk snilde eller lignende – det er lige til! Det skal du gøre:

  1. Folde et stykke papir 3 gange, først to gange på i højden og så en gang i bredden
  2. Vikle garn rundt om det foldede papir indtil du føler, at du har nok garn – der skal vikles et par gange
  3. Tag garnet forsigtigt af papiret – uden at ødelægge det. Klip garnet af garnnøglen, og klip en lille snor, som du kan binde om den ene ende
  4. Vikle garn på rundt om toppen (cirka halvanden centimeter fra toppen) to-tre gange og bind knude
  5. Klip garnet op i bunden, så det bliver en ‘dusk’
  6. Klip ‘dusken’ til og voilá et bogmærke.

Hvis du synes, at det var lidt svært at forstå, så se YouTube-videoen, som Søstrene Grene har delt lige her. Det er virkelig nemt og hvis I er glade for at lave små nemme gør-det-selv-projekter, vil jeg virkelig anbefale jer at følge med hos Søstrene Grene, de har virkelig nogle fine små idéer og størstedelen af dem tager ikke alverdens tid.

dsc_0415Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

DIY: baby t-shirt

dsc_0684Min søde folkeskoleveninde Maja venter sig en lille pige til august, og jeg glæder mig simpelthen så meget til at skulle møde deres lille ‘monster’. Her i weekenden skulle jeg hen til sjælland for at besøge hende og min gymnasieveninde – som snart flytter til fyn. Jeg havde, da jeg var i Berlin, som jeg skrev om her, købt en masse forskellige ting til deres pige. Primark er virkelig et go-to de har super fint børnetøj til ingen penge – bare lige et lille tip herfra. Nike sneakers er købt i Neumünster outlet, og de er virkelig bare så kære – hvem der bare havde så søde små fødder var?

Nå, men jeg ville også gerne lave en lidt mere personlig gave til hende, da Maja er super kreativ, og jeg ved, at hun ville værdsætte det, da hun ved, hvilken tid man ligger i det, samt at man har gjort det af kærlighed. Derfor lavede jeg denne lille bluse til hende, faktisk som en test til en anden lille bluse jeg skal lave til hende (ja, Maja jeg har flere ting på vej hihi). Det var første gang jeg skulle overlocke – men hold op det var faktisk nemt. Min mor var så sød at hjælpe med det hele og guide mig igennem det + hun fixede ærmerne, da jeg var bange for at få klippet det halve af, men jeg syede siderne – og jeg er virkelig tilfreds med resultatet.

Det skal du bruge:

  • Mønster 8102268
  • 40 cm stof i enten 110 eller 140 m bredde 

Mønsteret er fra Stoff & Stil – det er et easy mønster, og det er virkelig nemt. Det tog ingen tid at lave denne lille bluse. Stoffet er lavet af en rest, som min mor havde liggende i sit skab, men jeg har fundet et alternativ lige her som jeg er sikker på vil være så fint i den her lille størrelse. Jeg er virkelig tilfreds med resultatet – det er første gang jeg afprøver en overlocker og samtidig er det første gang, at jeg syer noget så småt. Men helt ærlig – er alt i den størrelse ikke bare mega cute!

dsc_0667 dsc_0670 dsc_0657 dsc_0653-1dsc_0664dsc_0678Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

DIY: forny din t-shirt

dsc_0391dsc_0410.. MEGET nemt og billigt ! En super fin trend er disse mærker, som virkelig nemt frisker en helt basis t-shirt op. Jeg har længe kigget på diverse af den slags t-shirts, som man kan købe – men så passer faconen, farven mig ikke ellers er der for mange lapper på – eller jeg simpelthen bliver for nærig. Jeg har set flere lave dem selv, så jeg ville gøre kunsten efter. Jeg har købt mine lapper i Stof & Stil – det dyreste af mærkerne kostede 16,95 kr., og hjerte mærket som I kan se på t-shirten kostede 12,95 – I kan finde det lige her. Det er virkelig nemt – tager ingen tid, og koster ingen penge. I alt har den blå t-shirt her kostede 82,95 kroner, da t-shirten bare er en af de billige fra H&M.

Alt du skal gøre er at finde nogle strygemærker, som du vil have og en t-shir. Placerer mærket/mærkerne et sted på t-shirten, som du ønsker det eller de skal sidde, stryge dem på og voilá så har du den fineste hjemmelavet t-shirt – ligesom du gerne vil have den. Jeg er i hvertfald virkelig glad for mit resultat med denne, og jeg har planer om enten at bruge hello eller kirsebærerne på en hvid t-shirt.

dsc_0553-1dsc_0583dsc_0582Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Hjemmelavet afskedsgave til den rejsende

dsc_9922 Min søde veninde Line, som jeg faktisk har mødt, da jeg var på min ‘sabbatårs’-rejse, drager til New Zealand for at læse et semester – jeg er ikke den mindste smule misundelig! Okay jeg er mega misundelig – men hold op, hvor hun får en fed tur, og hun er satme sej, at hun gør det – kæmpe respekt her fra! Men inden hun tager afsted, hvilket hun desværre allerede gør i morgen, afholdte hun i weekenden en afskedsfest, hvor hun samlede et par af hendes venner og veninder for at sige farvel med gode manér. Jeg ville gerne have en gave med til hende, men gad ikke købe et eller andet standard, som chokolade eller lignende – derfor tænkte jeg, at jeg ville lave min egen lille rejsekuffert til hende anno børnestørrelse – ret sikker på hun ikke kan nøjes med denne kuffert til sin rejse (; Jeg købte lidt forskellige ting, som jeg lagde i kufferten – ting, som ALTID er praktiske at have med på ens rejser. I kufferten var der:

  • Tandbørste etui
  • Regnslag
  • Skopose
  • Plaster
  • Ørepropper
  • Kuffertmærker
  • Rejsesæt med nakkestøtte, natbriller og ørepropper
  • Unyttig viden bog – det er en virkelig lang flyvetur, så det var egentlig lidt ment som sjov.

Kufferten er købt i Søstrene Grene, og de fleste af tingene er købt i enten TIGER eller Søstrene Grene. Derudover vil det være oplagt at give en lille tandpasta, som kan medbringes på selve flyvetyren, hånddesinfektion – der er mange bakterier i omløb ombord på et fly og generelt alle steder. Eventuelt en lille sum af landets valuta. Tørshampoo i en praktisk rejsestørrelse, ville klart også være en favorit hos mange – jeg ville i hvertfald være fan. Man kan købe tørshampoo i rejsestørrelse fra Batiste i Normal i små søde rejsestørrelser – tror de fleste (særlig folk med langt hår) ville værdsætte dette, tørshampoo er altså bare en favorit. Man kan finde på alt muligt, det kan også være ynglingsslikket. Hvis man er lakrids freak, så er det oplagt at give dette med, da det er en mangelvare, når man er på længere rejser. Derudover gav jeg Line nogle ‘Open when’-breve med på turen, som uden at afsløre for meget er nogle breve, hvor der står en specifik følelse eller situation på, og når Line oplever det, mens hun er væk, må hun så åbne brevet. Jeg skal nok forklare mere om det, når hun en gang kommer hjem igen, hvad jeg mere præcist havde gjort ved mine breve.

Rejselabel

Jeg havde dekoreret kufferten med min egen lille rejselabel til kufferten, så den var ‘klar’ til at checkes ind i Kaastrup lufthavn – igen bare ment som en gimmick. Jeg håber, at I kan bruge ideen med rejselabelen – jeg synes i hvertfald lige, at det sætter prikken over i’et – I kan se og downloade den rejselabel, som jeg har lavet lige HER.

dsc_9918 dsc_9906 dsc_9897Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’