2017 – året der gik

dsc_2556 2017 sluttede ikke lige på den måde jeg havde håbet på. Jeg var halvsløj juleaften, og nytårsaften var jeg fuldkommen sengelagt grundet sygdom. Det er faktisk først her de sidste par dage, at jeg er begyndt at komme ovenpå igen og kunne spise. Selvom det er en effektiv nytårskur, så er måden at tabe sig på nok ikke lige kun at spise en pære og en krydderbolle på 3 dage, men jeg er endelig ved at være på benene igen og derfor tænker jeg, at jeg lige ville give et lille tilbageblik på mit 2017. Hvis jeg skulle sige, hvad der definerede mit 2017 i en sætning er det: “nye muligheder og udfordringer”. Generelt er 2017 faktisk et år, som jeg er rigtig stolt over. Jeg har prøvet en masse nye ting, fået personlige sejre og generelt har det bare været et år, som har været så godt. Samtidig har det været et år med fuld fart på, og hvor jeg til tider har gabt over for meget. Jeg siger det bare, 2 x flytning og eksamensperiode er ikke en god kombi for ens sjæl.

Det blev året, hvor en af mine DIYs blev bragt i et dansk magasin for første gang nogensinde. I kan finde indlægget lige her. Noget som jeg personligt er meget stolt af, og jeg kunne også se på mine læsertal, at det skabte en del trafik, hvilket jo altid er dejligt i bloggerverdenen. Generelt er 2017

dsc_16122017 bød på, at min kæreste (A) og jeg flyttede sammen i den skønneste lejlighed. Det var med et kæmpe lykkesus i hele kroppen, at dette indlæg blev skrevet. Det at flytte sammen var ikke nemt forstået på den måde, at vi valgte at flytte i vores mest travle periode nemlig eksamenstiden. Som I kan se skabte det en del flytterod, og da vi begge havde næsten al vores tid booket med eksamenslæsning, stod det på længere end ønsket. Vi havde nemlig samtidig med eksamenslæsning 2 flytninger at tage os af. Først skulle vi flytte mig hen i A’s lejlighed og efter fra A’s lejlighed til den nye. Det var den største udfordring i hele vores flytteri at skulle balancere flytning og eksaminer oveni hinanden – det kan IKKE anbefales ! Dog var det meste noget som vi har kunne tage med et smil, og dagligdagen i vores lejlighed er ikke noget, jeg ville bytte for noget i verden.

dsc_1530I 2017  blev jeg færdig med min bachelor i Medievidenskab, og jeg søgte ind på en anden kandidat uddannelse nemlig: International Virksomhedskommunikation. Et studie, som jeg heldigvis blev optaget på, og det er jeg så glad for. Det er et super spændende studie, og jeg finder mig meget mere tilrette i fagligheden hér end jeg gjorde på min bachelor. Det blev derfor også et år med en masse nye bekendskaber gennem kandidatuddannelse (og diverse bloggerevents). Et bekendtskab, som jeg er særlig glad for er netop kommet gennem min kandidatuddannelse, og det er søde Rikke, som blogger henne på Flyv med mig. Hun er virkelig blevet en fantastisk veninde, som kan sætte sig ind i min stressede hverdag, blogsnak og bare forstå mig.

2017 bød også på en lille familieforøgelse. Selvom A og jeg begge er studerende og stadig ‘nye’ i forholdet, så fik vi et ekstra medlem af vores lille ‘familie’. Det er Molly the cat, og hun er seriøst det skønneste lysglimt i dagligdagen. Man kan sige meget om dyr, men når først man har et i sit liv, så kan man bare ikke undvære.

dsc_2739Det var året jeg rejste til Berlin og Kroatien med A – mine første rigtige rejser kun med en kæreste. Det ovenstående billede er fra lille uddrag af den smukke natur, som vi oplevede i Plitvive Lakes National Park. Alt i alt var 2017 et fantastisk år, men midt i alt det fantastiske fik jeg også tid til at stoppe op og skrive om de ting, som gør mig til den jeg er. I var mange der læste med, da jeg delte lidt om, hvad det vil sige at være vokset op med sclerose tæt inde på livet. Jeg fik så mange positive tilbagemeldinger på netop det indlæg: fra familie, venner, kollegaer og folk ja ikke kender, som selv har haft eller har sclerose tæt inde på livet.

Det var også året, hvor jeg delte lidt af mine tanker om, hvad det vil sige at være en kæreste, og hvordan jeg til tider føler mig, som verdens dårligste kæreste. Hvis I ikke læste indlægget, kan I finde det lige her. Det var igen et indlæg, som flere af jer kunne relatere til, og det bekræfter mig bare i, at der nogle gange er behov for, at jeg også tør tage de mere personlige emner op – for jeg er formentlig ikke den eneste, som går rundt med disse tanker summende inde i hovedet.

Slutvis vil jeg bare sige tusind tak, fordi I har læst med i år 2017. Jeg håber, at I fortsat har lyst til at læse med i 2018, og hvis I har ønsker til fremtidige indlæg, opskrifter, DIYs, bolig, flere personlige indlæg, så vil jeg meget gerne høre fra jer.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Er jeg en dårlig kæreste, fordi jeg har brug for mig-tid?

dsc_2334 Dette indlæg er ét, som jeg længe har overvejet, hvorvidt jeg har skulle dele, og det er også med lidt frygt i maven, at jeg har valgt at trykke udgiv. Men nu deler jeg det med jer. Det er det første indlæg, hvor jeg decideret skriver lidt mere omkring al det her parforholds halløj, og hvor jeg deler nogle af mine tanker fra “den verden” med jer. Måske nogle af jer tænker, at jeg er en dårlig kæreste, måske nogle kan relatere til mine tanker – og det hele er velkomment uanset om I forstår mine tanker eller ej.

Indlægget handler nemlig om, hvordan jeg nogle gange kan tænke, at jeg er en dårlig kæreste, fordi jeg prioriterer ’mig-tid’. Jeg ved udmærket, at A ikke er enig, men det ændrer ikke på det faktum, at jeg godt kan føle mig som verdens dårligste kæreste, fordi jeg lige har brug for at sidde for mig selv og stene Instagram eller tage hjem til mine forældre og puste ud. Det skal ikke forstås, som om A og jeg har det dårligt – det er slet ikke der vi er. Det handler om, at jeg alle dage har nydt og haft enormt meget behov for ’mig-tid’, og hvordan jeg til tider føler, at det er forkert, at jeg har det sådan. Jeg har altid ladt enormt meget op ved lige at have en time for mig selv, hvor jeg ikke skal tænke eller tage hensyn til andre og deres gøren. Og det gør, at jeg til tider tænker mig selv som verdens dårligste kæreste. Det kan A ikke ændre på eller du – det er ikke formålet med dette indlæg. Formålet er egentlig at vise, at man sagtens kan have et godt forhold, selvom man ikke er klistret sammen, publicerer det dagligt på Facebook og lever i en kontant tosomhed.

Jeg tror ikke, at det er dårligt at indrømme, at jeg har behov for de her pusterum, hvor jeg bare er mig selv. Jeg kan sagtens få pusterummene hjemme i lejligheden, mens A er her, men jeg har behov for en gang imellem at trække mig tilbage og bare ligge under dynen til en dødssyg serie, mens han er på computeren eller lave lektier. Jeg har behov for, at vores parforhold ikke bliver den der ’klamme’ tosomhed, hvor vi ikke kan tåle, at vi laver hver vores ting.

I skal forstå mig ret, jeg elsker også forelskelsen, men jeg tror, at det er enormt vigtigt i et forhold, at man prioriterer hinandens hobbyer og hinandens pusterum. Selvfølgelig skal man i et forhold også gå på kompromis, og man skal smide, hvad man har i hænderne, hvis partneren har behov for det, hvis lokummet en dag brænder – det gælder desuden også i venskaber, men det er en anden historie. Blot fordi man er kærester eller gift, så behøves man ikke lave alt sammen. Og jeg tror mest af alt, at det er det jeg gerne vil frem til i dette indlæg. Jeg bliver forarget, når jeg hører om kærestepar, som nærmest ikke kan trække vejret uden hinanden eller skal foretage sig alt sammen. Jeg er nemlig af den tro, at jeg mener, at det er sundt, at man en gang imellem er ’væk’ fra hinanden – forstået på den måde, at man giver hinanden plads til at lave hver sine ting. Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at man ikke forsvinder væk i hinanden og den tosomhed, som hurtigt kan opstå i et forhold med forelskelsen.

Selvom forelskelsen er skøn – og det er den! Så er jeg faktisk mere vild med ’dagligdagen’. Det lyder måske mærkeligt, men for A og jeg er der sket så meget, og at vi begge kan fungere så godt både sammen, men også hver for sig – det værdsætter jeg virkelig. Jeg værdsætter, at der i vores forhold er plads, og mindst af alt, at det er tilladt at give sig selv denne ’mig-tid’. Det gør ikke, at A tænker mindre om mig, og det gør heller ikke, at jeg ikke elsker ham – tværtimod. Jeg må nok erkende, at jeg i takt med vores forhold er blevet bedre til at smide tanken om, at jeg er verdens dårligste kæreste væk, men den kommer stadig frem en gang i mellem, når jeg suser alene hjem til min forældre og trækker stikket. Særlig også fordi jeg nogle gange oplever de der skeptiske blikke, når man siger: ”Jeg havde bare brug for at være mig selv” – som om det er noget dårligt. For mig er det livsnødvendigt, at jeg får denne mig-tid, og hvis du ikke forstår det, så er det helt i orden, men hvis noget af dig har kunne nikke genkendende til visse af mine tanker, så ved du nu, at du ikke er alene. Og du skal overhovedet ikke føle dig som en dårlig kæreste, fordi du prioriterer din alene tid.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Jeg synes det er svært..

dsc_3123Dette indlæg er et af de lidt mere personlige af slagsen. Det handler om, at jeg til tider synes, det kan være rigtig svært… Svært at sige nej. Det handler om at sætte grænser, finde sig tilpas i sig selv, sine holdninger og endnu mere om at kunne overskue en travl hverdag. Jeg er, som mange af jer måske ved, startet på en kandidat-uddannelse direkte efter min bachelor. Jeg elsker uddannelsen, men jeg må også erkende, at den giver mig en travl hverdag. Jeg har altid elsket at have travlt, og jeg jonglerer ofte med flere bolde i luften og har altid været tilpas med det – og det er jeg stadig. Jeg havde dog den forestilling om, at jeg dette år kunne begynde på noget mere frivilligt, for det elsker jeg virkelig at engagere mig i. Jeg må dog sande, at lige nu og her er tiden ikke til det, og det synes jeg er svært.

Jeg er generelt rigtig dårlig til at sige nej, og jeg får tit påtaget mig for mange opgaver. Det er ikke fordi opgaverne ikke blive gjort, for det gør de, om jeg så skal miste en uges søvn – og det er dér problemet ligger. Når jeg har svært ved at sige nej, så er det på bekostning af noget andet. Om det så er at sige nej til et frivilligt arbejde, en aftale med en veninde eller familietid – så er det altså bare svært. Det at sige nej handler i virkeligheden om at turde at sige det. Jeg er altid bange for at sige nej til aftaler, opgaver eller andet. Bange for at det ikke er okay at sige ordet nej. Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, som ikke mestrer denne opgave med at sige nej til UG, men jeg ville virkelig gerne. For helt ærlig, hvem skader det så at sige “Nej desværre, jeg har lidt meget for tiden” ? Ikke nogle. Forhåbentlig vil det være noget, som de fleste ville kunne forstå, og hvis de ikke kan det, så er det måske mennesker man skal revurdere, om man virkelig behøver i sit liv. Det at sige nej handler om at turde, og det handler om at indse, at det er helt okay at sige nej. Det er helt okay, hvis man har behov for at ligge på sofaen og lave absolut intet. Det er helt okay at prioritere visse ting over andre, og det er vigtigt at huske at prioritere sig selv, hvilket jeg tror, at mange er dårlige til.

Jeg har altid været et organiseret og struktureret menneske ift. min tid. Det er særlig noget, som jeg har måtte tillære mig gennem universitetstiden, hvor jeg har haft to jobs, frivilligt arbejde, og samtidig skulle finde plads helt almindelig familie- og kærestetid. Det er super svært at vide, hvad man skal til- og fravælge, men det er hér, hvor jeg er blevet bedre til at prioritere dét som gør mig glad, det som giver mig energi i dagligdagen og holder mig ovenpå. Jeg er efterhånden blevet ‘lidt’, og det er kun lidt, bedre til at sige ordet “nej”. Det er virkelig sværere end man tror, hvis man er en person, som gerne vil det hele. Desværre har jeg bare måtte sande, at jeg ikke har tiden til det hele – der er simpelthen ikke nok timer i døgnet til at nå alt det jeg gerne vil. Det betyder også, at mine kreative projekter ligger lidt længere end jeg ønsker, at bloggen står lidt mere stille end ønsket er, men sådan er det. Det handler om prioritering, og jeg har bare skulle vænne mig til, hvordan min dagligdag med kandidat-uddannelse, lektielæsning, kæreste og Molly (kat) skal organiseres.

Jeg har efterhånden struktureret min kalender, mere end jeg måske ønsker, men det er det, som giver mig plads. Når jeg har styr på min kalender, så kan jeg bedre tage mig tid til det, som giver mig det virkelig overskud: at ses med veninder, kæresten, familien, lave kreative projekter og bloggen – for det er de ting, som giver mig et energiboost i dagligdagen. Jeg tror, at det er ufatteligt vigtigt, at man får prioriteret de ting, som gør en glad, for det giver energi. Jeg er stadig ikke, hvor jeg ønsker ift. “lære at sige nej”-projektet, men jeg bliver bedre, og jeg tror generelt det er en ting, som mange mennesker burde øve sig på og blive bedre til.

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Mød vores nye familiemedlem

dsc_3480 Det er i dag præcis to uger siden, at vi gik fra 2 til 3 i vores lille hjem, og det har simpelthen skabt liv og glade dage at få sådan et lille monster ind i hjemmet. Allesammen mød Molly – verdens sødeste, mest selskabelige, legesyge kat. Hvis I følger med på Instagram, så vil I næsten ikke have kunnet undgå at lægge mærke til hende, da hendes finurlige påfund – såsom at sove i vasken, drikke af glas osv., tit optræder derinde. Der ligger sjove videoer af Molly på min Instastory i dag. Det er en video alla Molly møder sit nye legetøj – det er god underholdning. Hvis du ikke har set det, så prøv at hop over på @homesara og se min Instagram-story. Men selvom hun er en lille terrorist uden lige, så er hun simpelthen SÅ sød.

Det er virkelig sjovt, hvor hurtigt man vænner sig til, at der pludselig er sådan et lille væsen i hjemmet. Jeg ved bare, at det ville føles så tomt uden hende nu. A og jeg får virkelig grint meget af hendes mærkelige ideer og hendes legesyge væsen. Og det er virkelig hyggeligt, at når man kommer hjem, at hun bare er der.

dsc_3513Vi hentede Molly fra et internet i Sønderborg, da A har boet der. Det var virkelig et godt internat. Personalet var super søde, og de var helt okay med, at vi kom og besøgte hende flere gange inden vi reelt kunne tage hende med hjem. Killingerne skal som minimum være 12 uger, før man kan få dem med hjem (hvilket de også skal ved privat salg). Vi fik Molly dagen, hvor hun rundede de 12 uger. Molly var sammen med sine 3 andre søskende født på internatet, da den tidligere ejer, som var psykisk syg, ikke kunne magte opgaven med en gravid kat, som pludselig ville få killinger. Derfor har Molly og hendes søskende (sammen med moren) boet hele deres liv på internatet. Jeg er glad for, at den tidligere ejer erkendte, at han ikke kunne magte opgave og var voksen nok til at aflevere dem på et internat i stedet for at stille dem et øde sted i en papkasse eller aflive dem. Men jeg håber virkelig, at folk generelt i højere grad vil få deres kat neutraliseret, da det ikke nytter, at alverdens katte bare vandrer rundt. Jeg ved godt, at det her er et træls opråb, og man sikkert har hørt det før. Men der er virkelig mange katte, som bare bliver efterladt i vejkanten, og det fortjener de ikke. Vi valgte netop at købe en internat-kat for at støtte op om noget af alt det gode arbejde de og særlig de frivillige gør. Og det er altså ikke særlig dyrt at købe en kat på et internat. Vi betalte 900 kroner for Molly hos Sønderborg Kattelaug, og med i prisen følger der: 2 x vaccination, loppekur, 2 x ormekur, neutralisering og øremærkning. Nej, det er ikke sponsoreret indlæg – jeg synes bare, at det er overraskende billigt at købe en kat på et internat og så støtter man deres gode arbejde.

Vi kunne i hvertfald ikke have drømt om en bedre kat. Hun er så social og er ikke bange for at møde nye mennesker. Hun vil endda gerne hilse på dem. Hun er meget kontaktsøgende og nysgerrig, og så er hun vanvittig legesyg – sådan ud til ekstremerne. Jeg overvejer faktisk at lave en lille film med hende på 1-2 minutter, hvor I bedre kan se, hvem det er Molly helt præcis er – kunne det have interesse?

dsc_3464Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Det perfekte bryllup

dsc_1984(Indeholder reklamelinks)

Min weekend har virkelig stået i kærlighedens tegn. Min veninde Astrid, som jeg har kendt siden gymnasiet, skulle i lørdags giftes med hendes kæreste Nic0lai. Hold nu op de begge strålede, og det var så smukt et bryllup hele dagen igennem. Jeg var så heldig at tilbringe ja faktisk hele sidste uge med Astrid. Vi mødtes hver dag for liiige at få styr på de sidste ting. Vi havde den ene dag aftalt, at vi skulle lave risposer, men de blev bare slet ikke som Astrid ønskede. Vi søgte derfor på nettet efter nogle, som hun havde fået fra en, som holdte bryllup sidste år, og de blev bestilt hjem. Vi var lidt nervøse for de kom, men det gjorde det, og om torsdagen fik vi pakket ris i de fineste små poser, vi fik lavet de sidste bordkort (som nok er de fedeste bordkort nogensinde). Vi fik lige styr på alle de der sidste forberedelser, og der var kun én bekymring tilbage – nemlig vejret. I ugen optil havde diverse vejrudsigter ikke lovet særlig godt vejr. Der var tale om overskyet, regn og 18 gradeer, men på selve dagen vendte det lige 180 grader, da dagen stod på solskin, blå himmel og 25 grader – et perfekt vejr at blive gift i, som Astrid så fint selv pointerede om morgenen.

Traditionen tro havde Nicolai fået lavet brudebuketten, og Astrid havde været lidt nervøs for resultatet. Jeg ville uden tvivl være det samme, man har ingen indflydelse på det udover de der små hints man nu kan gå at give i ny og næ. Men resultatet var så fint, og han havde virkelig fået lavet SÅ fin en buket. Den passede perfekt til Astrids kjole og farverne var nedtonet så de ikke tog for meget opmærksomhed for kjolen. I baggrunden af billedet med brudebuketten ser I nok verdens bedste bryllupskage. Den var dejlig frisk, og ikke tung i det, som kager ellers ofte kan blive. Bryllupskagen var fra Lagkagehuset, og de havde valgt en udgave, som minder meget om deres Christianshavnerkage med nøddebund og hindbærmouse. Alle roste kagen til skyerne – bare et lille hint, hvis du står selv og skal vælge bryllupskage, så er det i den grad værd at tjekke Lagkagehuset ud.

dsc_2086Deres vielse og reception foregik begge i Birkerød. De var begge så yndige i tøjet. Astrids svigermor er skrædder og ejer butikken Den Gyldne Tråd i Hillerød, og hun havde syet den mest fantastiske brudekjole (og slør) til Astrid – sikke et arbejde der er lagt i den, men hold nu op altså ! Den blev så mega flot. Astrid har været med i processen lige fra start af og samme har de designet hendes kjole, udvalgt stoffet, blonden osv., så Astrid fik i dén grad akkurat den kjole, som hun havde drømt om.

Selve middagen og festen afholdte de på restaurant Lerbækgaard, som ligger i Hørsholm lige ved Hørsholm golfbane. Jeg havde aldrig været der før, men selve stedet er super fint med grønne områder, en sø. Til middagen fik vi kammuslinger til foret, oksetournedos til hovedret og desserten var noget citron creme med bær, små marengs og lakrids. Det var lige i øjet det hele, men særlig deres oksetournedos var bare lige, som den skulle være. Det var virkelig et godt sted de havde valgt af afholde det: flotte omgivelser, lækker mad og fantastisk betjening. Derudover havde Astrid og Nicolai lavet de fedeste bordkort, som jeg har fået lov til at dele med jer en af de kommende dage. Det var alt i alt en helt fantastisk dag, og jeg har sjældent set et par stråle så meget, som Astrid og Nicolai gjorde – ingen tvivl om, at de virkelig bare er og bliver det perfekte par. Se lige, hvor meget de klæder hinanden. Man er slet ikke i tvivl om deres kærlighed til hinanden.

dsc_2068-1Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’